4 Mosebok 20:13

Original Norsk Bibel 1866

Dette er Kivevandet, der, hvor Israels Børn kivede mod Herren; og han blev helliggjort i dem.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 95:8 : 8 da forhærder ikke eders Hjerte, som (det skede) i Meriba, som paa Fristelsens Dag udi Ørken,
  • 2 Mos 17:7 : 7 Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os, eller ei?
  • 5 Mos 33:8 : 8 Og han sagde til Levi: Dine Thummim og dine Urim høre din fromme Mand til, hvilken du fristede i Massa, med hvilken du kivede ved Meriba Vand,
  • 5 Mos 32:51 : 51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.
  • Sal 106:32-48 : 32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld. 33 Thi de forbittrede hans Aand, at han talede ubetænksomt med sine Læber. 34 De ødelagde ikke Folkene, om hvilke Herren havde talet til dem. 35 Men de blandede sig iblandt Hedningerne og lærte deres Gjerninger. 36 Og de tjente deres Afguder, og de bleve dem til en Snare. 37 Og de offrede deres Sønner og deres Døttre til Djævle. 38 Og de udøste uskyldigt Blod, deres Sønners og deres Døttres Blod, som de offrede til Canaans Afguder, saa Landet blev besmittet med Blodskyld. 39 Og de gjorde sig urene ved deres Gjerninger, og de horede ved deres Idrætter. 40 Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv. 41 Og han gav dem i Hedningernes Hænder, og deres Hadere herskede over dem. 42 Og deres Fjender trengte dem, og de bleve ydmygede under deres Haand. 43 Han friede dem mange Gange; men de, de forbittrede (ham) med deres Raad, og de bleve nedtrykte for deres Misgjerningers Skyld. 44 Dog saae han (til dem), da de vare, i Angest, idet han hørte deres Raab. 45 Og han kom sin Pagt ihu, dem (til Bedste), og det angrede ham efter hans store Miskundhed. 46 Og han gav dem megen Barmhjertighed for alle deres Ansigt, som havde taget dem fangne. 47 Frels os, Herre, vor Gud! og samle os fra Hedningerne, paa det (vi kunne) takke dit hellige Navn (og) berømme os i din Priis. 48 Lovet være Herren, Israels Gud, fra Evighed og indtil Evighed! og alt Folket sige: Amen. Halleluja!
  • Jes 5:16 : 16 Men den Herre Zebaoth skal ophøies ved Retten, og den hellige Gud skal helliges ved Retfærdighed.
  • Esek 20:41 : 41 Jeg vil have Behagelighed til eder for den søde Lugts Skyld, naar jeg udfører eder fra Folkene og sanker eder af Landene, i hvilke I ere adspredte; og jeg vil helliggjøres i eder for Hedningernes Øine.
  • Esek 36:23 : 23 Thi jeg vil helliggjøre mit det store Navn, som er vanhelliget iblandt Hedningerne, som I have vanhelliget midt iblandt dem; og Hedningerne skulle fornemme, at jeg er Herren, siger den Herre Herre, naar jeg helliggjøres midt iblandt eder for eders Øine.
  • Esek 38:16 : 16 Og du skal drage op over mit Folk Israel som en Sky til at skjule Landet; du skal være i de sidste Dage, og jeg vil lade dig komme i mit Land, paa det Hedningerne skulle kjende mig, naar jeg helliggjøres i dig for deres Øine, o Gog!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 83%

    6 See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.

    7 Saa kaldte han Stedets Navn Massa og Meriba, for Israels Børns Kiv, og fordi de havde fristet Herren og sagt: Monne Herren være iblandt os, eller ei?

  • 82%

    14 efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.

    15 Og Mose talede til Herren og sagde:

  • 51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn.

  • 79%

    10 Og Mose og Aron samlede Menigheden lige for Klippen; og han sagde til dem: Kjære, hører, I Gjenstridige! mon vi kunne udføre eder Vand af denne Klippe?

    11 Og Mose opløftede sin Haand og slog Klippen med sin Kjep to Gange; da udgik meget Vand, saa at Menigheden drak, og deres Dyr.

    12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.

  • 77%

    1 Og al Israels Børns Menighed drog fra den Ørk Sin, paa deres Reiser, efter Herrens Mund; og de leirede sig i Rephidim, og Folket havde intet Vand at drikke.

    2 Og Folket kivede med Mose, og de sagde: Giver os Vand, at vi kunne drikke; og Mose sagde til dem: Hvad ville I kive med mig? hvad ville I friste Herren?

    3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?

  • 32 De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.

  • 76%

    22 Og de reiste fra Kades; og Israels Børn, (ja) al Menigheden, kom til det Bjerg Hor.

    23 Og Herren talede til Mose og til Aron ved det Bjerg Hor, ved Edoms Lands Landemærke, og sagde:

    24 Aron skal samles til sine Folk; thi han skal ikke komme ind i det Land, som jeg haver givet Israels Børn, fordi at I vare gjenstridige imod min Mund ved Meriba Vand.

  • 2 Og Menigheden havde intet Vand; da forsamledes de mod Mose og mod Aron.

  • 16 Og derfra (reiste de) til Beer; det er den Brønd, som Herren talede om til Mose: Samle Folket, og jeg vil give dem Vand.

  • 73%

    7 Og Herren talede til Mose og sagde:

    8 Tag Kjeppen og samle Menigheden, du og Aron, din Broder, og I skulle tale til den Klippe for deres Øine, saa skal den give Vand af sig, og du skal udføre dem Vand af den Klippe, og give Menigheden at drikke, og deres Dyr.

  • 22 Desligeste gjorde I Herren vred i Tabeera og i Massa og i Kibroth-Hattaava.

  • 7 Jeg borttog hans Skuldre fra Byrden, hans Hænder bleve befriede fra Kjedelen.

  • 72%

    22 Og Mose lod Israel drage frem fra det røde Hav, og de droge ud til den Ørk Sur, og de vandrede tre Dage i Ørken og fandt ikke Vand.

    23 Saa kom de til Marah, men de kunde ikke drikke Vandet i Marah, thi det var beeskt; derfor kaldte han dens Navn Marah.

    24 Da knurrede Folket imod Mose og sagde: Hvad skulle vi drikke?

  • 11 Og Herren sagde til Mose: Hvor længe skal dette Folk opirre mig? og hvor længe ville de ikke troe paa mig, ved alle de Tegn, som jeg haver gjort midt iblandt dem?

  • 21 Og de lede ingen Tørst, der han ledede dem igjennem Ørkenerne, han lod flyde Vand af en Klippe til dem, og han adskilte en Klippe, og der flød Vand.

  • 17 Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?

  • 10 Og Herrens Vrede optændtes den samme Dag, og han svoer og sagde:

  • 71%

    26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

    27 Hvor længe (skal jeg see) til denne onde Menighed, dem, som knurre imod mig? jeg haver hørt Israels Børns megen Knur, som de knurre imod mig.

  • 14 Derfor siges i Herrens Stridsbog: Imod Vaeb i Supha og imod Arnons Bække,

  • 17 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 34 Der Herren hørte eders Ords Røst, da blev han vred, og svoer og sagde:

  • 13 Da sagde Mose til Herren: Saa høre Ægypterne det; thi du haver opført dette Folk med din Kraft midt ud af dem.

  • 15 Og du gav dem Brød af Himmelen til deres Hunger, og udførte dem Vand af en Klippe til deres Tørst, og du sagde til dem, at de skulde gaae ind at indtage Landet til Eiendom, over hvilket du opløftede din Haand til at give dem det.

  • 41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.

  • 26 Men Herren blev fortørnet paa mig for eders Skyld, og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag.

  • 22 Thi alle de Mænd, som have seet min Herlighed og mine Tegn, som jeg gjorde i Ægypten og i Ørken, og have nu fristet mig ti Gange og ikke hørt paa min Røst,

  • 22 Og Israels Børn gik ind midt i Havet paa det Tørre; og Vandet var dem en Muur paa deres høire og paa deres venstre Side.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 21 Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.

  • 70%

    15 Og Herren sagde til Mose: Hvi vil du raabe til mig? siig til Israels Børn, at de skulle drage frem.

    16 Og opløft du din Kjep, og udræk din Haand over Havet, og skil det ad; og Israels Børn skulle gaae ind midt i Havet paa det Tørre.

  • 12 den, som førte dem ved Mose høire Haand, med sin herlige Arm, som adskilte Vand for deres Ansigt, til at gjøre sig et evigt Navn?

  • 14 Og Mose sendte Bud fra Kades til Edoms Konge (sigende): Saa siger din Broder Israel: Du veed al den Møie, som os er vederfaren,

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 30 Saa frelste Herren Israel den samme Dag af de Ægypters Haand, og Israel saae Ægypterne, (at de laae) døde ved Havets Bred.

  • 16 Fordi Herren ikke formaaede at føre dette Folk i det Land, som han havde svoret dem, derfor har han slagtet dem i Ørken.

  • 2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.