4 Mosebok 12:2

Original Norsk Bibel 1866

Og de sagde: Taler Herren ikkun aleneste ved Mose? mon han ikke ogsaa taler ved os? og Herren hørte det.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 11:1 : 1 Og det skede, der Folket murrede, da var det mishageligt for Herrens Øren; og Herren hørte det, og hans Vrede optændtes, og Herrens Ild brændte iblandt dem og fortærede (en Deel) af det Yderste i Leiren.
  • 4 Mos 16:3 : 3 Og de samledes imod Mose og imod Aron, og de sagde til dem: I (gjøre for) meget af det; thi den ganske Menighed er alsammen hellig, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøie I eder over Herrens Menighed?
  • Jes 37:4 : 4 Maaskee Herren din Gud vil høre Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og han skal straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for det Overblevne, som findes.
  • Esek 35:12-13 : 12 Og du skal fornemme, at jeg er Herren, jeg haver hørt alle dine Bespottelser, som du sagde imod Israels Bjerge, sigende: De ere ødelagte, de ere os givne til Spise. 13 Og I have gjort eder store imod mig med eders Mund, og forøget eders Ord imod mig; jeg, jeg haver hørt det.
  • Mika 6:4 : 4 Thi jeg førte dig op af Ægypti Land, og forløste dig af Tjeneres Huus, og jeg sendte for dit Ansigt Mose, Aron og Maria.
  • 2 Kong 19:4 : 4 Maaskee Herren din Gud vil høre alle Rabsakes Ord, hvilken hans Herre, Kongen af Assyrien, sendte at forhaane den levende Gud, og straffe de Ord, som Herren din Gud haver hørt; saa opløft en Bøn for de Overblevne, som findes.
  • Sal 94:7-9 : 7 Og de sige: Herren seer det ikke, og Jakobs Gud forstaaer det ikke. 8 Forstaaer dog, I Ufornuftige iblandt Folket! og I Daarer, naar ville I blive kloge? 9 Mon den, som plantede Øret, ikke skulde høre? (eller) den, som dannede Øiet, skulde han ikke see?
  • Ordsp 13:10 : 10 Med Hovmodighed foraarsager man ikkun Trætte, men hos dem, som beraade sig, er Viisdom.
  • Rom 12:3 : 3 Thi formedelst den Naade, som mig er given, siger jeg til Enhver iblandt eder, at han skal ikke tænke høiere, end han bør at tænke, men at han skal tænke saa, at han er beskeden, alt som Gud haver tildeelt Enhver Troens Maal.
  • Rom 12:10 : 10 værer hinanden inderligen hengivne i broderlig Kjærlighed; forekommer hverandre med Ærbødighed;
  • Fil 2:3 : 3 (og gjøre) Intet af Lyst til Trætte eller forfængelig Ære, men agte i Ydmyghed hverandre høiere end Eder selv,
  • Fil 2:14 : 14 Gjører alle Ting uden Knur og Tvivl,
  • 1 Pet 5:5 : 5 Desligeste, I Unge! værer de Ældste underdanige; men værer alle hverandre underdanige og smykker eder med Ydmyghed; thi Gud staaer de Hoffærdige imod, men de Ydmyge giver han Naade.
  • 2 Sam 11:27 : 27 Men der Sorgen var gaaen over, sendte David hen og lod hente hende til sit Huus, og hun blev hans Hustru og fødte ham en Søn; men den Gjerning, som David gjorde, var ond for Herrens Øine.
  • 4 Mos 11:29 : 29 Men Mose sagde til ham: Er du nidkjær for mig? gid alt Herrens Folk vare Propheter, og Herren vilde give sin Aand over dem!
  • 1 Mos 29:33 : 33 Og hun undfik endnu og fødte en Søn, og sagde: Fordi Herren haver hørt, at jeg var forsmaaet, da haver han givet mig ogsaa denne; saa kaldte hun hans Navn Simeon.
  • 2 Mos 4:30 : 30 Og Aron talede alle de Ord, som Herren havde talet med Mose, og gjorde Tegnene for Folkets Øine.
  • 2 Mos 5:1 : 1 Og derefter kom Mose og Aron ind og sagde til Pharao: Saa siger Herren, Israels Gud: Lad mit Folk fare, og de skulle holde mig Høitid i Ørken.
  • 2 Mos 7:10 : 10 Da kom Mose og Aron til Pharao, og gjorde saa, eftersom Herren havde befalet; og Aron kastede sin Kjep for Pharao og for hans Tjenere, og den blev til en Slange.
  • 2 Mos 15:20-21 : 20 Og Maria, den Prophetinde, Arons Søster, tog en Tromme i sin Haand; og alle Qvinder udgik efter hende med Trommer og med Dands. 21 Og Maria svarede dem: Synger for Herren, thi han er høit ophøiet; han nedstyrtede Hesten og den, som red derpaa, i Havet.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 1 Og Maria og Aron talede imod Mose for den Hustrues Skyld, den af Morland, som han havde taget; thi han havde taget en morlandsk Hustru.

