4 Mosebok 11:30
Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.
Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
29Saa gik Mose og Aron hen, og de samlede alle de Ældste af Israels Børn.
24Og Mose gik ud og talede Herrens Ord til Folket; og han samlede halvfjerdsindstyve Mænd af Folkets Ældste, og stillede dem rundt omkring Paulunet.
25Da kom Herren ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve ældste Mænd; og det skede, der Aanden hvilede paa dem, da propheterede de, men de gjorde det ikke mere.
26Men der vare to Mænd blevne tilovers i Leiren, den enes Navn var Eldad, og den andens Navn Medad, og Aanden hvilede paa dem, thi de vare iblandt de Skrevne, men de vare (dog) ikke udgangne til Paulunet; og de propheterede i Leiren.
27Da løb en Dreng og gav Mose tilkjende og sagde: Eldad og Medad prophetere i Leiren.
9Og Mose og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste af Israel stege op.
12Og de førte til Mose og til Eleasar, Præsten, og til Israels Børns Menighed Fangerne og det, som var taget og røvet, til Leiren paa Moabiternes slette Marker, som ere ved Jordanen mod Jericho.
13Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik ud mod dem, udenfor Leiren.
25Og Mose stod op og gik til Dathan og Abiram; og de Ældste af Israel gik efter ham.
17Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.
15Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.
31Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.
7Og Mose kom og kaldte ad de Ældste af Folket, og lagde alle disse Ord for dem, som Herren havde budet ham.
16Og Herren sagde til Mose: Forsamle mig halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Ældste, hvilke du veed, at de ere Folkets Ældste og dets Fogeder; og du skal tage dem hen til Forsamlingens Paulun, og der skulle de fremstille sig med dig.
18Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
13Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
7Men Mose tog Paulunet og slog sig det ud udenfor Leiren, langt fra Leiren, og kaldte det Forsamlingens Paulun; og det skede, at hver, som vilde adspørge Herren, maatte gaae ud til Forsamlingens Paulun, som var udenfor Leiren.
8Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet.
9Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.
13Da stod Mose op, og hans Tjener Josva, og Mose gik op paa Guds Bjerg.
11Og Herren talede til Mose og sagde:
1Og Mose gik, og talede disse Ord til al Israel.
5Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.
9Og naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa.
10Og Mose hørte Folket græde iblandt deres Slægter, hver i sit Pauluns Dør; og Herrens Vrede optændtes saare, ogsaa var det ondt for Mose Øine.
1Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste i Israel; og I skulle tilbede langt fra.
4Men Mose kaldte ad Misael og ad Elzaphan, Ussiels, Arons Farbroders, Sønner, og sagde til dem: Gaaer nær til, bærer eders Brødre fra Helligdommen, hen udenfor Leiren.
5Og de gik nær til og bare dem i deres Kjortler hen udenfor Leiren, saasom Mose havde sagt.
25Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.
31Da foer der et Veir ud fra Herren, og førte Vagteler fra Havet, og strøede (dem) over Leiren, her ved en Dags Reise, og der ved en Dags Reise (langt), trindt omkring Leiren, og ved to Alen (høit) over Jorden.
1Og, Mose vogtede Jethros, sin Svogers, Præsten i Midians, Qvæg; og han drev Qvæget bag Ørken og kom til det Guds Bjerg, til Horeb.
3Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:
26Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
5Og Herren sagde til Mose: Gak frem for Folket, og tag med dig af de Ældste af Israel, og tag din Kjep, med hvilken du slog Floden, i din Haand, og gak.
29Men Mose sagde til ham: Er du nidkjær for mig? gid alt Herrens Folk vare Propheter, og Herren vilde give sin Aand over dem!
43Og Mose og Aron kom foran Forsamlingens Paulun
4Og Mose gjorde, saasom Herren befoel ham, og Menigheden forsamledes til Forsamlingens Pauluns Dør.
9Og Mose skrev denne Lov og gav den til Præsterne, Levi Sønner, som bare Herrens Pagtes Ark, og til alle de Ældste af Israel.
13Og Herren talede til Mose og sagde:
26da stod Mose i Leirens Port og sagde: Hvo, der hører Herren til, (han komme) til mig; da forsamledes alle Levi Børn til ham.
5Og Jethro, Mose Svoger, kom, og hans Sønner og hans Hustru, til Mose i Ørken, der, hvor han havde leiret sig, ved Guds Bjerg.
1Og Herren talede til Mose og sagde:
11Men Herren talede til Mose Ansigt mod Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Leiren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Paulunet.
15Og Mose talede til Herren og sagde:
17Og Mose og Aron toge disse Mænd (til sig), som ere udtrykkeligen nævnede ved Navne.
31Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:
35Og Mose kunde ikke gaae ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen boede over det; og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
29Og Mose havde sagt til Hobab, Reuels, den Midianiters, Søn, Mose Svoger: Vi reise til det Sted, hvorom Herren sagde: Jeg vil give eder det; gaa med os, saa ville vi gjøre vel imod dig, fordi Herren haver talet godt over Israel.