4 Mosebok 20:29
Og der al Menigheden saae, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, det ganske Israels Huus.
Og der al Menigheden saae, at Aron havde opgivet Aanden, da begræd de Aron i tredive Dage, det ganske Israels Huus.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
24 Aron skal samles til sine Folk; thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg haver givet Israels Børn, fordi at I vare gjenstridige imod min Mund ved Meriba Vand.
25 Tag Aron og Eleasar, hans Søn, og før dem op paa det Bjerg Hor.
26 Og affør Aron hans Klæder, og ifør Eleasar, hans Søn, dem, og Aron skal samles (til sine Folk) og døe der.
27 Da gjorde Mose, saasom Herren havde befalet, og de gik op paa det Bjerg Hor, for den ganske Menigheds Øine.
28 Og Mose afførte Aron hans Klæder, og iførte Eleasar, hans Søn, dem; saa døde Aron der ovenpaa Bjerget; men Mose og Eleasar gik ned af Bjerget.
8 Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.
38 Da gik Præsten Aron op paa det Bjerg Hor, efter Herrens Mund, og døde der i det fyrretyvende Aar, efterat Israels Børn vare udgangne af Ægypti Land, i den femte Maaned, paa den første Dag i Maaneden.
39 Og Aron var hundrede og tre og tyve Aar gammel, der han døde paa det Bjerg Hor.
6 Og Israels Børn reiste fra Beeroth-Bene-Jaakan (til) Mosera; der døde Aron og blev begraven der, og hans Søn Eleasar gjorde Præsteembede i hans Sted.
6 Da sagde Mose til Aron, og til Eleasar og til Ithamar, hans Sønner: I skulle ikke blotte eders Hoveder og ei sønderrive eders Klæder, at I ikke skulle døe, og (Herren) skulde blive vred paa al Menigheden; men lader eders Brødre af alt Israels Huus græde over denne Brand, som Herren haver optændt.
1 Og Herren talede til Mose, efterat de to Arons Sønner vare døde, der de vare gangne nær til for Herrens Ansigt og vare døde.
2 Og Herren sagde til Mose: Siig til Aron, din Broder, at han kommer ikke til enhver Tid ind til Helligdommen, indenfor Forhænget, lige for Naadestolen, som er paa Arken, at han ikke døer; thi jeg vil sees i Skyen, over Naadestolen.
13 Og naar du haver beseet det, da skal du, (ja) ogsaa du, samles til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, blev samlet;
35 Og du skal saaledes gjøre ved Aron og ved hans Sønner, efter alt det, som jeg haver befalet dig; du skal fylde deres Hænder i syv Dage.
3 Da sagde Mose til Aron: Dette er det, som Herren haver talet og sagt: Jeg vil helliggjøres i dem, som komme nær til mig, og jeg skal herliggjøres for alt Folkets Aasyn; og Aron taug.
35 Og Aron skal have den paa, naar han tjener, at Lyden deraf høres, naar han kommer til Helligdommen for Herrens Aasyn, og naar han gaaer ud, at han skal ikke døe.
3 Og fyrretyve Dage bleve fuldendte paa ham, thi saa skulde deres Dage fuldendes, som balsameres; og Ægypterne begræd ham halvfjerdsindstyve Dage.
29 Saa gik Mose og Aron hen, og de samlede alle de Ældste af Israels Børn.
30 Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose, og gjorde Tegnene for Folkets Øine.
1 Og det skede paa den ottende Dag, da kaldte Mose ad Aron og hans Sønner, og ad de Ældste af Israel.
41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.
50 og dø paa det Bjerg, paa hvilket du skal stige op, og bliv samlet til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, døde paa det Bjerg Hor og blev samlet til sine Folk;
1 Og Israels Børn, ja den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der, og blev der begraven.
1 Og Herren sagde til Mose: Tal til Præsterne, Arons Sønner, og siig til dem: En (Præst) skal ikke gjøre sig ureen paa et Liig iblandt sit Folk;
39 Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.
29 Og de hellige Klæder, som Aron haver, dem skal hans Sønner have efter ham, saa at (man skal) salve (dem) i dem, og fylde deres Hænder i dem.
30 Syv Dage skal den af hans Sønner, som bliver Præst i hans Sted, iføre sig dem, at han skal komme til Forsamlingens Paulun, til at tjene i Helligdommen.
36 Og Aron og hans Sønner gjorde det, nemlig alle de Ord, som Herren havde befalet formedelst Mose.
20 Og Mose og Aron og al Israels Børns Menighed gjorde (saa) ved Leviterne; efter alt det, som Herren havde befalet Mose om Leviterne, saa gjorde Israels Børn ved dem.
50 Og Aron kom til Mose igjen for Forsamlingens Pauluns Dør, og Plagen var stillet.
33 Og Eleasar, Arons Søn, døde, og de begrove ham i Gibea, (som hørte) hans Søn Pinehas (til), som ham var given paa Ephraims Bjerg.
10 Og det skede, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saae de hen til Ørken; og see, Herrens Herlighed saaes i Skyen.
24 Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.
20 Naar de komme til Forsamlingens Paulun, skulle de toe sig med Vand, at de ikke skulle døe, eller naar de holde sig nær til Alteret, til at tjene og at antænde Ildoffer for Herren.
20 Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn.
29 Og Aron skal bære Israels Børns Navne i Rettens Brystspan paa sit Hjerte, naar han kommer i Helligdommen, til en Ihukommelse for Herrens Ansigt altid.
30 Og Aron og alle Israels Børn saae Mose, og see, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.
23 Saa skal Aron gaae ind i Forsamlingens Paulun og afføre sig Linklæderne, som han iførte sig, der han gik ind i Helligdommen; og han skal lade dem ligge der.
9 Og Mose og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste af Israel stege op.
46 Og Mose sagde til Aron: Tag Ildkarret, og læg Ild (derpaa) af Alteret, og læg Røgelse derpaa, og gak hasteligen hen til Menigheden, og gjør Forligelse for dem; thi en (hastig) Vrede er udgangen fra Herrens Ansigt, Plagen er begyndt.
47 Og Aron tog det, saasom Mose havde sagt, og løb hen midt iblandt Forsamlingen, og see, Plagen var begyndt iblandt Folket; saa gav han Røgelse (derpaa) og gjorde Forligelse for Folket.
20 Herren blev ogsaa saare vred paa Aron, saa at han vilde ødelægge ham; men jeg bad og for Aron paa den samme Tid.
20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.
49 Men Aron og hans Sønner gjorde Røgoffer paa Brændofferets Alter og paa Røgelsens Alter, (og vare) til allehaande Gjerning i det Allerhelligste og til at gjøre Forligelse for Israel, efter alt det, som Mose, Guds Tjener, havde befalet.