1 Mosebok 31:5

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde til dem: Jeg seer eders Faders Ansigt, at det er ikke imod mig, som tilforn; men min Faders Gud haver været med mig.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 31:2-3 : 2 Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn. 3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.
  • 1 Mos 31:42 : 42 Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud, og Isaks Rædsel havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud haver seet min Elendighed og mine Hænders Møie, og straffede dig igaar Nat.
  • 1 Mos 31:53 : 53 Abrahams Gud og Nachors Gud, deres Fædres Gud skal dømme imellem os; og Jakob svoer ved sin Faders Isaks Rædsel.
  • 1 Mos 32:9 : 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
  • 1 Mos 48:15 : 15 Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,
  • 1 Mos 50:17 : 17 Saa skulle I sige til Joseph: Kjære, forlad dog dine Brødres Overtrædelse og deres Synd, at de gjorde ilde imod dig; Kjære, saa forlad nu din Faders Guds Tjeneres Overtrædelse; da græd Joseph, der de talede til ham.
  • 1 Mos 31:13 : 13 Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.
  • 1 Mos 21:22 : 22 Og det skede paa den samme Tid, da talede Abimelech og Picol, hans Stridshøvedsmand, til Abraham og sagde: Gud er med dig i alt det, du gjør.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    6 Og I vide selv, at jeg haver tjent eders Fader af al min Magt.

    7 Og eders Fader haver bedraget mig og forvendt min Løn ti Gange; men Gud haver ikke tilstedt ham at gjøre mig Ondt.

  • 82%

    1 Og han hørte Labans Sønners Ord, som sagde: Jakob haver taget Alt, hvad vor Faders var, og af vor Faders faaet al denne Rigdom.

    2 Og Jakob saae Labans Ansigt; og see, det var ikke imod ham, som tilforn.

    3 Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.

    4 Da sendte Jakob og lod kalde Rachel og Lea paa Marken til sit Qvæg.

  • 42 Dersom ikke min Faders Gud, Abrahams Gud, og Isaks Rædsel havde været med mig, sandelig, du havde nu ladet mig fare tomhændet; Gud haver seet min Elendighed og mine Hænders Møie, og straffede dig igaar Nat.

  • 78%

    29 Jeg havde (vel) Magt i min Haand at gjøre Ondt ved eder, men eders Faders Gud talede til mig igaar Nat, sigende: Forvar dig at tale med Jakob enten Godt eller Ondt.

    30 Og nu, du vilde endeligen vandre, efterdi du længtes saare til din Faders Huus, hvi haver du stjaalet mine Guder?

  • 9 Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;

  • 76%

    29 Og han sagde til ham: Du veed selv, hvormed jeg haver tjent dig, og hvad dit Fæ haver været hos mig.

    30 Thi det var lidet, som du havde, før jeg (kom), men nu er det mangfoldeligen udbredt, og Herren haver velsignet dig ved min Fod; og nu, naar skal jeg ogsaa gjøre Noget for mit eget Huus?

  • 76%

    11 Og den Guds Engel sagde til mig i Drømme: Jakob! og jeg svarede: See, her er jeg.

    12 Og han sagde: Løft nu op dine Øine, og see, alle Bukkene, som springe paa Qvæget, ere brogede, spættede og haglede; thi jeg haver seet alt det, Laban gjør dig.

    13 Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.

    14 Da svarede Rachel og Lea, og sagde til ham: Have vi endnu Deel og Arv i vor Faders Huus?

  • 9 Og Gud haver borttaget eders Faders Fæ og givet mig.

  • 20 Og I skulle ogsaa sige: See, din Tjener Jakob er bag os; thi han tænkte: Jeg vil forsone hans Ansigt med den Skjenk, den, som gaaer for mig, og siden see hans Ansigt; kanskee han antager min Person.

  • 10 Og Jakob sagde: Nei Kjære, dersom jeg nu haver fundet Naade for dig, da annam min Skjenk af min Haand; thi derfor saae jeg dit Ansigt, som naar man kunde see Guds Ansigt, og jeg behagede dig.

  • 30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.

  • 29 Og de kom til Jakob, deres Fader, til Canaans Land; og de gave ham tilkjende alt det, som dem var vederfaret, og sagde:

  • 34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.

  • 11 Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.

  • 21 og jeg kommer igjen til min Faders Huus med Fred, og Herren vil være mig en Gud:

  • 16 Gak, og du skal samle de Ældste af Israel og sige til dem: Herren, eders Fædres Gud, er aabenbaret for mig, Abrahams, Isaks og Jakobs Gud, sigende: Jeg haver visseligen besøgt eder og (seet,) hvad eder er vederfaret i Ægypten.

  • 36 Da sagde Jakob, deres Fader, til dem: I berøve mig mine Børn: Joseph er ikke til, og Simeon er ikke til, og Benjamin ville I tage hen; det gaaer altsammen over mig.

  • 50 Dersom du vil gjøre mine Døttre Fortræd, og dersom du vil tage Hustruer foruden mine Døttre, (da er her vel) ikke en Mand hos os, (men) see, Gud er Vidne imellem mig og imellem dig.

  • 5 Og han opløftede sine Øine og saae Qvinderne og Børnene, og sagde: Hvo ere disse, som ere med dig? og han sagde: Det er de Børn, som Gud haver skjenket din Tjener.

  • 8 Og han sagde: Hvad vil du med al denne Hær, som jeg mødte? og han sagde: At jeg maa finde Naade for min Herres Øine.

  • 15 Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,

  • 53 Abrahams Gud og Nachors Gud, deres Fædres Gud skal dømme imellem os; og Jakob svoer ved sin Faders Isaks Rædsel.

  • 21 Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.

  • 27 Da sagde Laban til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, (da bliv hos mig;) jeg haver erfaret, at Herren haver velsignet mig for din Skyld.

  • 12 Maaskee min Fader føler paa mig, og jeg skal synes for ham som en Bedrager og føre Forbandelse over mig, og ikke Velsignelse.

  • 5 at de skulle troe, at Herren, deres Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, er aabenbaret for dig.

  • 16 Derfor, al den Rigdom, som Gud haver borttaget fra vor Fader, den hører os til og vore Børn; og gjør nu alt det, som Gud haver sagt til dig.

  • 3 Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.

  • 24 Og Herren aabenbaredes for ham i den samme Nat og sagde: Jeg er din Faders Abrahams Gud; frygt ikke, thi jeg er med dig og vil velsigne dig og formere din Sæd, for min Tjeners Abrahams Skyld.

  • 12 Og see, eders Øine see, og min Broders Benjamins Øine, at jeg taler mundtligen til eder.

  • 14 Saa toge Mændene denne Skjenk, og toge dobbelte Penge i deres Haand, og Benjamin; og gjorde sig rede og droge ned til Ægypten, og stode for Josephs Ansigt.

  • 6 Og han sagde til dem: Gaaer det ham vel? og de sagde: Vel, og see, Rachel, hans Datter, kommer med Faarene.

  • 25 Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.

  • 6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.

  • 1 Og Jakob opløftede sine Øine og saae, og see, Esau kom, og fire hundrede Mænd med ham; og han deelte Børnene til Lea og til Rachel og til begge Tjenesteqvinderne.

  • 23 Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.