4 Mosebok 12:1
Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.
Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
2 Og de sagde: Taler Herren ikkun aleneste ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det.
3 Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige.
4 Og Herren sagde hasteligen til Mose og til Aron og til Maria: Gaaer ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.
5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.
6 Og see, en Mand af Israels Børn kom og førte en midianitisk (Qvinde) frem til sine Brødre, for Mose Øine og for al Israels Børns Menigheds Øine; og de, de græd for Forsamlingens Pauluns Dør.
59 Og Amrams Hustrues Navn var Jochebed, Levi Datter, hvilken hendes Moder fødte Levi i Ægypten; og hun fødte Amram Aron og Mose og Maria, deres Søster.
10 Og Skyen veg bort fra at være over Paulunet, og see, Maria var spedalsk som Snee; og Aron vendte sig til Maria, og see, hun var spedalsk.
11 Og Aron sagde til Mose: (Hør) mig, min Herre, Kjære, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarligen, og i hvilken vi have syndet.
10 Men der gik en israelitisk Qvindes Søn ud, og han var en ægyptisk Mands Søn, midt iblandt Israels Børn; og den israelitiske Qvindes Søn og en israelitisk Mand trættedes i Leiren.
13 Da raabte Mose til Herren og sagde: Ak, Gud! helbred hende.
14 Og Herren sagde til Mose: Om hendes Fader havde spyttet (hende haanligen) i hendes Ansigt, skulde hun da ikke beskjæmmes syv Dage? lad hende blive udelukket fra Leiren syv Dage, og derefter maa hun annammes.
15 Og Maria blev udelukket fra Leiren syv Dage; og Folket reiste ikke, førend Maria blev annammet.
14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kjender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan vel tale? og see, han skal ogsaa gaae ud imod dig, og naar han seer dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte.
2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.
3 Og Amrams Børn vare: Aron og Mose og Maria, og Arons Sønner vare: Nadab og Abihu, Eleasar og Ithamar.
15 Og den slagne midianitiske Qvindes Navn var Cosbi, Zurs Datter; han var en øverste iblandt Folkene, for en Faders Huus iblandt Midianiterne.
16 Og Herren talede til Mose og sagde:
20 Og Amram tog sin Faders Søster Jochebed sig til Hustru, og hun fødte ham Aron og Mose; og Amram blev hundrede og syv og tredive Aar gammel.
11 Derfor er du og alt dit Selskab, de, som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?
1 Og Israels Børn, ja den ganske Menighed, kom i den Ørk Zin, i den første Maaned, og Folket blev i Kades; og Maria døde der, og blev der begraven.
2 Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de mod Mose og mod Aron.
2 Da tog Jethro, Mose Svoger, Zippora, Mose Hustru, efterat han (Mose) havde sendt hende tilbage,
9 Kom ihu, hvad Herren din Gud gjorde ved Maria paa Veien, der I droge ud af Ægypten.
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
12 Tal til Israels Børn, og siig til dem: Om nogen Mands Hustru modvilligen undviger og forgriber sig saare imod ham,
26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:
14 efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
21 Og Mose sagde til Aron: Hvad haver dette Folk gjort dig, at du haver ført en saa stor Synd over det?
24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?
41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.
8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?
21 Og Mose havde Lyst til at blive hos Manden; saa gav han Mose Zippora, sin Datter.
4 Thi jeg førte dig op af Ægypti Land, og forløste dig af Tjeneres Huus, og jeg sendte for dit Ansigt Mose, Aron og Maria.
10 Da talede Herren til Mose og sagde:
27 Og Herren sagde til Aron: Gak imod Mose i Ørken; og han gik, og mødte ham hos Guds Bjerg, og kyssede ham.
9 Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur.
15 Og Pharao hørte denne Gjerning og søgte at slaae Mose ihjel; men Mose flyede fra Pharaos Ansigt, og blev i det Land Midian, og blev hos Brønden.
3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?
3 Og de samledes imod Mose og imod Aron, og de sagde til dem: I (gjøre for) meget af det; thi den ganske Menighed er alsammen hellig, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøie I eder over Herrens Menighed?
27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.
13 Og Herren talede til Mose og sagde:
32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
11 Og det skede i de samme Dage, der Mose var bleven stor, da gik han ud til sine Brødre og saae paa deres Byrder, og han saae en ægyptisk Mand, som slog en ebraisk Mand af hans Brødre.