  • 15 Og Mose talede til Herren og sagde:

  • 8 Jeg vil tale mundtligen med ham og synligen, og ikke i mørk Tale, og han skal beskue Herrens Lignelse; hvi frygtede I da ikke at tale imod min Tjener, imod Mose?

  • 3 Og de samledes imod Mose og imod Aron, og de sagde til dem: I (gjøre for) meget af det; thi den ganske Menighed er alsammen hellig, og Herren er midt iblandt dem, og hvi ophøie I eder over Herrens Menighed?

  • 74%

    3 Men den Mand Mose var saare sagtmodig, fremfor alle Mennesker paa Jorderige.

    4 Og Herren sagde hasteligen til Mose og til Aron og til Maria: Gaaer ud, I tre, til Forsamlingens Paulun; og de tre gik ud.

    5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.

  • 17 Da sagde Herren til mig: De have talet vel i alt det, de have talet.

  • 73%

    26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

    27 Hvor længe (skal jeg see) til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg haver hørt Israels Børns megen Knur, som de knurre imod mig.

  • 28 Og Herren hørte eders Ords Røst, der I talede til mig; da sagde Herren til mig: Jeg haver hørt dette Folks Ords Røst, som de have talet til dig, de have talet vel i alt det, de have talet.

  • 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

  • 23 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 13 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Mose svarede og sagde: Men see, de skulle ikke troe mig og ikke lyde min Røst, men de skulle sige: Herren haver ikke aabenbaret sig for dig.

  • 72%

    8 Og Mose sagde: (I skulle finde det,) naar Herren giver eder Kjød at æde iaften, og Brød imorgen, til at mættes, thi Herren haver hørt eders megen Knur, med hvilken I knurre imod ham; og hvad ere vi? Eders megen Knur var ikke imod os, men imod Herren.

    9 Og Mose sagde til Aron: Siig til al Israels Børns Menighed: Kommer frem for Herrens Ansigt, thi han hørte eders megen Knur.

  • 19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke døe.

  • 10 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 7 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 10 Da talede Herren til Mose og sagde:

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 17 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 16 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 2 Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi havde døet i Ægypti Land! eller gid vi maatte døe i denne Ørk!

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 22 Og Mose vendte sig til Herren igjen og sagde: Herre, hvi gjør du ilde imod dette Folk? hvi sendte du mig?

  • 37 Denne er den Moses, som sagde til Israels Børn: Herren eders Gud skal af eders Brødre opreise eder en Prophet som mig; ham skulle I høre.

  • 2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.

  • 14 Da blev Herrens Vrede optændt imod Mose, og han sagde: Kjender jeg ikke Aron, din Broder, den Levit, at han kan vel tale? og see, han skal ogsaa gaae ud imod dig, og naar han seer dig, da skal han glæde sig i sit Hjerte.

  • 41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.

  • 6 Og Herren talede til Mose, sigende:

  • 23 Og Herren sagde til Mose: Monne da Herrens Haand være forkortet? nu skal du see, om mit Ord skal vederfares dig eller ei.

  • 29 Men Mose sagde til ham: Er du nidkjær for mig? gid alt Herrens Folk vare Propheter, og Herren vilde give sin Aand over dem!

  • 11 Derfor er du og alt dit Selskab, de, som ere forsamlede, imod Herren; og Aron, hvad er han, at I knurre imod ham?

  • 8 Og Mose sagde til Korah: Kjære, hører, Levi Børn!

  • 11 Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?

  • 8 Og Herren sagde til Mose og til Aron, sigende:

  • 28 Og Mose sagde: Derpaa skulle I kjende, at Herren haver sendt mig at gjøre alle disse Gjerninger, (og) at de ikke ere af mit Hjerte:

  • 44 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 3 Og Folket kivede med Mose, og de sagde, sigende: Gid vi havde og udgivet Aanden, der vore Brødre udgave Aanden for Herrens Ansigt.

  • 22 Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have seet, at jeg haver talet af Himmelen med eder.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 1 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 48 Thi Herren havde talet til Mose og sagt:

  • 52 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 2 Og Herren talede til mig og sagde: