1 Mosebok 48:11
Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.
Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Men hans Fader vægrede sig og sagde: Jeg veed det, min Søn, jeg veed, han, han skal ogsaa blive til Folk, og han skal ogsaa blive stor; men hans yngste Broder skal blive større end han, og hans Sæd skal være en stor Hob Folk.
20Saa velsignede han dem paa den samme Dag og sagde: Ved dig skal Israel velsigne og sige: Gud sætte dig som Ephraim og som Manasse; og han satte Ephraim for Manasse.
21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.
28Og han sendte Juda for sig til Joseph, at vise (det Land) Gosen for sig; og de kom til Gosen Land.
29Da lod Joseph spænde for sin Vogn og drog op at møde Israel, sin Fader, til Gosen; og han saaes af ham, og faldt om hans Hals, og græd længe om hans Hals.
30Da sagde Israel til Joseph: Jeg vil nu (gjerne) døe, efterat jeg haver seet dit Ansigt, at du er endnu levende.
31Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.
8Og Israel saae Josephs Sønner og sagde: Hvo ere disse?
9Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.
10Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.
12Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.
13Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham.
1Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim.
2Og det gaves Jakob tilkjende og sagdes: See, din Søn Joseph kommer til dig; da gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.
3Og Jakob sagde til Joseph: Den almægtige Gud aabenbaredes mig i Lus udi Canaans Land og velsignede mig.
4Og han sagde til mig: See, jeg vil gjøre dig frugtbar og formere dig, og gjøre dig til en Hob Folk, og give din Sæd efter dig dette Land til Eiendom evindeligen.
15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,
28Og Israel sagde: Det er meget, Joseph, min Søn, lever endnu; jeg vil fare hen og see ham, før jeg døer.
23Og Joseph saae Ephraims Sønner i tredie Led; desligeste Machirs, Manasse Søns, Sønner bleve fødte paa Josephs Knæ.
24Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg døer, og Gud skal visseligen besøge eder og opføre eder af dette Land til det Land, som han haver svoret Abraham, Isak og Jakob.
25Og Joseph tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle føre mine Been op herfra.
1Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.
5Og han sagde til dem: Jeg seer eders Faders Ansigt, at det er ikke imod mig, som tilforn; men min Faders Gud haver været med mig.
3Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
4Jeg, jeg vil fare ned med dig i Ægypten, og jeg vil ogsaa visseligen føre dig op (igjen); og Joseph skal lægge sin Haand paa dine Øine.
29Og Joseph skyndte sig, thi hans Hjerte brændte imod hans Broder, og han opsøgte, hvor han kunde græde; og han gik ind i Kammeret og græd der.
8Og nu, ikke I have sendt mig hid, men Gud; og han haver sat mig til en Fader for Pharao og til en Herre over alt hans Huus, og en Hersker i alt Ægypti Land.
9Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke.
10Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver.
21Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.
29Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.
30Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig fra Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg, jeg vil gjøre, som du haver sagt.
12Og see, eders Øine see, og min Broders Benjamins Øine, at jeg taler mundtligen til eder.
23Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.
7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
10Og Jakob sagde: Nei Kjære, dersom jeg nu haver fundet Naade for dig, da annam min Skjenk af min Haand; thi derfor saae jeg dit Ansigt, som naar man kunde see Guds Ansigt, og jeg behagede dig.