2 Mosebok 2:15
Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.
Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Og der Drengen var bleven stor, da ledede hun ham til Pharaos Datter, og hun holdt ham for sin Søn, og hun kaldte hans Navn Mose, og sagde: Thi jeg drog ham af Vandet.
11Og det skede i de samme Dage, der Mose var bleven stor, da gik han ud til sine Brødre og saae paa deres Byrder, og han saae en ægyptisk Mand, som slog en ebraisk Mand af hans Brødre.
12Da vendte han sig hid og did og saae, at der var Ingen, og slog den Ægypter og skjulte ham i Sandet.
13Og anden Dagen gik han ud, og see, to ebraiske Mænd trættedes (tilsammen); da sagde han til den Ugudelige: Hvi slaaer du din Næste?
14Og han sagde: Hvo haver sat dig til en Mand, (som skal være) Fyrste og Dommer over os? tænker du at slaae mig ihjel, saasom du slog den Ægypter ihjel? da frygtede Mose og sagde: Sandeligen, den Gjerning er bleven vitterlig.
28Mon du vil slaae mig ihjel, ligesom du igaar ihjelslog Ægypteren?
29Men Moses flyede for denne Tales Skyld og blev en Udlænding i Midians Land, hvor han avlede to Sønner.
16Og Præsten i Midian havde syv Døttre, og de kom og droge (Vand), og fyldte Renderne, at vande deres Faders Qvæg.
17Da kom Hyrderne og stødte dem derfra; men Mose stod op og frelste dem, og vandede deres Qvæg.
1Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
18Og Mose gik, og kom igjen til Jethro, sin Svoger, og sagde til ham: Kjære, lad mig fare, saa vil jeg drage tilbage til mine Brødre, som ere i Ægypten, og see, om de endnu leve; og Jethro sagde til Mose: Gak i Fred.
19Og Herren sagde til Mose i Midian: Gak, vend tilbage til Ægypten, thi alle de Mænd ere døde, som søgte efter dit Liv.
20Saa tog Mose sin Hustru og sine Sønner, og førte dem paa et Asen, og han vendte tilbage til Ægypti Land; og Mose tog Guds Kjep i sin Haand.
1Og Jethro, Præst i Midian, Mose Svoger, hørte alt det, Gud havde gjort imod Mose og imod sit Folk Israel, at Herren havde udført Israel af Ægypten.
21Men der han var udsat, tog Pharaos Datter ham op og opfostrede ham sig selv til en Søn.
22Og Moses blev oplært i al Ægypternes Viisdom; men han var mægtig i Ord og Gjerninger.
23Men der han blev fyrretyve Aar gammel, fik han isinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
24Og der han saae En lide Uret, beskjærmede han ham og hevnede den, som blev ilde medhandlet, idet han slog Ægypteren ihjel.
8Og Mose fortalte sin Svoger alt det, Herren havde gjort Pharao og Ægypterne for Israels Skyld tilligemed al den Møie, som dem var vederfaren paa Veien, og (hvorledes) Herren havde friet dem.
3Og Herren gav Folket Naade for Ægypternes Øine; og Manden Mose var saare mægtig i Ægypti Land for Pharaos Tjeneres Øine og for Folkets Øine.
19Og de sagde: En ægyptisk Mand friede os fra Hyrdernes Haand, og drog ogsaa flittigen (Vand) op for os, og vandede Qvæget.
20Og de gik Mose og Aron imøde og stode imod dem, der de gik ud fra Pharao.
21Og de sagde til dem: Herren skal see paa eder og dømme, at I have gjort os ildelugtende for Pharao og for hans Tjenere, at give Sværdet i deres Haand til at ihjelslaae os.
23Formedelst Tro blev Moses, der han var født, skjult tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saae, at Barnet var deiligt; og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
24Formedelst Tro negtede Moses, der han var bleven stor, at kaldes Pharaos Datters Søn,
15Og Mose sagde til sin Svoger: Thi Folket kommer til mig for at spørge Gud.
16Og Herren talede til Mose og sagde:
15at vore Fædre droge ned i Ægypten, og vi boede lang Tid i Ægypten, og Ægypterne handlede ilde med os og med vore Fædre;
5Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
13Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
28Og Pharao sagde til ham: Gak fra mig, vogt dig, at du ikke mere seer mit Ansigt; thi paa hvilken Dag, du seer mit Ansigt, skal du døe.
3Og han sagde: Kast den paa Jorden, og han kastede den paa Jorden, saa blev den til en Slange; og Mose flyede for den
4og den andens Navn Elieser, thi (han sagde:) Min Faders Gud (er kommen) mig til Hjælp og haver friet mig fra Pharaos Sværd.
22Saa bød Pharao alt sit Folk og sagde: Hver den Søn, som fødes, kaster den i Floden, og lader alle Døttre leve.
24Og det skede paa Veien, i Herberget, at Herren kom imod ham og vilde slaget ham ihjel.