1 Mosebok 46:4
Jeg, jeg vil fare ned med dig i Ægypten, og jeg vil ogsaa visseligen føre dig op (igjen); og Joseph skal lægge sin Haand paa dine Øine.
Jeg, jeg vil fare ned med dig i Ægypten, og jeg vil ogsaa visseligen føre dig op (igjen); og Joseph skal lægge sin Haand paa dine Øine.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
3Og han sagde: Jeg er Gud, din Faders Gud; frygt ikke for at drage ned til Ægypten, thi der vil jeg gjøre dig til et stort Folk.
21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.
29Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.
30Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig fra Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg, jeg vil gjøre, som du haver sagt.
24Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg døer, og Gud skal visseligen besøge eder og opføre eder af dette Land til det Land, som han haver svoret Abraham, Isak og Jakob.
25Og Joseph tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle føre mine Been op herfra.
21Da sagde du til dine Tjenere: Fører ham ned til mig, at jeg kan see ham.
28Og han sendte Juda for sig til Joseph, at vise (det Land) Gosen for sig; og de kom til Gosen Land.
29Da lod Joseph spænde for sin Vogn og drog op at møde Israel, sin Fader, til Gosen; og han saaes af ham, og faldt om hans Hals, og græd længe om hans Hals.
30Da sagde Israel til Joseph: Jeg vil nu (gjerne) døe, efterat jeg haver seet dit Ansigt, at du er endnu levende.
31Og Joseph sagde til sine Brødre og til sin Faders Huus: Jeg vil drage op, og give Pharao tilkjende, og sige til ham: Mine Brødre og min Faders Huus, som vare i Canaans Land, ere komne til mig.
5Saa gjorde Jakob sig rede (at drage) fra Beershaba; og Israels Sønner førte Jakob, deres Fader, og deres smaae Børn og deres Hustruer paa Vognene, som Pharao havde sendt til at føre ham paa.
6Og de toge deres Fæ og deres Gods, som de havde forhvervet i Canaans Land, og kom til Ægypten, Jakob og al hans Sæd med ham,
15Og see, jeg er med dig og vil bevare dig i Alt, hvor du farer, og vil føre dig til dette Land igjen; thi jeg vil ikke forlade dig, før jeg haver fuldkommet det, jeg haver sagt dig.
5Min Fader tog en Ed af mig og sagde: See, jeg døer; i min Grav, som jeg lod mig grave i Canaans Land, der skal du begrave mig; og nu, Kjære, vil jeg fare op og begrave min Fader, og jeg vil komme igjen.
6Og Pharao sagde: Far op og begrav din Fader, saasom han tog Ed af dig (derpaa).
7Og Joseph opfoer for at begrave sin Fader, og alle Pharaos Tjenere opfore med ham, de Ældste af hans Huus, og alle de Ældste af Ægypti Land,
10Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.
11Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.
12Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.
19Og Mose tog Josephs Been med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle opføre mine Been herfra med eder.
9Skynder eder og drager op til min Fader, og I skulle sige til ham: Saa siger din Søn Joseph: Gud haver sat mig til en Herre over al Ægypten; kom ned til mig, tøv ikke.
10Og du skal boe i Gosen Land og være nær hos mig, du og dine Børn og dine Børnebørn, og dit Qvæg og dine Øxne, og alt det, du haver.
14Og Joseph kom igjen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare opfarne med ham til at begrave hans Fader, efterat han havde begravet sin Fader.
13Og I skulle forkynde min Fader al min Herlighed i Ægypten, og alt det, som I have seet; og skynder eder og lader min Fader komme hid ned
38Og han sagde: Min Søn skal ikke fare ned med eder; thi hans Broder er død, og han er alene bleven igjen, og møder ham nogen Ulykke paa Veien, som I drage hen paa, da skulle I føre mine graae Haar med Sorg til Graven.
34Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.
31da skeer det, naar han seer, at Drengen er ikke der, at han døer; saa nedførte dine Tjenere din Tjeners, vor Faders, graae Haar med Sorg i Graven.
32Thi jeg, din Tjener, blev ansvarlig for Drengen, at (han) ikke (skulde blive tilbage) hos min Fader, og sagde: Dersom jeg ikke fører ham til dig (igjen), da vil jeg bære Skyld for min Fader alle Dage.
15Men Jakob drog ned til Ægypten; og han døde, og vore Fædre.
25Saa droge de op fra Ægypten; og de kom i det Land Canaan, til Jakob, deres Fader.
28Og Israel sagde: Det er meget, Joseph, min Søn, lever endnu; jeg vil fare hen og see ham, før jeg døer.
3Da sagde Herren til Jakob: Far tilbage til dine Fædres Land og til din Slægt, og jeg vil være med dig.
17Og Pharao sagde til Joseph: Siig til dine Brødre: Gjører dette: Læsser paa eders Dyr og gaaer, at I maae komme til Canaans Land.
7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.
23Da sagde du til dine Tjenere: Dersom ikke eders yngste Broder kommer ned med eder, skulle I ikke see mit Ansigt mere.