5 Mosebok 31:30
Saa talede Mose denne Sangs Ord for al Israels Forsamlings Øren, indtil han havde endt dem.
Saa talede Mose denne Sangs Ord for al Israels Forsamlings Øren, indtil han havde endt dem.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
44 Og Mose kom, og talede alle Ordene af denne Sang for Folkets Øren, han og Hosea, Nuns Søn.
45 Og Mose fuldendte at tale alle disse Ord til al Israel.
46 Og han sagde til dem: Lægger alle de Ord paa eders Hjerte, som jeg vidner for eder idag, hvilke I skulle byde eders Børn, for at tage vare paa at gjøre alle denne Lovs Ord.
21 Og det skal skee, naar mangfoldige onde Ting og Angester ramme det, da skal denne Sang svare imod det, (og være) til et Vidne, thi den skal ikke glemmes af dets Sæds Mund; thi jeg veed dets Tanke, som det denne Dag omgaaes med, førend jeg fører det ind i Landet, som jeg haver svoret (det).
22 Saa skrev Mose denne Sang paa den samme Dag, og han lærte Israels Børn den.
24 Og det skede, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil han havde endt dem,
25 da bød Mose Leviterne, som bare Herrens Pagtes Ark, og sagde:
1 Og Mose gik, og talede disse Ord til al Israel.
19 Saa skriver eder nu denne Sang, og lær Israels Børn den, læg den i deres Mund, paa det at denne Sang maa være mig til et Vidne imod Israels Børn.
27 Thi jeg, jeg kjender din Gjenstridighed og din haarde Nakke; see, medens jeg end lever hos eder idag, have I været gjenstridige imod Herren, og hvor meget mere efter min Død?
28 Samler til mig alle de Ældste af eders Stammer og eders Fogeder, saa vil jeg tale disse Ord for deres Øren, og jeg vil tage Himmelen og Jorden til Vidne imod dem.
29 Thi jeg veed, at efter min Død skulle I vist fordærve eder og vige fra den Vei, som jeg haver budet eder; saa skal det Onde møde eder i de sidste Dage, naar I gjøre det Onde for Herrens Øine, at opirre ham med eders Hænders Gjerning.
7 Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øie var ikke dumt, og hans Kraft var ikke vegen fra ham.
8 Og Israels Børn begræd Mose paa Moabiternes slette Marker tredive Dage; og Graadens Dage endtes, den Sorg over Mose.
1 Og Mose sagde til Israels Børn efter alt dette, som Herren havde befalet Mose.
1 Og denne er den Velsignelse, med hvilken Mose, den Guds Mand, velsignede Israels Børn, førend han døde.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Disse ere den Pagtes Ord, som Herren befoel Mose at gjøre med Israels Børn i Moabs Land, foruden den Pagt, som han gjorde med dem i Horeb.
2 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: I, I have seet alt det, som Herren gjorde for eders Øine i Ægypti Land, ved Pharao og alle hans Tjenere, og ved hans ganske Land,
27 Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse haver jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.
32 Og derefter gik alle Israels Børn nær til; saa befoel han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.
14 Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.
11 Og Mose bød Folket paa den samme Dag og sagde:
1 Og Mose og de Ældste af Israel bød Folket og sagde: Hold alt det Bud, som jeg byder eder idag.
50 Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho, og sagde:
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
9 Og Mose skrev denne Lov og gav den til Præsterne, Levi Sønner, som bare Herrens Pagtes Ark, og til alle de Ældste af Israel.
1 Og Mose lod samle al Israels Børns Menighed, og sagde til dem: Disse ere de Ord, som Herren befoel, at I skulle gjøre:
48 Og Herren talede til Mose paa den samme Dag og sagde:
16 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Og Mose kaldte ad al Israel og sagde til dem: Hør, Israel, de Skikke og de Rette, som jeg taler for eders Øren idag; og lærer dem og bevarer dem, for at gjøre dem.
3 Og det skede i det fyrretyvende Aar, i den ellevte Maaned, paa den første (Dag) i Maaneden, da talede Mose til Israels Børn, efter alt det, som Herren havde budet ham til dem;
39 Og Mose talede disse Ord til alle Israels Børn; da sørgede Folket saare.
15 Og Mose talede til Herren og sagde:
16 Og Herren sagde til Mose: See, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal opstaae og bedrive Hor efter det fremmede Lands Guder, hvor det gaaer hen midt i det, og forlade mig og gjøre min Pagt til Intet, som jeg haver gjort med det.
3 Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:
5 Og Mose, Herrens Tjener, døde der i Moabs Land efter Herrens Mund.
44 Og Herren talede til Mose og sagde:
13 Og Herren talede til Mose og sagde:
5 Paa hiin Side Jordanen i Moabiternes Land begyndte Mose at udlægge denne Lov og sagde:
25 Og Herren talede til Mose og sagde:
1 Disse ere de Ord, som Mose haver talet til al Israel paa hiin Side Jordanen, i Ørken paa den slette Mark imod Suph, imellem Paran og imellem Tophel og Laban og Hazeroth og Di-Sahab.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
11 Og Herren talede til Mose og sagde:
23 Og Herren talede til Mose og sagde: