2 Mosebok 2:20
Og han sagde til sine Døttre: Hvor er han da? hvi lode I den Mand gaae? kalder ham, og han skal æde Brød (med os).
Og han sagde til sine Døttre: Hvor er han da? hvi lode I den Mand gaae? kalder ham, og han skal æde Brød (med os).
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
21Og Mose havde Lyst til at blive hos Manden; saa gav han Mose Zippora, sin Datter.
22Og hun fødte en Søn, og han kaldte hans Navn Gersom; thi han sagde: Jeg haver været en Udlænding i et fremmed Land.
15Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.
16Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.
17Da kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og frelste dem, og vandede deres Qvæg.
18Og de kom til Reuel, deres Fader, og han sagde: Hvi komme I saa snart (igjen) idag?
19Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand, og drog ogsaa flittigen (Vand) op for os, og vandede Qvæget.
4Og hans Svoger, den unge Qvindes Fader, holdt fast ved ham, saa han blev hos ham i tre Dage; og de aade og drak, og bleve der om Natten.
5Og det skede paa den fjerde Dag, da stode de aarle op om Morgenen, og han gjorde sig rede til at gaae; da sagde den unge Qvindes Fader til sin Svoger: Vederqvæg dit Hjerte med et Stykke Brød, og derefter maae I gaae.
6Og de satte sig, og aade begge tilsammen og drak; da sagde den unge Qvindes Fader til Manden: Kjære, samtyk og bliv Natten over, og lad dit Hjerte være vel (tilmode).
7Og Manden stod op for at gaae, og hans Svoger nødte ham, og han vendte tilbage og blev der om Natten.
8Og han stod aarle op om Morgenen paa den femte Dag for at gaae, da sagde den unge Qvindes Fader: Kjære, vederqvæg dit Hjerte; og de tøvede, indtil Dagen hældede; og de aade begge.
1Og Jethro, Præst i Midian, Mose Svoger, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.
2Da tog Jethro, Mose Svoger, Zippora, Mose Hustru, efterat han (Mose) havde sendt hende tilbage,
5Og Jethro, Mose Svoger, kom, og hans Sønner og hans Hustru, til Mose i Ørken, der, hvor han havde leiret sig, ved Guds Bjerg.
6Og han lod sige til Mose: Jeg Jethro, din Svoger, kommer til dig, og din Hustru og hendes to Sønner med hende.
7Da gik Mose ud imod sin Svoger, og bøiede sig og kyssede ham; og den Ene hilsede den Anden, og de kom til Paulunet.
8Og Mose fortalte sin Svoger alt det, Herren havde gjort Pharao og Ægypterne for Israels Skyld tilligemed al den Møie, som dem var vederfaren paa Veien, og (hvorledes) Herren havde friet dem.
23Og han sagde: Hvis Datter er du? Kjære, siig mig nu, monne der være Rum i din Faders Huus, at herberge os inat?
12Og Jethro, Mose Svoger, tog Brændoffer og Slagtoffere til Gud; saa kom Aron og alle de Ældste af Israel, at faae Mad med Mose Svoger for Guds Ansigt.
18Og Mose gik, og kom igjen til Jethro, sin Svoger, og sagde til ham: Kjære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og see, om de endnu leve; og Jethro sagde til Mose: Gak i Fred.
57Og de sagde: Lader os kalde Pigen og spørge, hvad hun siger.
6Og han sagde til dem: Gaaer det ham vel? og de sagde: Vel, og see, Rachel, hans Datter, kommer med Faarene.
9Og de sagde til ham: Hvor er Sara, din Hustru? og han svarede: See, (hun er) i Paulunet.
18Og de gjorde sig rede (og droge) fra Midian, og kom til Paran; og de toge Mænd med sig af Paran og kom i Ægypten til Pharao, Kongen i Ægypten; og han gav ham et Huus og tilsagde ham Underholdning og gav ham et Land.
5Og jeg vil hente en Mundfuld Brød, og vederqvæger eders Hjerte, siden kunne I gaae længere; thi derfor gik I over til eders Tjener; og de sagde: Gjør saaledes, som du haver sagt.
54Saa aade de og drak, han og de Mænd, som vare med ham, og bleve der om Natten; og de stode op om Morgenen, og han sagde: Lader mig fare (hjem) til min Herre.
26Da lod han ham være; men hun sagde da: En Blodbrudgom for Omskjærelsens Skyld.
1Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
24Og det skede paa Veien, i Herberget, at Herren kom imod ham og vilde slaget ham ihjel.
18Da kaldte Pharao ad Abram og sagde: Hvi haver du gjort mig dette? hvi gav du mig ikke tilkjende, at hun er din Hustru?
8Og Pharaos Datter sagde til hende: Gak; og Pigen gik og kaldte Drengens Moder.
15Og Mose sagde til dem: Have I ladet hver Qvinde leve?
15Og Mose sagde til sin Svoger: Thi Folket kommer til mig for at spørge Gud.