2 Mosebok 18:7
Da gik Mose ud imod sin Svoger, og bøiede sig og kyssede ham; og den Ene hilsede den Anden, og de kom til Paulunet.
Da gik Mose ud imod sin Svoger, og bøiede sig og kyssede ham; og den Ene hilsede den Anden, og de kom til Paulunet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
5 Og Jethro, Mose Svoger, kom, og hans Sønner og hans Hustru, til Mose i Ørken, der, hvor han havde leiret sig, ved Guds Bjerg.
6 Og han lod sige til Mose: Jeg Jethro, din Svoger, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.
8 Og Mose fortalte sin Svoger alt det, Herren havde gjort Pharao og Ægypterne for Israels Skyld tilligemed al den Møie, som dem var vederfaren paa Veien, og (hvorledes) Herren havde friet dem.
9 Da blev Jethro glad for alt det Gode, som Herren havde gjort Israel, som han havde friet af Ægypternes Haand.
10 Og Jethro sagde: Lovet være Herren, som friede eder af Ægypternes Haand og af Pharaos Haand, som friede Folket fra at være under Ægypternes Haand!
1 Og Jethro, Præst i Midian, Mose Svoger, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.
2 Da tog Jethro, Mose Svoger, Zippora, Mose Hustru, efterat han (Mose) havde sendt hende tilbage,
12 Og Jethro, Mose Svoger, tog Brændoffer og Slagtoffere til Gud; saa kom Aron og alle de Ældste af Israel, at faae Mad med Mose Svoger for Guds Ansigt.
27 Og Mose lod sin Svoger fare, og han gik til sit Land.
23 Dersom du vil gjøre dette Stykke, og Gud befaler dig det, da formaaer du at staae ved Magt, og alt dette Folk skal ogsaa komme med Fred til sit Sted.
24 Og Mose adlød sin Svogers Røst og gjorde alt det, han sagde.
27 Og Herren sagde til Aron: Gak imod Mose i Ørken; og han gik, og mødte ham hos Guds Bjerg, og kyssede ham.
14 Der Mose Svoger saae alt det, han gjorde med Folket, da sagde han: Hvad er dette for en Ting, som du gjør med Folket? hvi sidder du for dig alene, og alt Folket staaer for dig fra Morgen indtil Aften?
15 Og Mose sagde til sin Svoger: Thi Folket kommer til mig for at spørge Gud.
16 Naar de have nogen Handel, da komme de til mig, at jeg skal dømme imellem en Mand og imellem hans Næste, og jeg skal lære dem Guds Skikke og hans Love.
17 Da sagde Mose Svoger til ham: Den Ting er ikke god, som du gjør.
18 Og Mose gik, og kom igjen til Jethro, sin Svoger, og sagde til ham: Kjære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og see, om de endnu leve; og Jethro sagde til Mose: Gak i Fred.
8 Og Mose skyndte sig, og bukkede sig til Jorden og tilbad.
1 Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
16 Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.
17 Da kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og frelste dem, og vandede deres Qvæg.
18 Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I saa snart (igjen) idag?
29 Og Mose havde sagt til Hobab, Reuels, den Midianiters, Søn, Mose Svoger: Vi reise til det Sted, hvorom Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gjøre vel imod dig, fordi Herren haver talet godt over Israel.
20 Og han sagde til sine Døttre: Hvor er han da? hvi lode I den Mand gaae? kalder ham, og han skal æde Brød (med os).
21 Og Mose havde Lyst til at blive hos Manden; saa gav han Mose Zippora, sin Datter.
30 Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.
17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.
6 Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.
8 Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet.
7 Og Mose kom og kaldte ad de Ældste af Folket, og lagde alle disse Ord for dem, som Herren havde budet ham.
25 Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.
30 Og Mose gik ud fra Pharao og bad til Herren.
5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.
1 Da faldt Joseph over sin Faders Ansigt, og græd over ham og kyssede ham.
14 Og Mose gik ned af Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.
6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.
4 Og hans Svoger, den unge Qvindes Fader, holdt fast ved ham, saa han blev hos ham i tre Dage; og de aade og drak, og bleve der om Natten.
2 Og han opløftede sine Øine og saae, og see, tre Mænd stode for ham; og der han saae dem, løb han mod dem fra (sit) Pauluns Dør, og bøiede sig til Jorden.
23 Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.