2 Mosebok 39:43

Original Norsk Bibel 1866

Og Mose saae al Gjerningen, og see, de havde gjort den; eftersom Herren havde befalet, saaledes havde de gjort; og Mose velsignede dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 3 Mos 9:22-23 : 22 Og Aron opløftede sine Hænder til Folket og velsignede dem; og han steg ned, der han havde gjort Syndofferet og Brændofferet og Takofferet. 23 Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.
  • 4 Mos 6:23-27 : 23 Tal til Aron og til hans Sønner, og siig: Saaledes skulle I velsigne Israels Børn og sige til dem: 24 Herren velsigne dig og bevare dig! 25 Herren lade sit Ansigt lyse over dig, og være dig naadig! 26 Herren opløfte sit Ansigt paa dig, og give dig Fred! 27 Og de skulle lægge mit Navn paa Israels Børn, og jeg, jeg vil velsigne dem.
  • 2 Krøn 30:27 : 27 Da stode Præsterne og Leviterne op og velsignede Folket, og deres Røst blev hørt; thi deres Bøn kom for hans hellige Bolig i Himmelen.
  • 2 Sam 6:18 : 18 Der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferne, da velsignede han Folket i Herrens Zebaoths Navn.
  • 1 Kong 8:14 : 14 Og Kongen vendte sit Ansigt omkring og velsignede al Israels Forsamling, og al Israels Forsamling stod.
  • 2 Krøn 6:3 : 3 Og Kongen vendte sit Ansigt og velsignede al Israels Menighed, og al Israels Menighed stod.
  • Jos 22:6 : 6 Saa velsignede Josva dem og lod dem fare, og de gik til deres Pauluner.
  • 1 Mos 1:31 : 31 Og Gud saae alt det, han havde gjort, og see, det var meget godt; og der blev Aften, og der blev Morgen, den sjette Dag.
  • 1 Mos 14:19 : 19 Og han velsignede ham og sagde: Velsignet være Abram for den høieste Gud, som eier Himmel og Jord.
  • 2 Mos 40:25 : 25 Og han optændte Lamperne for Herrens Ansigt, saasom Herren havde befalet Mose.
  • Neh 11:2 : 2 Og Folket velsignede alle de Mænd, som vare villige til at boe i Jerusalem.
  • Sal 19:11 : 11 De ere ønskeligere end Guld, end meget (fiint) Guld, og sødere end Honning og Honningkage.
  • Sal 104:31 : 31 Herrens Ære skal være evindelig, Herren skal glædes i sine Gjerninger.
  • 1 Krøn 16:2 : 2 Og der David havde fuldendt at offre Brændofferet og Takofferet, da velsignede han Folket i Herrens Navn.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 42Efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saaledes gjorde Israels Børn al Gjerningen.

  • 79%

    31Og de satte en blaa ulden Snor paa den, at sætte den paa den store Hue, oventil, saasom Herren havde befalet Mose.

    32Saa blev den ganske Forsamlingens Tabernakels Pauluns Gjerning fuldkommet; og Israels Børn gjorde det, efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.

  • 16Og Mose gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet ham, saaledes gjorde han.

  • 11Og Mose gjorde det; ligesom Herren befoel ham, saaledes gjorde han.

  • 54Og Israels Børn gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.

  • 6Og Mose og Aron gjorde det; saasom Herren havde befalet dem, saa gjorde de.

  • 31Og Mose, og Eleasar, Præsten, gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 50Og alle Israels Børn gjorde det; saasom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.

  • 6Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.

  • 28Og Israels Børn gik og gjorde det; eftersom Herren havde befalet Mose og Aron, saa gjorde de.

  • 27Da gjorde Mose, saasom Herren havde befalet, og de gik op paa det Bjerg Hor, for den ganske Menigheds Øine.

  • 31Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.

  • 1Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.

  • 20Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde (saa) ved Leviterne; efter alt det, som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem.

  • 36Og Aron og hans Sønner gjorde det, nemlig alle de Ord, som Herren havde befalet formedelst Mose.

  • 2Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I, I have seet alt det, som Herren gjorde for eders Øine i Ægypti Land, ved Pharao og alle hans Tjenere, og ved hans ganske Land,

  • 71%

    4Og Mose gjorde, saasom Herren befoel ham, og Menigheden forsamledes til Forsamlingens Pauluns Dør.

    5Og Mose sagde til Menigheden: Dette er det, som Herren haver befalet at gjøre.

  • 33Og han opreiste Forgaarden omkring Tabernaklet og Alteret, og hængte Dækket i Forgaardens Port; og Mose fuldkommede Gjerningen.

  • 24Og det skede, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil han havde endt dem,

  • 16Og Mose talte dem efter Herrens Ord, ligesom (ham) var befalet.

  • 22Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt.

  • 23Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 56Lovet være Herren, som haver givet sit Folk Israel Rolighed efter alt det, som han haver talet; der faldt ikke eet Ord af alt hans det gode Ord, som han talede formedelst Mose, sin Tjener.

  • 49Han talte dem efter Herrens Mund formedelst Mose, hver Mand til sin Tjeneste og til sin Byrde; og de, han talte, vare de, som Herren havde befalet Mose.

  • 28Og Mose sagde: Derpaa skulle I kjende, at Herren haver sendt mig at gjøre alle disse Gjerninger, (og) at de ikke ere af mit Hjerte:

  • 20Der Mose det hørte, da syntes det ham at være godt.

  • 1Og Mose lod samle al Israels Børns Menighed, og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befoel, at I skulle gjøre:

  • 70%

    8Og Mose fortalte sin Svoger alt det, Herren havde gjort Pharao og Ægypterne for Israels Skyld tilligemed al den Møie, som dem var vederfaren paa Veien, og (hvorledes) Herren havde friet dem.

    9Da blev Jethro glad for alt det Gode, som Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.

  • 2Og Mose skrev deres Udgange, efter deres Reiser, efter Herrens Mund, og disse ere deres Reiser, efter deres Udgange:

  • 3Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Domme; da svarede alt Folket med een Røst og sagde: Vi ville gjøre efter alle de Ord, som Herren haver sagt.

  • 12Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 23Efter Herrens Mund leirede de sig, og efter Herrens Mund reiste de; de toge vare paa Herrens Varetægt efter Herrens Mund formedelst Mose.

  • 15Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.

  • 41Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.

  • 3Og de toge (det, som var) for Mose Aasyn, nemlig alt det Opløftelsesoffer, som Israels Børn fremførte, til Helligdommens Tjenestes Gjerning, til at gjøre den; og de fremførte endnu til ham en frivillig (Gave), hver Morgen.

  • 4Og Mose sagde til al Israels Børns Menighed, sigende: Dette er det Ord, som Herren befoel, sigende:

  • 19Og han udbredte Paulunet over Tabernaklet, og lagde Paulunets Dække derpaa, ovenpaa, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 9Da tog Mose Kjeppen derfra, for Herrens Ansigt, saasom han havde befalet ham.

  • 5Og de sagde til Mose, sigende: Folket bærer mere frem, end der gjøres behov til Tjenesten, til Gjerningen, hvilken Herren havde befalet at gjøre.

  • 40Og see til og gjør det efter deres Lignelse, hvilken dig blev viist paa Bjerget.

  • 5Saasom Herren bød Mose, saa gjorde Israels Børn, og de deelte Landet.