4 Mosebok 12:4

Original Norsk Bibel 1866

Og Herren sagde hasteligen til Mose og til Aron og til Maria: Gaaer ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 16:16-21 : 16 Og Mose sagde til Korah: Du og dit ganske Selskab være for Herrens Ansigt imorgen, (ja) du, og de, og Aron. 17 Og tager hver sit Ildkar, og lægger Røgelse paa dem, og hver føre sit Ildkar nær til for Herrens Ansigt, to hundrede og halvtredsindstyve Ildkar, og du og Aron, hver sit Ildkar. 18 Og de toge hver sit Ildkar og lagde Ild i dem, og lagde Røgelse paa dem; og de stode for Forsamlingens Pauluns Dør, og Mose og Aron (med). 19 Og Korah samlede den ganske Menighed imod dem, til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed blev seet for den ganske Menighed. 20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde: 21 Fraskiller eder midt udaf denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik.
  • Sal 76:9 : 9 Du lod høre Dom af Himmelen; Jorden frygtede og blev stille,

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.

  • 78%

    8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?

    9 Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.

    10 Og Skyen veg bort fra at være over Paulunet, og see, Maria var spedalsk som Snee; og Aron vendte sig til Maria, og see, hun var spedalsk.

  • 77%

    14 Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet (hende haanligen) i hendes Ansigt, skulde hun da ikke beskjæmmes syv Dage? lad hende blive udelukket fra Leiren syv Dage, og derefter maa hun annammes.

    15 Og Maria blev udelukket fra Leiren syv Dage; og Folket reiste ikke, førend Maria blev annammet.

  • 76%

    41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.

    42 Og det skede, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte de sig til Forsamlingens Paulun, og see, Skyen skjulte det, og Herrens Herlighed blev seet.

    43 Og Mose og Aron kom foran Forsamlingens Paulun

    44 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 9 Kom ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Maria paa Veien, der I droge ud af Ægypten.

  • 74%

    1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.

    2 Og de sagde: Taler Herren ikkun aleneste ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det.

    3 Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige.

  • 4 Thi jeg førte dig op af Ægypti Land, og forløste dig af Tjeneres Huus, og jeg sendte for dit Ansigt Mose, Aron og Maria.

  • 1 Og han kaldte ad Mose; og Herren talede til ham af Forsamlingens Paulun, og sagde:

  • 73%

    6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.

    7 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 23 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 3 Og Mose steg op til Gud; og Herren raabte til ham fra Bjerget og sagde: Saa skal du sige til Jakobs Huus og kundgjøre Israels Børn:

  • 33 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 23 Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.

  • 5 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 13 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 9 Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur.

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 21 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 5 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 4 Men Mose kaldte ad Misael og ad Elzaphan, Ussiels, Arons Farbroders, Sønner, og sagde til dem: Gaaer nær til, bærer eders Brødre fra Helligdommen, hen udenfor Leiren.

  • 27 Og de gik op fra Korahs, Dathans og Abirams Bolig, trindt omkring; men Dathan og Abiram gik ud og stode i deres Pauluners Dør, og deres Hustruer og deres Sønner og deres smaae Børn.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kjender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan vel tale? og see, han skal ogsaa gaae ud imod dig, og naar han seer dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 31 Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.

  • 13 Og Herren talede til Mose og Aron, og gav dem Befaling til Israels Børn og til Pharao, Kongen af Ægypten, at udføre Israels Børn af Ægypti Land.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og disse ere Arons og Mose Slægter, paa den Dag, Herren talede med Mose paa Sinai Bjerg.

  • 9 Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.

  • 24 Og Herren sagde til ham: Gak, stig ned, og du skal (siden) stige op, du, og Aron med dig; men Præsterne og Folket skulle ikke bryde frem, at opstige til Herren, at han ikke skal gjøre et Nederlag iblandt dem.

  • 10 Og Herren talede til Mose og sagde: