2 Mosebok 34:31

Original Norsk Bibel 1866

Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 1 Mos 45:3 : 3 Og Joseph sagde til sine Brødre: Jeg er Joseph, lever min Fader endnu? og hans Brødre kunde ikke svare ham, thi de forfærdedes for hans Ansigt.
  • 1 Mos 45:15 : 15 Og han kyssede alle sine Brødre og græd over dem; og derefter talede hans Brødre med ham.
  • 2 Mos 3:15 : 15 Og Gud sagde ydermere til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: Herren, eders Fædres Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud, sendte mig til eder; dette er mit Navn evindeligen, og denne min Ihukommelse fra Slægt til Slægt.
  • 2 Mos 24:1-3 : 1 Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste i Israel; og I skulle tilbede langt fra. 2 Men Mose skal gaae frem for sig alene til Herren, og de Andre, de skulle ikke gaae frem, og Folket skal ikke stige op med ham. 3 Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Domme; da svarede alt Folket med een Røst og sagde: Vi ville gjøre efter alle de Ord, som Herren haver sagt.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    27 Og Herren sagde til Aron: Gak imod Mose i Ørken; og han gik, og mødte ham hos Guds Bjerg, og kyssede ham.

    28 Og Mose forkyndte Aron alle Herrens Ord, som havde udsendt ham, og alle de Tegn, som han havde befalet ham.

    29 Saa gik Mose og Aron hen, og de samlede alle de Ældste af Israels Børn.

    30 Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose, og gjorde Tegnene for Folkets Øine.

  • 80%

    29 Og det skede, der Mose gik ned af Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrds Tavler i sin Haand, der han gik ned af Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede af, at han havde talet med ham.

    30 Og Aron og alle Israels Børn saae Mose, og see, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.

  • 79%

    32 Og derefter gik alle Israels Børn nær til; saa befoel han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.

    33 Og Mose lod af at tale med dem; og han havde lagt et Skjul paa sit Ansigt.

    34 Og naar Mose gik ind for Herren, til at tale med ham, tog han Skjulet af, indtil han gik ud igjen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.

    35 Og Israels Børn saae Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igjen det Skjul paa sit Ansigt, indtil han kom ind, at tale med ham

  • 77%

    42 Og det skede, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte de sig til Forsamlingens Paulun, og see, Skyen skjulte det, og Herrens Herlighed blev seet.

    43 Og Mose og Aron kom foran Forsamlingens Paulun

    44 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.

  • 30 Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.

  • 25 Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.

  • 24 Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.

  • 7 Og Mose kom og kaldte ad de Ældste af Folket, og lagde alle disse Ord for dem, som Herren havde budet ham.

  • 15 Og Mose talede til Herren og sagde:

  • 1 Og Mose gik, og talede disse Ord til al Israel.

  • 26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.

  • 13 Og Mose og Eleasar, Præsten, og alle Menighedens Fyrster gik ud mod dem, udenfor Leiren.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 23 Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.

  • 31 Der Mose kom igjen til Herren, sagde han: Ak! dette Folk haver syndet en stor Synd, og de have gjort sig Guder af Guld.

  • 4 Der Mose det hørte, da faldt han paa sit Ansigt.

  • 9 Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Mose lod samle al Israels Børns Menighed, og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befoel, at I skulle gjøre:

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 23 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 25 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 1 Og disse ere Arons og Mose Slægter, paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.

  • 17 Og Mose og Aron toge disse Mænd (til sig), som ere udtrykkeligen nævnede ved Navne.

  • 13 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 33 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 9 Og Mose og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste af Israel stege op.

  • 21 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 14 Og han sagde til de Ældste: Bliver os her, indtil vi komme tilbage til eder, og see, Aron og Hur ere hos eder, hvo, som haver Sager, maa komme frem for dem.

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 27 Da gjorde Mose, saasom Herren havde befalet, og de gik op paa det Bjerg Hor, for den ganske Menigheds Øine.

  • 4 Og Mose gjorde, saasom Herren befoel ham, og Menigheden forsamledes til Forsamlingens Pauluns Dør.

  • 3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn: