2 Mosebok 1:22
Saa bød Pharao alt sit Folk og sagde: Hver den Søn, som fødes, kaster den i Floden, og lader alle Døttre leve.
Saa bød Pharao alt sit Folk og sagde: Hver den Søn, som fødes, kaster den i Floden, og lader alle Døttre leve.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15Og Kongen af Ægypten talede til de ebraiske Jordemødre, af hvilke den enes Navn var Siphra, og den andens Navn Pua.
16Og han sagde: Naar I hjælpe de ebraiske (Qvinder) at føde, og see paa Stolene, dersom det er en Søn, saa dræber ham, og dersom det er en Datter, da maa hun leve.
17Men Jordemødrene frygtede Gud og gjorde ikke saa, som Kongen af Ægypten havde talet til dem, men lode Drengene leve.
18Da kaldte Kongen af Ægypten Jordemødrene og sagde til dem: Hvi gjorde I denne Gjerning, at I lode Drengene leve?
19Og Jordemødrene svarede Pharao: Thi de ebraiske ere ikke som de ægyptiske Qvinder, men de ere stærke; førend Jordemoderen kommer til dem, da have de født.
20Derfor gjorde Gud vel imod Jordemødrene; og Folket blev mangfoldigt, og de bleve saare stærke.
21Og det skede, efterdi Jordemødrene frygtede Gud, da byggede han dem Huse.
19Han brugte Trædskhed mod vor Slægt og handlede ilde med vore Fædre, idet han lod deres smaae Børn kaste ud, at de ikke skulde formeres.
20Paa den Tid blev Moses født og var deilig for Gud; han blev opfostret i tre Maaneder i sin Faders Huus.
21Men der han var udsat, tog Pharaos Datter ham op og opfostrede ham sig selv til en Søn.
2Og Qvinden undfik og fødte en Søn, og der hun saae ham, at han var deilig, da skjulte hun ham tre Maaneder.
3Men der hun ikke kunde skjule ham længere, da tog hun ham en Kiste af Rør, og klinede den med Liim og Beg, og lagde Drengen derudi, og lagde den imellem Sivet ved Bredden af Floden.
4Men hans Søster stod langt fra, for at faae at vide, hvorledes det vilde gaae ham.
5Og Pharaos Datter gik ned, for at bade sig, til Floden, og hendes Jomfruer gik ved Bredden af Floden, og hun saae Kisten midt i Sivet, og hun sendte sin Pige hen og lod den hente.
6Og der hun oplod den, da saae hun Drengen, og see, Drengen græd; da ynkedes hun over ham og sagde: Denne er en af de Ebræers Drenge.
7Da sagde hans Søster til Pharaos Datter: Skal jeg gaae og hente dig en Kone, (som er) Amme, af de Ebraiske, at hun giver dig Drengen at die?
8Og Pharaos Datter sagde til hende: Gak; og Pigen gik og kaldte Drengens Moder.
9Da sagde Pharaos Datter til hende: Tag denne Dreng hen og giv mig ham at die, og jeg, jeg vil give (dig) din Løn. Og Qvinden tog Drengen og gav ham at die.
10Og der Drengen var bleven stor, da ledede hun ham til Pharaos Datter, og hun holdt ham for sin Søn, og hun kaldte hans Navn Mose, og sagde: Thi jeg drog ham af Vandet.
15Thi det skede, fordi Pharao havde forhærdet sig, saa han ikke lod os fare, da ihjelslog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land fra Menneskens Førstefødte indtil Fæets Førstefødte; derfor offrer jeg Herren alt det, som aabner Moders Liv, som er Han, og jeg skal løse hver Førstefødt iblandt mine Sønner.
6Og Pharao befoel samme Dag Plagerne iblandt Folket og dets Fogeder, og sagde:
5Og alle Førstefødte i Ægypti Land skulle døe, fra Pharaos Førstefødte, den, som sidder paa hans Throne, indtil Tjenesteqvindens Førstefødte, som er bag Møllerne, og alle Førstefødte af Fæ.
22Og du skal sige til Pharao: Saa siger Herren: Israel er min Søn, min Førstefødte.
23Og jeg haver sagt til dig: Lad min Søn fare, at han kan tjene mig, og du haver vægret dig for at lade ham fare; see, jeg ihjelslaaer din Søn, din Førstefødte.
23Formedelst Tro blev Moses, der han var født, skjult tre Maaneder af sine Forældre, fordi de saae, at Barnet var deiligt; og de frygtede ikke for Kongens Befaling.
29Og det skede om Midnatten, da slog Herren alle Førstefødte i Ægypti Land, fra Pharaos Førstefødte, som sad paa hans Throne, indtil den Fangnes Førstefødte, som var i Fængslets Huus, og alle Førstefødte af Bæster
15Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.
21Og de sagde til dem: Herren skal see paa eder og dømme, at I have gjort os ildelugtende for Pharao og for hans Tjenere, at give Sværdet i deres Haand til at ihjelslaae os.
20Hvo, som da frygtede Herrens Ord af Pharaos Tjenere, han lod sine Tjenere og sit Fæ flye til Husene.
5Og det blev Kongen af Ægypten tilkjendegivet, at Folket flyede; da omvendtes Pharaos og hans Tjeneres Hjerte imod Folket, og de sagde: Hvi gjorde vi dette, at vi lode Israel fare, at de ikke skulde tjene os?
15Og Mose sagde til dem: Have I ladet hver Qvinde leve?
15Da kom Israels Børns Fogeder, og raabte til Pharao og sagde: Hvi gjør du saa med dine Tjenere?
24Da kaldte Pharao ad Mose og sagde: Gaaer, tjener Herren, aleneste I skulle lade eders Faar og Øxne blive; ogsaa eders smaae Børn maae fare med eder.
4Og da begrove Ægypterne alle Førstefødte, som Herren havde slaget iblandt dem; og Herren havde holdt Dom over deres Guder.