1 Mosebok 46:1
Og Israel reiste med alt det, han havde, og kom til Beershaba, og slagtede sin Faders Isaks Gud Slagtoffere.
Og Israel reiste med alt det, han havde, og kom til Beershaba, og slagtede sin Faders Isaks Gud Slagtoffere.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5Saa gjorde Jakob sig rede (at drage) fra Beershaba; og Israels Sønner førte Jakob, deres Fader, og deres smaae Børn og deres Hustruer paa Vognene, som Pharao havde sendt til at føre ham paa.
6Og de toge deres Fæ og deres Gods, som de havde forhvervet i Canaans Land, og kom til Ægypten, Jakob og al hans Sæd med ham,
10Og Jakob drog ud fra Beershaba og gik til Charan.
2Og Gud talede til Israel i Syner om Natten, og sagde: Jakob! Jakob! og han sagde: See, her er jeg.
3Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
23Og han drog op derfra til Beershaba.
19Saa gik Abraham tilbage til sine Drenge, og de gjorde sig rede og fore tilsammen til Beershaba; thi Abraham boede i Beershaba.
27Og Jakob kom til sin Fader Isak i Mamre, udi Kirjath-Arba, det er Hebron, der, hvor Abraham og Isak havde været Fremmede.
1Og Jakob reiste videre, og gik i det Folks Land i Øster.
6Og Jakob kom til Lus, som er i Canaans Land, det er Bethel, han og alt Folket, som var med ham.
18og bortførte alt sit Fæ og al sin Formue, som han havde forhvervet, det Fæ, han eiede, som han havde forhvervet i Paddan-Aram, for at komme til Isak, sin Fader, i Canaans Land.
11Og det skede efter Abrahams Død, at Gud velsignede Isak, hans Søn; og Isak boede hos den Kilde, (som kaldes) den Levendes, som seer mig.
14Saa opreiste Jakob et Kjendetegn paa det Sted, hvor han talede med ham, et Kjendetegn af Steen, og øste Drikoffer derpaa, og overøste det med Olie.
15Og Jakob kaldte det Steds Navn, der, hvor Gud talede med ham, Bethel.
25Saa byggede han der et Alter og paakaldte i Herrens Navn, og udslog der sit Paulun; og Isaks Tjenere grove der en Brønd.
1Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
34Og Abraham avlede Isak; Isaks Sønner vare: Esau og Israel.
62Og Isak kom gaaende fra den Brønd, (som kaldes) den Levendes, som seer mig; thi han boede i Landet imod Sønden.
3Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
3Og han drog i sine Reiser fra Sønden og indtil Bethel, indtil det Sted, hvor hans Paulun var i Begyndelsen, imellem Bethel og imellem Ai,
53Abrahams Gud og Nachors Gud, deres Fædres Gud skal dømme imellem os; og Jakob svoer ved sin Faders Isaks Rædsel.
54Og Jakob offrede Offer paa Bjerget og bad sine Brødre til Maaltid; og de aade Brød og bleve paa Bjerget om Natten.
13Jeg er den Gud, (som aabenbaredes dig) i Bethel, der, hvor du salvede et Kjendemærke, der, hvor du gjorde mig Løfte; gjør dig nu rede, far ud af dette Land og vandre igjen til din Slægts Land.
31Men han sagde: Sværg mig, og han svoer ham; og Israel bøiede sig over Knappen i Sengen.
20Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,
21og jeg kommer igjen til min Faders Huus med Fred, og Herren vil være mig en Gud:
9Og der de kom til det Sted, som Gud havde sagt ham, da byggede Abraham der et Alter og lagde Veden tilrette, og han bandt Isak, sin Søn, og lagde ham paa Alteret ovenpaa Veden.
17Saa drog Isak derfra, og satte Paulun i den Dal Gerar, og boede der.
9Og Jakob sagde: Min Faders Abrahams Gud, og min Faders Isaks Gud, Herre, som sagde til mig: Drag igjen til dit Land og til din Slægt, og jeg vil gjøre vel imod dig;
20Og han satte der et Alter og kaldte det: Gud (er) Israels Gud.
33Og han kaldte den Shibea; deraf er Stadens Navn Beershaba indtil denne Dag.
21Og Israel reiste (derfra) og udslog sit Paulun paa hiin Side det Taarn Eder.
12Sandelig, der er Uretfærdighed i Gilead, de ere ikkun Forfængelighed, de offrede Øxne i Gilgal, ja, deres Altere ere som Steenhobene hos Furerne paa Marken.