4 Mosebok 27:18

Original Norsk Bibel 1866

Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvilken Aanden er, og læg din Haand paa ham.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 34:9 : 9 Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.
  • 1 Mos 41:38 : 38 Og Pharao sagde til sine Tjenere: Mon vi kunde finde Nogen, som denne (Mand), en Mand, i hvilken Guds Aand er?
  • 4 Mos 27:23 : 23 Og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet formedelst Mose.
  • Dom 3:10 : 10 Og Herrens Aand var over ham, og han dømte Israel og drog ud til Krig; og Herren gav Cusan-Risathaim, Kongen af Mesopotamien, udi hans Haand; og hans Haand var stærk over Cusan-Risathaim.
  • Dan 5:14 : 14 Og jeg haver hørt om dig, at Gudernes Aand er i dig, og Oplysning og Klogskab og ypperlig Viisdom er funden i dig.
  • Apg 19:6 : 6 Og der Paulus havde lagt Hænderne paa dem, kom den Hellig-Aand over dem, og de talede med (fremmede) Tungemaal og propheterede.
  • 1 Kor 12:4-9 : 4 Der er vel Forskjel paa Naadegaver, men Aanden er den samme; 5 og der er Forskjel paa Tjenester, og Herren er den samme; 6 og der er Forskjel paa kraftige Gjerninger, men Gud er den samme, som kraftigen virker Alt i Alle. 7 Men Aandens Aabenbarelse gives Enhver til det, som er nyttigt. 8 Thi Een gives Viisdoms Tale formedelst Aanden; men en Anden Kundskabs Tale ved den samme Aand; 9 men en Anden Tro ved den samme Aand; men en Anden Naadegaver til at helbrede ved den samme Aand; 10 men en Anden Kraft til Undergjerninger, men en Anden Prophetie, men en Anden at bedømme Aander, men en Anden adskillige Tungemaal, men en Anden at udlægge Tungemaal. 11 Men alt dette virker kraftigen den ene og samme Aand, som uddeler til Enhver i Besynderlighed, eftersom den vil.
  • 1 Tim 4:14 : 14 Forsøm ikke den Naadegave, som er i dig, som er dig given ved Propheti under Haandspaalæggelse af de Ældste.
  • 1 Tim 5:22 : 22 Læg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.
  • Hebr 6:2 : 2 (og) Læren om Daab og Haandspaalæggelse og Dødes Opstandelse og en evig Dom.
  • Joh 3:34 : 34 Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden uden Maal.
  • Apg 6:3 : 3 Udseer derfor, Brødre! blandt eder syv Mænd, som have (godt) Vidnesbyrd og ere fyldte af den Hellig-Aand og Viisdom, hvilke vi kunne beskikke til denne Forretning.
  • Apg 6:6 : 6 hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse bade og lagde deres Hænder paa dem.
  • Apg 8:15-19 : 15 hvilke, der de vare komne ned, bade for dem, at de maatte faae den Hellig-Aand. 16 — Thi den var ikke endnu falden paa Nogen af dem; men de vare alene døbte i den Herres Jesu Navn. — 17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand. 18 Men der Simon saae, at den Hellig-Aand blev given ved Apostlernes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge, sigende: 19 Giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faae den Hellig-Aand.
  • Apg 13:3 : 3 Da fastede de og bade, og lagde Hænderne paa dem og lode dem gaae.
  • Dom 11:29 : 29 Og Herrens Aand var over Jephthah, og han drog igjennem Gilead og Manasse; og han drog over til Mizpe i Gilead, og fra Mizpe i Gilead drog han over til Ammons Børn.
  • 1 Sam 16:13-14 : 13 Saa tog Samuel Oliehornet og salvede ham midt iblandt hans Brødre, og Herrens Aand kom heftig over David fra den samme Dag og fremdeles; derefter gjorde Samuel sig rede og gik til Rama. 14 Men Herrens Aand veg fra Saul, og en ond Aand fra Herren forfærdede ham.
  • 1 Sam 16:18 : 18 Da svarede en af de unge Karle og sagde: See, jeg saae Isai, den Bethlehemiters, Søn, som forstaaer at lege, og er vældig til Strid og en Krigsmand, og forstandig i Ord, og en Mand, (som er deilig) af Skikkelse, og Herren er med ham.
  • 5 Mos 3:28 : 28 Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.
  • 5 Mos 31:7-8 : 7 Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem. 8 Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.
  • 5 Mos 31:23 : 23 Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.
  • 2 Mos 17:9 : 9 Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd, og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staae øverst paa Høien imorgen, og Guds Kjep skal være i min Haand.
  • 4 Mos 11:17 : 17 Og jeg vil komme ned og tale der med dig, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke for dig alene bære (den).
  • 4 Mos 11:25-29 : 25 Da kom Herren ned i Skyen og talede til ham, og han tog af den Aand, som var paa ham, og lagde paa de halvfjerdsindstyve ældste Mænd; og det skede, der Aanden hvilede paa dem, da propheterede de, men de gjorde det ikke mere. 26 Men der vare to Mænd blevne tilovers i Leiren, den enes Navn var Eldad, og den andens Navn Medad, og Aanden hvilede paa dem, thi de vare iblandt de Skrevne, men de vare (dog) ikke udgangne til Paulunet; og de propheterede i Leiren. 27 Da løb en Dreng og gav Mose tilkjende og sagde: Eldad og Medad prophetere i Leiren. 28 Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, af hans Udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose, forhindre dem! 29 Men Mose sagde til ham: Er du nidkjær for mig? gid alt Herrens Folk vare Propheter, og Herren vilde give sin Aand over dem!
  • 4 Mos 13:8 : 8 for Ephraims Stamme, Hosea, Nuns Søn;
  • 4 Mos 13:16 : 16 Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespeide Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 85%

