1 Mosebok 47:29

Original Norsk Bibel 1866

Og Israels Dage kom nær, at han skulde døe, og han kaldte ad sin Søn Joseph og sagde til ham: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dig, da læg, Kjære, din Haand under min Lænd og beviis Miskundhed og Troskab mod mig, at du, Kjære, ikke begraver mig i Ægypten.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 24:2 : 2 Og Abraham sagde til sin ældste Svend i sit Huus, som raadede over alt hans Gods: Kjære, læg din Haand under min Lænd.
  • 1 Mos 24:49 : 49 Og nu, dersom (I ville) gjøre Miskundhed og Sandhed mod min Herre, siger mig det; men dersom I ikke ville, siger mig det, at jeg kan vende mig til den høire eller til den venstre Side.
  • 5 Mos 31:14 : 14 Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.
  • 1 Kong 2:1 : 1 Og der Davids Dage kom nær til, at han skulde døe, da bød han sin Søn Salomo og sagde:
  • 1 Mos 50:24-25 : 24 Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg døer, og Gud skal visseligen besøge eder og opføre eder af dette Land til det Land, som han haver svoret Abraham, Isak og Jakob. 25 Og Joseph tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle føre mine Been op herfra.
  • 1 Mos 3:19 : 19 I dit Ansigts Sved skal du æde Brødet, indtil du bliver til Jord igjen, thi du er tagen deraf; thi du er Støv, og skal blive til Støv igjen.
  • 1 Mos 47:9 : 9 Og Jakob sagde til Pharao: Min Udlændigheds Aars Dage ere hundrede og tredive Aar; faa og onde have mit Livs Aars Dage været, og have ikke naaet til mine Fædres Livs Aars Dage, i deres Udlændigheds Dage
  • 2 Sam 7:12 : 12 Naar dine Dage ere opfyldte, og du ligger med dine Fædre, da vil jeg opreise din Sæd efter dig, som skal udkomme af dit Liv, og jeg vil stadfæste hans Rige.
  • 2 Sam 14:14 : 14 Thi vi døe visseligen og ere som Vandet, der bortflyder paa Jorden, som ikke monne samles; men Gud skal ikke tage Livet bort, men tænker jo (derpaa), at den Udstødte skal ikke (fremdeles) blive udstødt fra ham.
  • Job 7:1 : 1 Er ikke et Menneske i Strid paa Jorden, og hans Dage som en Daglønners Dage?
  • Job 14:14 : 14 Naar en Mand døer, mon han skal leve (igjen)? (da) vilde jeg vente alle mine Stridsdage, indtil min Omskiftelse kom.
  • Job 30:23 : 23 Thi jeg veed, du fører mig til Døden igjen, og til alle Levendes Forsamlings Huus.
  • Sal 6:5 : 5 Vend om, Herre! fri min Sjæl, frels mig for din Miskundheds Skyld.
  • Sal 49:7 : 7 de, som forlade sig paa deres Gods og rose sig af deres store Rigdom.
  • Sal 49:9 : 9 — thi deres Sjæls Forløsning skal koste meget og maatte holde op evindeligen —
  • Sal 89:48 : 48 Kom ihu, hvad mit Livs Tid er; hvorfor skulde du have skabt alle Menneskens Børn forgjæves?
  • Apg 7:15-16 : 15 Men Jakob drog ned til Ægypten; og han døde, og vore Fædre. 16 Og de bleve førte hen til Sichem og lagte i den Grav, som Abraham kjøbte for Sølv af Amoriterne i Sichem.
  • Hebr 9:27 : 27 Og ligesom det er Menneskene beskikket eengang at døe, men derefter Dommen,
  • Hebr 11:22 : 22 Formedelst Tro erindrede Joseph, der han døde, Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Been.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 86%

    30Og jeg vil ligge hos mine Fædre, og du skal føre mig fra Ægypten og begrave mig i deres Grav; og han sagde: Jeg, jeg vil gjøre, som du haver sagt.

    31Men han sagde: Sværg mig, og han svoer ham; og Israel bøiede sig over Knappen i Sengen.

  • 79%

    1Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.

    2Og Joseph befoel sine Tjenere, Lægerne, at balsamere hans Fader; saa balsamerede Lægerne Israel.

    3Og fyrretyve Dage bleve fuldendte paa ham, thi saa skulde deres Dage fuldendes, som balsameres; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.

    4Og der Grædedagene over ham vare forbigangne, da talede Joseph til Pharaos Huusfolk og sagde: Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for eders Øine, da taler, Kjære, for Pharaos Øren og siger:

    5Min Fader tog en Ed af mig og sagde: See, jeg døer; i min Grav, som jeg lod mig grave i Canaans Land, der skal du begrave mig; og nu, Kjære, vil jeg fare op og begrave min Fader, og jeg vil komme igjen.

