5 Mosebok 34:9

Original Norsk Bibel 1866

Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jes 11:2 : 2 Og Herrens Aand skal hvile paa ham, Viisdoms og Forstands Aand, Raads og Styrkes Aand, Kundskabs og Herrens Frygts Aand.
  • Dan 6:3 : 3 og over disse tre Landshøvdinger, af hvilke Daniel var een, for hvilke hine Statholdere skulde gjøre Regnskab, at Kongen ikke skulde lide Skade.
  • Joh 3:34 : 34 Thi den, som Gud udsendte, taler Guds Ord; thi Gud giver ham Aanden uden Maal.
  • Apg 6:6 : 6 hvilke de fremstillede for Apostlerne; og disse bade og lagde deres Hænder paa dem.
  • Apg 8:17-19 : 17 Da lagde de Hænderne paa dem, og de fik den Hellig-Aand. 18 Men der Simon saae, at den Hellig-Aand blev given ved Apostlernes Haandspaalæggelse, bragte han dem Penge, sigende: 19 Giver og mig denne Magt, at hvem jeg lægger Hænderne paa, han maa faae den Hellig-Aand.
  • Kol 2:3 : 3 i hvilken alle Viisdommens og Kundskabens Skatte ere skjulte.
  • 1 Tim 4:14 : 14 Forsøm ikke den Naadegave, som er i dig, som er dig given ved Propheti under Haandspaalæggelse af de Ældste.
  • 1 Tim 5:22 : 22 Læg ikke snarligen Hænder paa Nogen; gjør dig og ikke deelagtig i fremmede Synder; hold dig selv reen.
  • 2 Mos 31:3 : 3 Og jeg haver opfyldt ham med Guds Aand, med Viisdom og med Forstand og med Kundskab, og det i allehaande Gjerning,
  • 4 Mos 11:17 : 17 Og jeg vil komme ned og tale der med dig, og jeg vil tage af den Aand, som er paa dig, og lægge paa dem, at de skulle bære paa Folkets Byrde med dig, og du skal ikke for dig alene bære (den).
  • 4 Mos 27:18-23 : 18 Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvilken Aanden er, og læg din Haand paa ham. 19 Og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øine. 20 Og læg af din Ypperlighed paa ham, paa det den ganske Israels Børns Menighed maa høre (og lyde ham). 21 Og han skal staae for Eleasars, Præstens, Ansigt, og han skal spørge ham efter Urims Viis for Herrens Ansigt; efter hans Mund skulle de gaae ud, og efter hans Mund skulle de gaae ind, han og alle Israels Børn med ham, ja den ganske Menighed. 22 Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt. 23 Og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet formedelst Mose.
  • Jos 1:16-18 : 16 Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gjøre alt det, som du haver budet os, og vi ville gaae til Alt, hvortil du vil sende os. 17 I alle Ting, ligesom vi hørte Mose, saaledes ville vi og høre dig; kun at Herren din Gud vil være med dig, ligesom han var med Mose. 18 Hver den, som er din Mund gjenstridig og ikke hører dine Ord i alt det, du byder ham, han skal døe; vær ikkun frimodig og stærk.
  • 1 Kong 3:9 : 9 Saa giv din Tjener et forstandigt Hjerte til at dømme dit Folk og med Forstand at skille imellem Godt og Ondt; thi hvo kan (ellers) dømme dette dit mægtige Folk?
  • 1 Kong 3:12 : 12 see, saa haver jeg gjort efter dit Ord, see, jeg haver givet dig et viist og forstandigt Hjerte, at der ikke haver været (Nogen) som du før dig, ei heller skal opstaae efter dig (Nogen) som du.
  • 2 Kong 2:9 : 9 Og det skede, der de kom over, da sagde Elias til Elisa: Bed, hvad jeg skal gjøre ved dig, før jeg tages fra dig; og Elisa sagde: Kjære, at der maa være to Dele af din Aand paa mig.
  • 2 Kong 2:15 : 15 Og der Propheternes Børn, som vare i Jericho tvært over for, saae det, da sagde de: Elias Aand hviler paa Elisa; og de kom at møde ham, og de bøiede sig ned for ham mod Jorden.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    17som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde!

    18Og Herren sagde til Mose: Tag dig Josva, Nuns Søn, en Mand, i hvilken Aanden er, og læg din Haand paa ham.

    19Og stil ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt, og giv ham Befaling for deres Øine.

  • 81%

    22Og Mose gjorde, saasom Herren havde befalet ham; og han tog Josva og stillede ham for Eleasars, Præstens, Ansigt, og for den ganske Menigheds Ansigt.

    23Og han lagde sine Hænder paa ham og gav ham Befaling, eftersom Herren havde talet formedelst Mose.

  • Jos 1:1-2
    2 vers
    78%

    1Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende:

    2Mose, min Tjener, er død; saa gjør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, nemlig Israels Børn, til det Land, som jeg giver dem.

  • 23Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.

  • 7Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.

  • 15Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.

  • 75%

    14Paa den Dag gjorde Herren Josva stor for al Israels Øine; og de frygtede ham, saasom de frygtede Mose, alle hans Livs Dage.

    15Og Herren sagde til Josva, sigende:

  • 74%

    28Da svarede Josva, Nuns Søn, Mose Tjener, af hans Udvalgte, og sagde: Min Herre, Mose, forhindre dem!

    29Men Mose sagde til ham: Er du nidkjær for mig? gid alt Herrens Folk vare Propheter, og Herren vilde give sin Aand over dem!

  • 28Da bød Mose paa deres Vegne Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de Øverste af Israels Børns Stammers Fædre,

  • 14Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.

  • 8Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,

  • 38Josva, Nuns Søn, som staaer for dit Ansigt, han skal komme der; styrk ham, thi han skal dele det til Arv iblandt Israel.

  • 49Og de fuldendte at dele Landet til Arv efter dets Landemærker; og Israels Børn gave Josva, Nuns Søn, Arv midt iblandt dem.

  • 29Og det skede efter disse Handeler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.

  • 28Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.

  • 7Og Herren sagde til Josva: Paa denne Dag vil jeg begynde at gjøre dig stor for al Israels Øine, at de skulle vide, at ligesom jeg var med Mose, (saa) vil jeg (og) være med dig.

  • 72%

    16Og de svarede Josva og sagde: Vi ville gjøre alt det, som du haver budet os, og vi ville gaae til Alt, hvortil du vil sende os.

    17I alle Ting, ligesom vi hørte Mose, saaledes ville vi og høre dig; kun at Herren din Gud vil være med dig, ligesom han var med Mose.

  • 1Og Herren talede til Josva og sagde:

  • 10Da bød Josva, Folkets Fogeder og sagde:

  • 35Der var ikke et Ord af alt det, som Mose havde budet, hvilket Josva ei lod udraabe for al Israels Forsamling, endog for Qvinderne og de smaae Børn og den Fremmede, som vandrede midt iblandt dem.

  • 1Og Josva var gammel, han var kommen tilaars, og Herren sagde til ham: Du er gammel, du er kommen tilaars, og der er saare meget af Landet blevet tilovers at indtage til Eiendom.

  • 13Kommer det Ord ihu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.

  • 1Og det skede, der alt Folket havde fuldendt at gaae over Jordanen, da sagde Herren til Josva, sigende:

  • 8Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.

  • 16Disse ere Navnene paa de Mænd, som Mose sendte til at bespeide Landet; men Mose kaldte Hosea, Nuns Søn, Josva.

  • 71%

    1Og det skede efter mange Aar, efterat Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen tilaars,

    2da kaldte Josva ad al Israel, ad dets Ældste og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen tilaars.

  • 71%

    16Og Herren talede til Mose og sagde:

    17Disse ere Navnene paa de Mænd, som skulle dele eder Landet til Arv: Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn.

  • 5Saasom Herren bød Mose, saa gjorde Israels Børn, og de deelte Landet.

  • 2Og han sagde til dem: I have holdt alt det, som Mose, Herrens Tjener, bød eder; og I have hørt min Røst i alt det, som jeg har budet eder.

  • 11Men Herren talede til Mose Ansigt mod Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Leiren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Paulunet.

  • 27Saa var Herren med Josva, og hans Rygte var i det ganske Land.