1 Mosebok 45:28
Og Israel sagde: Det er meget, Joseph, min Søn, lever endnu; jeg vil fare hen og see ham, før jeg døer.
Og Israel sagde: Det er meget, Joseph, min Søn, lever endnu; jeg vil fare hen og see ham, før jeg døer.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28Og han sendte Juda for sig til Joseph, at vise (det Land) Gosen for sig; og de kom til Gosen Land.
29Da lod Joseph spænde for sin Vogn og drog op at møde Israel, sin Fader, til Gosen; og han saaes af ham, og faldt om hans Hals, og græd længe om hans Hals.
30Da sagde Israel til Joseph: Jeg vil nu (gjerne) døe, efterat jeg haver seet dit Ansigt, at du er endnu levende.
31Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.
25Saa droge de op fra Ægypten; og de kom i det Land Canaan, til Jakob, deres Fader.
26Og de forkyndte ham, sigende: Joseph lever endnu, og han er en Hersker over alt Ægypti Land; men hans Hjerte blev svagt, thi han troede dem ikke.
27Da sagde de ham alle Josephs Ord, som han havde sagt til dem, og han saae Vognene, som Joseph havde sendt til at føre ham paa; og Jakobs, deres Faders, Aand blev levende.
21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.
1Og det skede derefter, at der sagdes til Joseph: See, din Fader er syg; og han tog begge sine Sønner med sig, Manasse og Ephraim.
2Og det gaves Jakob tilkjende og sagdes: See, din Søn Joseph kommer til dig; da gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.
8Og Israel saae Josephs Sønner og sagde: Hvo ere disse?
9Og Joseph sagde til sin Fader: De ere mine Sønner, som Gud haver givet mig paa dette (Sted); og han sagde: Kjære, led dem til mig, og jeg vil velsigne dem.
10Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.
11Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.
24Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg døer, og Gud skal visseligen besøge eder og opføre eder af dette Land til det Land, som han haver svoret Abraham, Isak og Jakob.
25Og Joseph tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle føre mine Been op herfra.
9Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke.
5Min Fader tog en Ed af mig og sagde: See, jeg døer; i min Grav, som jeg lod mig grave i Canaans Land, der skal du begrave mig; og nu, Kjære, vil jeg fare op og begrave min Fader, og jeg vil komme igjen.
28Og Jakob levede i Ægypti Land sytten Aar; og Jakobs Dage, (nemlig) hans Livs Aar, vare hundrede Aar, og syv og fyrretyve Aar.
29Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.
30Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig fra Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg, jeg vil gjøre, som du haver sagt.
4Jeg, jeg vil fare ned med dig i Ægypten, og jeg vil ogsaa visseligen føre dig op (igjen); og Joseph skal lægge sin Haand paa dine Øine.
27De sagde: Det gaaer din Tjener, vor Fader, vel, han lever endnu; og de bøiede sig og faldt ned for ham.
14Og Joseph kom igjen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare opfarne med ham til at begrave hans Fader, efterat han havde begravet sin Fader.
17Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.
3Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg er Joseph, lever min Fader endnu? og hans Brødre kunde ikke svare ham, thi de forfærdedes for hans Ansigt.
4Da sagde Joseph til sine Brødre: Kommer dog hid til mig, og de gik frem; og han sagde: Jeg er Joseph, eders Broder, den I solgte til Ægypten.
1Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.
16Og de beskikkede (Nogen at tale) til Joseph, sigende: Din Fader befoel, før han døde, og sagde:
8Jeg, jeg vil være ansvarlig for ham, du maa kræve ham af min Haand; dersom jeg ikke fører ham (igjen) til dig og sætter ham for dit Ansigt, da vil jeg bære Skyld for dig alle Dage.
15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,
13Og I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have seet; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned
25Og det skede, der Rachel havde født Joseph, da sagde Jakob til Laban: Lad mig fare, og jeg vil gaae til mit Sted og til mit Land.
2Og han sagde: See, jeg hører, at der er Korn tilfals i Ægypten; farer did ned og kjøber til os derfra, at vi maae leve og ikke døe.