2 Mosebok 18:8

Original Norsk Bibel 1866

Og Mose fortalte sin Svoger alt det, Herren havde gjort Pharao og Ægypterne for Israels Skyld tilligemed al den Møie, som dem var vederfaren paa Veien, og (hvorledes) Herren havde friet dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 20:14 : 14 Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge (sigende): Saa siger din Broder Israel: Du veed al den Møie, som os er vederfaren,
  • Neh 9:9-9 : 9 Og du saae vore Fædres Elendighed i Ægypten, og hørte deres Raab ved det røde Hav. 10 Og du gjorde Tegn og underfulde Gjerninger paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt Folket i hans Land, thi du vidste, at de havde handlet hovmodeligen mod dem, og du gjorde dig et Navn, som (det er) paa denne Dag. 11 Og du adskilte Havet for deres Ansigt, at de gik midt igjennem Havet paa det Tørre, og du kastede deres Forfølgere i Dybene, ligesom Steen i mægtige Vande. 12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa. 13 Og du kom ned over Sinai Bjerg og talede med dem af Himmelen, og du gav dem oprigtige Rette og sande Love, gode Skikke og Bud. 14 Og du kundgjorde dem din hellige Sabbat, og bød dem Bud og Skikke og Lov formedelst Mose, din Tjener. 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.
  • Neh 9:32 : 32 Og nu, vor Gud! du store, mægtige og forfærdelige Gud, som holder Pagten og Miskundheden, lad ikke al den Møie være ringe agtet for dit Ansigt, som haver rammet os, vore Konger, vore Fyrster og vore Præster og vore Propheter og vore Fædre og dit ganske Folk, fra Kongerne af Assyriens Dage af indtil denne Dag.
  • Sal 78:42-43 : 42 De kom ikke hans Haand ihu paa den Dag, da han forløste dem af Nød, 43 hvorledes han havde sat sine Tegn i Ægypten, og sine underlige Ting paa Zoans Mark,
  • Sal 81:7 : 7 Jeg borttog hans Skuldre fra Byrden, hans Hænder bleve befriede fra Kjedelen.
  • Sal 106:10 : 10 Og han frelste dem af Haderens Haand, og gjenløste dem af Fjendens Haand.
  • Sal 107:2 : 2 Det maae de sige, som ere igjenløste af Herren, de, han haver igjenløst af Modstanderens Haand,
  • Sal 145:4-9 : 4 En Slægt skal berømme for den anden dine Gjerninger, og de skulle forkynde din Vælde. 5 Jeg vil tale frit om din Majestæts herlige Ære og om dine underlige Gjerninger. 6 Og de skulle tale om dine forfærdelige Tings Styrke, og jeg vil fortælle om din Mægtighed. 7 De skulle udbrede din store Godheds Ihukommelse, og synge med Fryd om din Retfærdighed. 8 Herren er naadig og barmhjertig, langmodig og af stor Miskundhed. 9 Herren er god imod Alle, og hans Barmhjertighed er over alle hans Gjerninger. 10 Herre! alle dine Gjerninger skulle takke dig, og dine Hellige love dig. 11 De skulle fortælle om dit Riges Ære, og tale om din Vælde, 12 at kundgjøre hans Vælde for Menneskens Børn, og hans Riges herlige Ære.
  • Sal 105:1-2 : 1 Takker Herren, paakalder hans Navn, kundgjører hans Gjerninger iblandt Folkene. 2 Synger for ham, synger Psalmer for ham, taler om alle hans underlige Gjerninger.
  • Sal 66:16 : 16 Kommer (hid), hører til, saa vil jeg fortælle, alle I, som frygte Gud, hvad han haver gjort ved min Sjæl.
  • Sal 71:17-20 : 17 Gud! du haver lært mig fra min Ungdom, og indtil nu kundgjør jeg dine underlige Ting. 18 Ja ogsaa indtil Alderdom og graae Haar, O Gud! forlad mig ikke, indtil jeg kan kundgjøre din Arm for (denne) Slægt, (ja) din Kraft for hver den, som skal komme. 19 Og din Retfærdighed (strækker sig), O Gud! til det Høie; du, som haver gjort store Ting, Gud! hvo er som du? 20 Du, som haver ladet mig see mange Angester og Ulykker, gjør mig levende igjen, og hent mig op igjen af Jordens Afgrunde.
  • 1 Mos 44:34 : 34 Thi hvorledes skulde jeg fare op til min Fader, og Drengen skulde ikke være med mig? jeg maatte da see paa det Onde, som skulde ramme min Fader.
  • 2 Mos 15:6 : 6 Herre, din høire Haand har beviist sig herlig med Styrke; Herre, du nedslog Fjenden med din høire Haand.
  • 2 Mos 15:16 : 16 Forfærdelse skal falde over dem, og Frygt; ved din Arms Magt skulle de tie som en Steen, indtil dit Folk, Herre, kommer over, til det Folk kommer over, som du haver forhvervet.
  • 2 Mos 15:22-24 : 22 Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørken og fandt ikke Vand. 23 Saa kom de til Marah, men de kunde ikke drikke Vandet i Marah, thi det var beeskt; derfor kaldte han dens Navn Marah. 24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
  • 2 Mos 16:3 : 3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger.
  • 2 Mos 18:1 : 1 Og Jethro, Præst i Midian, Mose Svoger, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    1 Og Jethro, Præst i Midian, Mose Svoger, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.

