2 Mosebok 33:11
Men Herren talede til Mose Ansigt mod Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Leiren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Paulunet.
Men Herren talede til Mose Ansigt mod Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Leiren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Paulunet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet.
9Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.
8Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?
14Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.
15Og Herren blev seet i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.
34Og naar Mose gik ind for Herren, til at tale med ham, tog han Skjulet af, indtil han gik ud igjen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.
35Og Israels Børn saae Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igjen det Skjul paa sit Ansigt, indtil han kom ind, at tale med ham
12Og Mose sagde til Herren: See, du siger til mig: Før dette Folk op, og du, du haver ikke ladet mig vide, hvem du vil sende med mig, enddog du haver sagt: Jeg kjender dig ved Navn, og du haver ogsaa fundet Naade for mine Øine.
13Da stod Mose op, og hans Tjener Josva, og Mose gik op paa Guds Bjerg.
50Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho, og sagde:
27Da løb en Dreng og gav Mose tilkjende og sagde: Eldad og Medad prophetere i Leiren.
28Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, af hans Udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose, forhindre dem!
13Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.
14Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;
10Men der opstod ikke en Prophet ydermere i Israel som Mose, hvilken Herren kjendte Ansigt til Ansigt;
11Og Herren talede til Mose og sagde:
1Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende:
3Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:
31Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:
16Og Herren talede til Mose og sagde:
4Herren talede med eder Ansigt til Ansigt paa Bjerget midt ud af Ilden.
44Og Herren talede til Mose og sagde:
15Og Mose talede til Herren og sagde:
6Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.
7Og Herren talede til Mose og sagde:
1Og Herren talede til Mose og sagde:
15Og Herren sagde til Josva, sigende:
17Og Herren talede til Mose og sagde:
22Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt.
1Og Herren talede til Mose og sagde:
1Og Herren talede til Mose og sagde:
29Og det skede, der Mose gik ned af Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrds Tavler i sin Haand, der han gik ned af Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede af, at han havde talet med ham.
13Og Herren talede til Mose og sagde:
1Og Herren talede til Mose og sagde:
48Og Herren talede til Mose paa den samme Dag og sagde:
30Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.
26Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
1Og Herren talede til Mose og sagde:
10Og Herren talede til Mose og sagde:
18Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvilken Aanden er, og læg din Haand paa ham.
22Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have seet, at jeg haver talet af Himmelen med eder.
23Og Herren talede til Mose og sagde:
2Men Mose skal gaae frem for sig alene til Herren, og de Andre, de skulle ikke gaae frem, og Folket skal ikke stige op med ham.
16Og Herren talede til Mose og sagde:
21Og Herren talede til Mose og sagde:
9Da sagde Herren til Mose: See, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og troe dig evindeligen; og Mose havde forkyndt Folkets Ord for Herren.
31Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.
10Da talede Herren til Mose og sagde: