5 Mosebok 34:8
Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.
Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
28 Og Mose afførte Aron hans Klæder, og iførte Eleasar, hans Søn, dem; saa døde Aron der ovenpaa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned af Bjerget.
29 Og der al Menigheden saae, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, det ganske Israels Huus.
5 Og Mose, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land efter Herrens Mund.
6 Og han begrov ham i Dalen i Moabiternes Land, tvært over for Peors Huus; og Ingen haver vidst hans Grav indtil denne Dag.
7 Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øie var ikke dumt, og hans Kraft var ikke vegen fra ham.
39 Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.
3 Og fyrretyve Dage bleve fuldendte paa ham, thi saa skulde deres Dage fuldendes, som balsameres; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.
29 Thi jeg veed, at efter min Død skulle I vist fordærve eder og vige fra den Vei, som jeg haver budet eder; saa skal det Onde møde eder i de sidste Dage, naar I gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham med eders Hænders Gjerning.
30 Saa talede Mose denne Sangs Ord for al Israels Forsamlings Øren, indtil han havde endt dem.
45 Og Mose fuldendte at tale alle disse Ord til al Israel.
14 Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.
18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
3 Og det skede i det fyrretyvende Aar, i den ellevte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, da talede Mose til Israels Børn, efter alt det, som Herren havde budet ham til dem;
1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.
1 Og Israels Børn, ja den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der, og blev der begraven.
1 Og Mose gik op af Moabs slette Marker paa Nebo Bjerg, paa Pisgæ Top, som er lige imod Jericho; og Herren lod ham see alt Gileads Land indtil Dan,
1 Og Mose gik, og talede disse Ord til al Israel.
2 Og han sagde til dem: Jeg er idag hundrede og tyve Aar gammel, jeg kan ikke ydermere gaae ud og gaae ind; og Herren sagde til mig: Du skal ikke gaae over denne Jordan.
24 Og det skede, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil han havde endt dem,
9 Og Josva, Nuns Søn, blev fyldt med Viisdoms Aand, thi Mose havde lagt sine Hænder paa ham; og Israels Børn hørte ham og gjorde, saasom Herren havde befalet Mose.
2 Mose, min Tjener, er død; saa gjør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, nemlig Israels Børn, til det Land, som jeg giver dem.
50 Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho, og sagde:
38 Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.
12 Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: See, vi maae opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme allesammen.
2 Hevn Israels Børn paa Midianiterne; derefter skal du samles til dine Folk.
5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.
1 Da raabte al Menigheden høit, og de udgave deres Røst; og Folket græd den samme Nat.
33 Og Mose lod af at tale med dem; og han havde lagt et Skjul paa sit Ansigt.
30 Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.
3 Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:
22 Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den.
29 Og vi bleve i den Dal, imod Peors Huus.
20 (men) en Maaneds Dage, indtil det gaaer ud af eders Næse og er eder til en Afsky, fordi I have forkastet Herren, som er midt iblandt eder, og have grædt for hans Ansigt og sagt: Hvortil ere vi udgangne af Ægypten?