    21Og han skal staae for Eleasars, Præstens, Ansigt, og han skal spørge ham efter Urims Viis for Herrens Ansigt; efter hans Mund skulle de gaae ud, og efter hans Mund skulle de gaae ind, han og alle Israels Børn med ham, ja den ganske Menighed.

    22Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt.

    23Og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet formedelst Mose.

  • 19Og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øine.

  • 9Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 80%

    15Og Mose talede til Herren og sagde:

    16Vilde Herren, som er alt Kjøds Aanders Gud, beskikke en Mand over Menigheden,

    17som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde!

  • 78%

    7Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.

    8Og Herren, han, som gaaer for dit Ansigt, skal være med dig, han skal ikke slippe dig og ikke forlade dig; frygt ikke og ræddes ikke.

  • 23Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.

  • 14Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.

  • Jos 1:1-2
    2 vers
    76%

    1Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende:

    2Mose, min Tjener, er død; saa gjør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, nemlig Israels Børn, til det Land, som jeg giver dem.

  • 38Josva, Nuns Søn, som staaer for dit Ansigt, han skal komme der; styrk ham, thi han skal dele det til Arv iblandt Israel.

  • 15Og Herren sagde til Josva, sigende:

  • 28Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre,

  • 28Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.

  • 1Og Herren talede til Josva og sagde:

  • 74%

    28Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, af hans Udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose, forhindre dem!

    29Men Mose sagde til ham: Er du nidkjær for mig? gid alt Herrens Folk vare Propheter, og Herren vilde give sin Aand over dem!

  • Jos 3:6-8
    3 vers
    73%

    6Og Josva sagde til Præsterne, sigende: Bærer Pagtens Ark, og gaaer over for Folkets Ansigt; og de bare Pagtens Ark og gik for Folkets Ansigt.

    7Og Herren sagde til Josva: Paa denne Dag vil jeg begynde at gjøre dig stor for al Israels Øine, at de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, (saa) vil jeg (og) være med dig.

    8Men du skal byde Præsterne, som bære Pagtens Ark, sigende: Naar I komme til det Yderste af Jordanens Vand, da skulle I staae i Jordanen.

  • 9Da sagde Mose til Josva: Udvælg os Mænd, og drag ud, strid imod Amalek; jeg vil staae øverst paa Høien imorgen, og Guds Kjep skal være i min Haand.

  • 17Og jeg vil komme ned og tale der med dig, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke for dig alene bære (den).

  • 71%

    16Og Herren talede til Mose og sagde:

    17Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele eder Landet til Arv: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.

  • 11Men Herren talede til Mose Ansigt mod Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Leiren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Paulunet.

  • 71%

    9Haver jeg ikke befalet dig: Vær frimodig og stærk, forfærdes ikke og ræddes ikke; thi. Herren din Gud er med dig paa al (den Vei), som du skal vandre paa.

    10Da bød Josva, Folkets Fogeder og sagde:

  • Jos 4:1-2
    2 vers
    71%

    1Og det skede, der alt Folket havde fuldendt at gaae over Jordanen, da sagde Herren til Josva, sigende:

    2Tager eder tolv Mænd af Folket, een Mand af hver Stamme,

  • 13Da stod Mose op, og hans Tjener Josva, og Mose gik op paa Guds Bjerg.

  • 10Og du skal lade Leviterne komme nær til for Herrens Ansigt, og Israels Børn skulle lægge deres Hænder paa Leviterne

  • 16Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespeide Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.

  • 5Og Herren sagde til Mose: Gak frem for Folket, og tag med dig af de Ældste af Israel, og tag din Kjep, med hvilken du slog Floden, i din Haand, og gak.

  • 13Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 15Og Fyrsten over Herrens Hær sagde til Josva: Drag din Sko af din Fod, thi det Sted, som du staaer paa, det er helligt; og Josva gjorde saa.

  • 15Og du skal tale til ham og lægge Ordene i hans Mund; og jeg skal være med din Mund og med hans Mund, og lære eder, hvad I skulle gjøre.

  • 19Og du skal tage den anden Væder, og Aron og hans Sønner skulle lægge deres Hænder paa Væderens Hoved.

  • 3Herren din Gud, han gaaer over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eie dem; Josva, han skal gaae over for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.

  • 1Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 13Og det skede, der Josva var ved Jericho, at han opløftede sine Øine og saae, og see, en Mand stod lige mod ham, og havde sit dragne Sværd i sin Haand; og Josva gik til ham og sagde til ham: Hører du os til, eller vore Fjender?