    2 Da tog Jethro, Mose Svoger, Zippora, Mose Hustru, efterat han (Mose) havde sendt hende tilbage,

  • 87%

    9 Da blev Jethro glad for alt det Gode, som Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.

    10 Og Jethro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Pharaos Haand, som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand!

    11 Nu veed jeg, at Herren er stor fremfor alle Guder; thi i den Ting, som de hovmodede sig af, (var han) over dem.

    12 Og Jethro, Mose Svoger, tog Brændoffer og Slagtoffere til Gud; saa kom Aron og alle de Ældste af Israel, at faae Mad med Mose Svoger for Guds Ansigt.

  • 81%

    14 Der Mose Svoger saae alt det, han gjorde med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Ting, som du gjør med Folket? hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staaer for dig fra Morgen indtil Aften?

    15 Og Mose sagde til sin Svoger: Thi Folket kommer til mig for at spørge Gud.

  • 81%

    23 Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted.

    24 Og Mose adlød sin Svogers Røst og gjorde alt det, han sagde.

  • 81%

    4 og den andens Navn Elieser, thi (han sagde:) Min Faders Gud (er kommen) mig til Hjælp og haver friet mig fra Pharaos Sværd.

    5 Og Jethro, Mose Svoger, kom, og hans Sønner og hans Hustru, til Mose i Ørken, der, hvor han havde leiret sig, ved Guds Bjerg.

    6 Og han lod sige til Mose: Jeg Jethro, din Svoger, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.

    7 Da gik Mose ud imod sin Svoger, og bøiede sig og kyssede ham; og den Ene hilsede den Anden, og de kom til Paulunet.

  • 27 Og Mose lod sin Svoger fare, og han gik til sit Land.

  • 17 Da sagde Mose Svoger til ham: Den Ting er ikke god, som du gjør.

  • 77%

    18 Og Mose gik, og kom igjen til Jethro, sin Svoger, og sagde til ham: Kjære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og see, om de endnu leve; og Jethro sagde til Mose: Gak i Fred.

    19 Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.

  • 29 Og Mose havde sagt til Hobab, Reuels, den Midianiters, Søn, Mose Svoger: Vi reise til det Sted, hvorom Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gjøre vel imod dig, fordi Herren haver talet godt over Israel.

  • 2 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I, I have seet alt det, som Herren gjorde for eders Øine i Ægypti Land, ved Pharao og alle hans Tjenere, og ved hans ganske Land,

  • 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

  • 76%

    30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.

    31 Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.

  • 8 Der Jakob var kommen i Ægypten, da raabte eders Fædre til Herren, og Herren sendte Mose og Aron, og de udførte eders Fædre af Ægypten og lode dem boe paa dette Sted.

  • 11 til alle de Tegn og de underlige Ting, som Herren sendte ham til at gjøre i Ægypti Land, paa Pharao og paa alle hans Tjenere og paa alt hans Land,

  • 3 og hans Tegn og hans Gjerninger, som han gjorde midt i Ægypten, paa Pharao, Kongen i Ægypten, og paa alt hans Land,

  • 1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.

  • 13 Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land.

  • 15 at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;

  • 28 Og det skede paa den Dag, at Herren talede til Mose i Ægypti Land.

  • 3 Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.

  • 30 Og Mose gik ud fra Pharao og bad til Herren.

  • 19 Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand, og drog ogsaa flittigen (Vand) op for os, og vandede Qvæget.

  • 15 Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.

  • 17 Thi Herren vor Gud, han er den, som opførte os og vore Fædre af Ægypti Land, af Tjeneres Huus, og som haver gjort disse store Tegn for vore Øine, og bevarede os paa al den Vei, hvorpaa vi gik, og iblandt alle de Folk, hvor vi have gaaet midt igjennem.

  • 22 Og Mose vendte sig til Herren igjen og sagde: Herre, hvi gjør du ilde imod dette Folk? hvi sendte du mig?

  • 7 Og Herren sagde: Jeg haver grandt seet mit Folks Elendighed, som er i Ægypten, og hørt deres Skrig over dem, som trænge dem; thi jeg veed deres Smerter.

  • 7 Og Mose kom og kaldte ad de Ældste af Folket, og lagde alle disse Ord for dem, som Herren havde budet ham.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde: