4 Mosebok 20:1
Og Israels Børn, ja den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der, og blev der begraven.
Og Israels Børn, ja den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der, og blev der begraven.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
15 Og Maria blev udelukket fra Leiren syv Dage; og Folket reiste ikke, førend Maria blev annammet.
16 Og derefter reiste Folket fra Hazeroth, og de leirede sig i den Ørk Paran
2 Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de mod Mose og mod Aron.
3 Og Folket kivede med Mose, og de sagde, sigende: Gid vi havde og udgivet Aanden, der vore Brødre udgave Aanden for Herrens Ansigt.
4 Og hvorfor førte I Herrens Menighed i denne Ørk, at vi skulde der døe, vi og vore Dyr?
9 Kom ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Maria paa Veien, der I droge ud af Ægypten.
8 Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.
10 Og Skyen veg bort fra at være over Paulunet, og see, Maria var spedalsk som Snee; og Aron vendte sig til Maria, og see, hun var spedalsk.
22 Og de reiste fra Kades; og Israels Børn, (ja) al Menigheden, kom til det Bjerg Hor.
23 Og Herren talede til Mose og til Aron ved det Bjerg Hor, ved Edoms Lands Landemærke, og sagde:
24 Aron skal samles til sine Folk; thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg haver givet Israels Børn, fordi at I vare gjenstridige imod min Mund ved Meriba Vand.
1 Og de droge fra Elim, og al Israels Børns Menighed kom til den Ørk Sin, som er imellem Elim og imellem Sinai, paa den femtende Dag i den anden Maaned, efterat de udgik af Ægypti Land.
2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.
6 Og Israels Børn reiste fra Beeroth-Bene-Jaakan (til) Mosera; der døde Aron og blev begraven der, og hans Søn Eleasar gjorde Præsteembede i hans Sted.
4 Og Herren sagde hasteligen til Mose og til Aron og til Maria: Gaaer ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.
5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.
13 Og naar du haver beseet det, da skal du, (ja) ogsaa du, samles til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, blev samlet;
14 efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
29 Og der al Menigheden saae, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, det ganske Israels Huus.
20 Og Maria, den Prophetinde, Arons Søster, tog en Tromme i sin Haand; og alle Qvinder udgik efter hende med Trommer og med Dands.
21 Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er høit ophøiet; han nedstyrtede Hesten og den, som red derpaa, i Havet.
22 Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørken og fandt ikke Vand.
23 Saa kom de til Marah, men de kunde ikke drikke Vandet i Marah, thi det var beeskt; derfor kaldte han dens Navn Marah.
24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
50 og dø paa det Bjerg, paa hvilket du skal stige op, og bliv samlet til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, døde paa det Bjerg Hor og blev samlet til sine Folk;
51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.
36 Og de reiste fra Eziongeber, og de leirede sig i den Ørk Zin, det er Kades.
37 Og de reiste fra Kades, og de leirede sig hos det Bjerg Hor, hos Edoms Lands Ende.
38 Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.
2 Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi havde døet i Ægypti Land! eller gid vi maatte døe i denne Ørk!
41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
1 Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Reiser, efter Herrens Mund; og de leirede sig i Rephidim, og Folket havde intet Vand at drikke.
3 Og det skede i det fyrretyvende Aar, i den ellevte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, da talede Mose til Israels Børn, efter alt det, som Herren havde budet ham til dem;
13 Dette er Kivevandet, der, hvor Israels Børn kivede mod Herren; og han blev helliggjort i dem.
39 Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.
1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.
12 Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: See, vi maae opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme allesammen.
5 Og Mose, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land efter Herrens Mund.
6 Og han begrov ham i Dalen i Moabiternes Land, tvært over for Peors Huus; og Ingen haver vidst hans Grav indtil denne Dag.
1 Disse ere de Ord, som Mose haver talet til al Israel paa hiin Side Jordanen, i Ørken paa den slette Mark imod Suph, imellem Paran og imellem Tophel og Laban og Hazeroth og Di-Sahab.
3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?
20 Og Elisa døde, og de begrove ham; og Moabs Tropper kom i Landet, der Aaret gik an.
48 Og de reiste fra Abarims Bjerge, og de leirede sig paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho.
3 Og Amrams Børn vare: Aron og Mose og Maria, og Arons Sønner vare: Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.