    6Og Pharao sagde: Far op og begrav din Fader, saasom han tog Ed af dig (derpaa).

    7Og Joseph opfoer for at begrave sin Fader, og alle Pharaos Tjenere opfore med ham, de Ældste af hans Huus, og alle de Ældste af Ægypti Land,

  • 21Og Israel sagde til Joseph: See, jeg døer; og Gud skal være med eder og, føre eder til eders Fædreland igjen.

  • 79%

    29Da lod Joseph spænde for sin Vogn og drog op at møde Israel, sin Fader, til Gosen; og han saaes af ham, og faldt om hans Hals, og græd længe om hans Hals.

    30Da sagde Israel til Joseph: Jeg vil nu (gjerne) døe, efterat jeg haver seet dit Ansigt, at du er endnu levende.

  • 29Og han befoel dem og sagde til dem: Naar jeg er samlet til mit Folk, da begraver mig hos mine Fædre, i den Hule, som er paa Ephrons, den Hethiters, Ager,

  • 76%

    24Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg døer, og Gud skal visseligen besøge eder og opføre eder af dette Land til det Land, som han haver svoret Abraham, Isak og Jakob.

    25Og Joseph tog en Ed af Israels Børn og sagde: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle føre mine Been op herfra.

    26Saa døde Joseph, (der han var) hundrede og ti Aar gammel; og de balsamerede ham, og man lagde ham i Kiste i Ægypten

  • 28Og Jakob levede i Ægypti Land sytten Aar; og Jakobs Dage, (nemlig) hans Livs Aar, vare hundrede Aar, og syv og fyrretyve Aar.

  • 4Jeg, jeg vil fare ned med dig i Ægypten, og jeg vil ogsaa visseligen føre dig op (igjen); og Joseph skal lægge sin Haand paa dine Øine.

  • 75%

    10Og Israels Øine vare dumme af Alder, han kunde ikke see; og han lod dem komme til ham, og han kyssede dem og tog dem i Favn.

    11Og Israel sagde til Joseph: Jeg havde ikke tænkt at see dit Ansigt, og see, Gud haver endog ladet mig see din Sæd.

    12Og Joseph førte dem bort fra hans Knæ og bøiede sig med sit Ansigt til Jorden.

    13Og Joseph tog dem begge, Ephraim i sin høire Haand for Israels venstre Haand, og Manasse i sin venstre Haand for Israels høire Haand, og lod dem komme nær til ham.

  • 75%

    13Og hans Sønner førte ham til Canaans Land og begrove ham i Hulen paa den Ager Macpela, den Ager, som Abraham hadde kjøbt til Begravelses Eiendom af Ephron, den Hethiter, tvært over for Mamre.

    14Og Joseph kom igjen til Ægypten, han og hans Brødre og alle de, som vare opfarne med ham til at begrave hans Fader, efterat han havde begravet sin Fader.

  • 22Formedelst Tro erindrede Joseph, der han døde, Israels Børns Udgang og gav Befaling om sine Been.

  • 2Og det gaves Jakob tilkjende og sagdes: See, din Søn Joseph kommer til dig; da gjorde Israel sig stærk og sad paa Sengen.

  • 28Og Israel sagde: Det er meget, Joseph, min Søn, lever endnu; jeg vil fare hen og see ham, før jeg døer.

  • 16Og de beskikkede (Nogen at tale) til Joseph, sigende: Din Fader befoel, før han døde, og sagde:

  • 7Og Joseph førte Jakob, sin Fader, ind og stillede ham for Pharaos Ansigt; og Jakob velsignede Pharao.

  • 31da skeer det, naar han seer, at Drengen er ikke der, at han døer; saa nedførte dine Tjenere din Tjeners, vor Faders, graae Haar med Sorg i Graven.

  • 33Der Jakob havde gjort Ende paa at byde sine Børn dette, da tog han sine Fødder til sig op paa Sengen, og udgav sin Aand og blev samlet til sine Folk.

  • 29Dersom I toge ogsaa denne fra mit Ansigt, og han kom til Ulykke, da førte I mine graae Haar med Ulykke ned i Graven.

  • 19Og Mose tog Josephs Been med sig; thi denne havde taget en stærk Ed af Israels Børn og sagt: Gud skal visseligen besøge eder, og I skulle opføre mine Been herfra med eder.

  • 15Og han velsignede Joseph og sagde: Den Gud, for hvis Ansigt mine Fædre, Abraham og Isak, vandrede, den Gud, som føder mig, fra jeg blev til, indtil denne Dag,