1 Mosebok 48:3
Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig.
Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,
16den Engel, som haver igjenløst mig fra alt Ondt, velsigne Drengene, at de maae kaldes efter mit Navn og efter mine Fædres, Abrahams og Isaks, Navn, og at de maae blive mange som Fiske, midt i Landet.
9Og Gud aabenbaredes atter for Jakob, der han var kommen af Paddan-Aram, og velsignede ham.
2Og det gaves Jakob tilkjende og sagdes: See, din Søn Joseph kommer til dig; da gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.
4Og han sagde til mig: See, jeg vil gjøre dig frugtbar og formere dig, og gjøre dig til en Hob Folk, og give din Sæd efter dig dette Land til Eiendom evindeligen.
19Og han kaldte det samme Steds Navn Beth-El; og ellers var Lus Stadens Navn af Begyndelsen.
6Og Jakob kom til Lus, som er i Canaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.
7Og han byggede der et Alter og kaldte det Sted El-Bethel, fordi Gud var aabenbaret der for ham, da han flyede for sin Broder.
11Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.
12Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.
7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
2Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg.
3Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
20Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.
21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.
8Og Israel saae Josephs Sønner og sagde: Hvo ere disse?
9Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.
9Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
16Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.
13Og see, Herren stod ovenpaa den og sagde: Jeg er Herren, din Faders Abrahams Gud og Isaks Gud; det Land, som du ligger paa, det vil jeg give dig og din Sæd.
1Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
24Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg døer, og Gud skal visseligen besøge eder og opføre eder af dette Land til det Land, som han haver svoret Abraham, Isak og Jakob.
3Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
23Og Josephs Huus bespeidede Bethel; men Stadens Navn var fordum Lus.
25(Det kommer) fra din Faders Gud, og han skal hjælpe dig, og fra den Almægtige, og han skal velsigne dig, med Velsignelser af Himmelen oven af, med Velsignelser af Afgrunden, som ligger herunder, med Brysters og Livs Velsignelser.
26Din Faders Velsignelser ere mægtigere end mine Forfædres Velsignelser, indtil de evige Høies Grændser; de skulle komme paa Josephs Hoved og paa hans Isse, som er adskilt iblandt sine Brødre.
5Og han sagde til dem: Jeg seer eders Faders Ansigt, at det er ikke imod mig, som tilforn; men min Faders Gud haver været med mig.
29Og Jakob spurgte og sagde: Kjære, kundgjør mig dit Navn; og han sagde: Hvi spørger du om mit Navn? og han velsignede ham der.
30Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.
3Og den almægtige Gud velsigne dig og gjøre dig frugtbar og formere dig, at du maa blive til en (stor) Hob Folk.
11Og den Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! og jeg svarede: See, her er jeg.
11Og Gud sagde til ham: Jeg er den almægtige Gud, vær frugtbar og formeer dig, Folk og Folkes Hob skulle vorde af dig, og Konger skulle udkomme af dine Lænder.
13Og han sagde til Joseph: Hans Land være velsignet af Herren, af den kostelige (Frugt) af Himmelen, af Duggen og af Dybet, som ligger nedenunder.
3Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.