5 Mosebok 31:22
Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den.
Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
19Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, paa det at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.
30Saa talede Mose denne Sangs Ord for al Israels Forsamlings Øren, indtil han havde endt dem.
21Og det skal skee, naar mangfoldige onde Ting og Angester ramme det, da skal denne Sang svare imod det, (og være) til et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Sæds Mund; thi jeg veed dets Tanke, som det denne Dag omgaaes med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg haver svoret (det).
44Og Mose kom, og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.
45Og Mose fuldendte at tale alle disse Ord til al Israel.
46Og han sagde til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder idag, hvilke I skulle byde eders Børn, for at tage vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord.
11Og Mose bød Folket paa den samme Dag og sagde:
32Og han skrev der paa Stenene en Udskrift af Mose Lov, som han skrev for Israels Børns Ansigt.
9Og Mose skrev denne Lov og gav den til Præsterne, Levi Sønner, som bare Herrens Pagtes Ark, og til alle de Ældste af Israel.
23Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.
24Og det skede, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil han havde endt dem,
25da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, og sagde:
27Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse haver jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.
44Og denne er Loven, som Mose satte for Israels Børns Ansigt.
45Disse ere Vidnesbyrdene og Skikkene og Rettene, som Mose sagde til Israels Børn, der de vare udgangne af Ægypten,
1Og Mose gik, og talede disse Ord til al Israel.
48Og Herren talede til Mose paa den samme Dag og sagde:
1Disse ere den Pagtes Ord, som Herren befoel Mose at gjøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem i Horeb.
2Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I, I have seet alt det, som Herren gjorde for eders Øine i Ægypti Land, ved Pharao og alle hans Tjenere, og ved hans ganske Land,
4Og Mose skrev alle Herrens Ord, og stod tidlig op om Morgenen og byggede et Alter neden ved Bjerget, og tolv Støtter, efter de tolv Israels Stammer.
1Og Mose og de Ældste af Israel bød Folket og sagde: Hold alt det Bud, som jeg byder eder idag.
1Da sang Mose og Israels Børn denne Sang for Herren, og sagde: Jeg vil synge for Herren, thi han er høit ophøiet; Hesten og den, som red derpaa, haver han nedstyrtet i Havet.
1Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Rette, som jeg taler for eders Øren idag; og lærer dem og bevarer dem, for at gjøre dem.
2Og Mose skrev deres Udgange, efter deres Reiser, efter Herrens Mund, og disse ere deres Reiser, efter deres Udgange:
3Og det skede i det fyrretyvende Aar, i den ellevte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, da talede Mose til Israels Børn, efter alt det, som Herren havde budet ham til dem;
1Og Herren talede til Mose og sagde:
39Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.
11og at (I kunne) lære Israels Børn alle de Skikke, som Herren haver sagt til dem formedelst Mose.
32Og derefter gik alle Israels Børn nær til; saa befoel han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.
10Den Dag, da du stod for Herrens din Guds Ansigt ved Horeb, der Herren sagde til mig: Samle til mig Folket, saa vil jeg lade dem høre mine Ord, som de skulle lære, for at frygte mig alle de Dage, som de leve paa Jorden, og de skulle lære deres Børn dem.
28Og det skede paa den Dag, at Herren talede til Mose i Ægypti Land.
4Mose bød os en Lov, (som er) en Eiendom for Jakobs Forsamling.
8Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.
7Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.
54Og Israels Børn gjorde det; efter alt det, som Herren havde befalet Mose, saa gjorde de.
5Og Mose bød Israels Børn efter Herrens Mund og sagde: Josephs Børns Stamme taler ret.
1Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.