4 Mosebok 17:12

Original Norsk Bibel 1866

Og Israels Børn sagde til Mose, sigende: See, vi maae opgive Aanden, vi omkomme, vi omkomme allesammen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 4 Mos 26:11 : 11 Men Korahs Børn de døde ikke.
  • Sal 90:7 : 7 Thi vi fortæres i din Vrede, og vi forfærdes i din Grumhed.
  • Ordsp 19:3 : 3 Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.
  • Jes 6:5 : 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.
  • Jes 57:16 : 16 Thi jeg vil ikke trætte evindeligen, og ikke være vred i Evighed; thi (ellers) maatte (deres) Aand forsmægte for mit Ansigt, og de Sjæle, som jeg, jeg haver gjort.
  • Hebr 12:5 : 5 og I have glemt den Formaning, der taler til eder, som til Børn: Min Søn! agt ikke Herrens Revselse ringe, vær ikke heller forsagt, naar du tugtes af ham;

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 13 Enhver, som kommer nær, den, som kommer nær til Herrens Tabernakel, han skal døe; mon vi da skulle faae Ende og opgive Aanden?

  • 80%

    1 Da raabte al Menigheden høit, og de udgave deres Røst; og Folket græd den samme Nat.

    2 Og alle Israels Børn knurrede imod Mose og imod Aron, og al Menigheden sagde til dem: Gid vi havde døet i Ægypti Land! eller gid vi maatte døe i denne Ørk!

    3 Og hvorfor fører Herren os til dette Land, at (vi skulle) falde ved Sværdet, (og) vore Hustruer og vore smaae Børn blive til Rov? er det os ikke godt at vende tilbage til Ægypten?

    4 Og den Ene sagde til den Anden: Lader os sætte (os) en Høvedsmand og vende tilbage til Ægypten.

    5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.

  • 19 Og de sagde til Mose: Tal du med os, og vi ville være lydige; og lad Gud ikke tale med os, at vi ikke døe.

  • 78%

    2 Og al Israels Børns Menighed knurrede imod Mose og imod Aron i Ørken.

    3 Og Israels Børn sagde til dem: Gid vi havde døet ved Herrens Haand i Ægypti Land, da vi sadde ved Kjødgryden, da vi aade Brød, til vi vare mætte; thi I have udført os i denne Ørk, at lade al denne Menighed døe af Hunger.

  • 25 Og nu, hvorfor skulle vi døe, at denne store Ild skal fortære os? dersom vi blive ydermere ved at høre Herrens vor Guds Røst, da døe vi.

  • 76%

    3 Og Folket kivede med Mose, og de sagde, sigende: Gid vi havde og udgivet Aanden, der vore Brødre udgave Aanden for Herrens Ansigt.

    4 Og hvorfor førte I Herrens Menighed i denne Ørk, at vi skulde der døe, vi og vore Dyr?

  • 76%

    11 Og de sagde til Mose: Mon der ikke vare Grave i Ægypten, at du derfor udførte os til at døe i Ørken? hvi gjorde du os dette, at udføre os af Ægypten?

    12 Er det ei det Ord, som vi sagde til dig i Ægypten, sigende: Lad af fra os, og vi ville tjene de Ægypter; thi det er os bedre at tjene Ægypterne end at døe i Ørken?

  • 39 Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.

  • 33 Og Ægypterne trængte haardt paa Folket, at drive dem hasteligen ud af Landet; thi de sagde: Vi døe alle.

  • 41 Men om anden Dagen knurrede al Israels Børns Menighed mod Mose og mod Aron, og sagde: I, I have slaaet Herrens Folk ihjel.

  • 72%

    3 Og Folket tørstede der efter Vand, og Folket knurrede imod Mose, og de sagde: Hvorfor førte du os op fra Ægypten, at lade mig og mine Børn og mit Fæ døe af Tørst?

    4 Da raabte Mose til Herren og sagde: Hvad skal jeg gjøre ved dette Folk? om et Lidet, saa stene de mig.

  • 71%

    20 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

    21 Fraskiller eder midt udaf denne Menighed, saa vil jeg gjøre Ende med dem, som i et Øieblik.

    22 Men de faldt ned paa deres Ansigter og sagde: Gud! som er alt Kjøds Aanders Gud, om den ene Mand vilde synde, vilde du derfor blive vred paa al Menigheden?

    23 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 44 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 21 Da sagde Herren til Mose: Stig ned for at vidne for Folket, at de ikke skulle bryde frem til Herren for at see, og Mange maatte falde af dem.

  • 5 Og Folket talede imod Gud og imod Mose: Hvorfor opførte I os af Ægypten, for at døe i Ørken? thi (her) er hverken Brød eller Vand, og vor Sjæl kjedes ved det meget ringe Brød.

  • 15 Da sagde Israels Børn til Herren: Vi have syndet, gjør du med os efter alt det, som er godt for dine Øine; dog, Kjære, udfri os paa denne Dag.

  • 10 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 34 Og al Israel, som var trindt omkring dem, flyede for deres Røst; thi de sagde: Paa det at Jorden ikke opsluger os.

  • 11 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 6 Men nu borttørres vort Liv; (thi her er) slet Intet, uden det Man for vore Øine.

  • 3 Og Mose kom og fortalte Folket alle Herrens Ord og alle Domme; da svarede alt Folket med een Røst og sagde: Vi ville gjøre efter alle de Ord, som Herren haver sagt.

  • 15 Og Mose talede til Herren og sagde:

  • 26 Og Herren talede til Mose og til Aron, og sagde:

  • 11 Og Aron sagde til Mose: (Hør) mig, min Herre, Kjære, læg ikke den Synd paa os, i hvilken vi have gjort daarligen, og i hvilken vi have syndet.

  • 15 Og vil du saa gjøre ved mig, da slaa mig (heller) ihjel, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, og lad mig ikke see paa min Ulykke.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 27 Og I murrede i eders Pauluner og sagde: Fordi Herren hader os, haver han udført os af Ægypti Land, at give os i Amoriternes Haand til at fordærve os.

  • 8 Da svarede alt Folket tillige og sagde: Alt det, som Herren haver sagt, ville vi gjøre; og Mose førte igjen Folkets Ord for Herren.

  • 22 Og Manoah sagde til sin Hustru: Vi døe visseligen; thi vi have seet Gud.

  • 10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn

  • 41 Men Mose sagde: Hvorfor overtræde I Herrens Befaling? og det skal ikke lykkes.

  • 13 Er det for lidet, at du haver opført os af et Land, som flyder med Melk og Honning, for at lade os døe i Ørken? thi du vil ogsaa aldeles tiltage dig selv Herredømmet over os.

  • 21 og saa frygteligt var Synet, at Moses sagde: Jeg er forfærdet og bæver;

  • 22 Og Israels Børn skulle ikke ydermere komme nær til Forsamlingens Paulun, at (de ikke skulle) bære Synd og døe.

  • 35 Jeg Herren haver sagt: Jeg vil visseligen gjøre dette ved al denne onde Menighed, som haver forsamlet sig imod mig; de skulle faae Ende i denne Ørk og døe der.

  • 16 efter alt det, du begjærede af Herren din Gud i Horeb paa Forsamlingens Dag, og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herrens min Guds Røst, og ikke ydermere see denne store Ild, at jeg skal ikke døe.

  • 40 Gjør os Guder, som kunne gaae foran os; thi vi vide ikke, hvad der er vederfaret denne Moses, som udførte os af Ægypti Land.

  • 13 Og Herren talede til Mose og sagde: