2 Mosebok 34:33

Original Norsk Bibel 1866

Og Mose lod af at tale med dem; og han havde lagt et Skjul paa sit Ansigt.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Kor 3:13-18 : 13 og (gjøre) ikke som Moses, (der) lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde beskue (det), indtil det, som (skulde) afskaffes, fik Ende. 14 Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum. 15 Ja indtil denne Dag ligger der et Dække over deres Hjerte, naar Moses læses. 16 Men naar de omvende sig til Herren, da bliver Dækket borttaget. 17 Men Herren er Aanden; men hvor Herrens Aand er, der er Frihed. 18 Men vi alle, som med ubedækket Ansigt skue Herrens Herlighed, ligesom i et Speil, blive forvandlede efter det samme Billede fra Herlighed til Herlighed, og det af Herren, (der er) Aanden.
  • 2 Kor 4:4-6 : 4 udi hvilke denne Verdens Gud haver forblindet de Vantroes Sind, paa det at Evangeliets Oplysning om Christi Herlighed, som er Guds Billede, ikke skulde skinne for dem. 5 Thi vi prædike ikke os selv, men Christum Jesum, Herren, os derimod at være eders Tjenere for Jesu Skyld. 6 Thi Gud, som sagde, at Lyset skulde skinne frem af Mørket, er den, som haver ladet det skinne i vore Hjerter til Oplysning af Kundskaben om Guds Herlighed i Jesu Christi Aasyn.
  • Rom 10:4 : 4 Thi Christus er Lovens Ende til Retfærdighed for hver den, som troer.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 91%

    34 Og naar Mose gik ind for Herren, til at tale med ham, tog han Skjulet af, indtil han gik ud igjen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.

    35 Og Israels Børn saae Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igjen det Skjul paa sit Ansigt, indtil han kom ind, at tale med ham

  • 81%

    29 Og det skede, der Mose gik ned af Sinai Bjerg, da havde Mose to Vidnesbyrds Tavler i sin Haand, der han gik ned af Bjerget; og Mose vidste ikke, at Huden paa hans Ansigt skinnede af, at han havde talet med ham.

    30 Og Aron og alle Israels Børn saae Mose, og see, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.

    31 Da kaldte Mose ad dem, og de vendte om til ham, Aron og alle Fyrsterne af Menigheden, og Mose talede til dem.

    32 Og derefter gik alle Israels Børn nær til; saa befoel han dem alt det, som Herren havde talet med ham paa Sinai Bjerg.

  • 79%

    13 og (gjøre) ikke som Moses, (der) lagde et Dække over sit Ansigt, for at Israels Børn ikke skulde beskue (det), indtil det, som (skulde) afskaffes, fik Ende.

    14 Men deres Sind er forhærdet; thi det samme Dække vedbliver indtil denne Dag under det gamle Testamentes Læsning, uden at afdrages; thi det hæves (kun) ved Christum.

    15 Ja indtil denne Dag ligger der et Dække over deres Hjerte, naar Moses læses.

    16 Men naar de omvende sig til Herren, da bliver Dækket borttaget.

  • 75%

    15 Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.

    16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.

  • 18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

  • 21 Og han lod føre Arken i Tabernaklet, og hængte det indre Forhæng og gjorde Skjul for Vidnesbyrdets Ark, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 24 Og det skede, der Mose havde fuldendt at skrive denne Lovs Ord i en Bog, indtil han havde endt dem,

  • 4 Der Mose det hørte, da faldt han paa sit Ansigt.

  • 71%

    8 Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet.

    9 Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.

  • 71%

    33 Og han opreiste Forgaarden omkring Tabernaklet og Alteret, og hængte Dækket i Forgaardens Port; og Mose fuldkommede Gjerningen.

    34 Da skjulte en Sky Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.

    35 Og Mose kunde ikke gaae ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen boede over det; og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.

  • 45 Og Mose fuldendte at tale alle disse Ord til al Israel.

  • 21 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 13 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 5 Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.

  • 27 Og Herren sagde til Mose: Skriv dig disse Ord; thi efter disse Ords Lydelse haver jeg gjort en Pagt med dig og med Israel.

  • 11 Men Herren talede til Mose Ansigt mod Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Leiren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Paulunet.

  • 44 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.

  • 3 Og du skal sætte der Vidnesbyrdets Ark og hænge Forhænget for Arken.

  • 70%

    22 Og det skal skee, naar min Herlighed gaaer forbi, da vil jeg lade dig staae i Kløften paa Klippen; og jeg vil skjule med min Haand over dig, indtil jeg gaaer forbi.

    23 Og naar jeg borttager min Haand, da skal du see mig bag til; men mit Ansigt kan ikke sees.

  • 24 Og Mose sagde dette til Aron og til hans Sønner og til alle Israels Børn.

  • 5 Naar Leiren reiser, da skulle Aron og hans Sønner komme og nedtage det indre Forhæng, og de skulle skjule Vidnesbyrdets Ark derudi.

  • 19 Og han udbredte Paulunet over Tabernaklet, og lagde Paulunets Dække derpaa, ovenpaa, saasom Herren havde befalet Mose.

  • 31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:

  • 70%

    4 Der Folket hørte denne onde Tale, da sørgede de, og Ingen satte sin Prydelse paa sig.

    5 Thi Herren havde sagt til Mose: Siig til Israels Børn: I ere et haardnakket Folk, jeg kunde eengang hasteligen fare op midt iblandt dig og fortære dig; og læg nu din Prydelse af dig, at jeg maa vide, hvad jeg skal gjøre ved dig.

  • 14 Og Mose gik ned af Bjerget til Folket og helligede Folket, og de toede deres Klæder.

  • 8 Og Mose skyndte sig, og bukkede sig til Jorden og tilbad.

  • 1 Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 29 Og Mose sagde: Du talede ret; jeg vil ikke mere herefter see dit Ansigt.

  • 20 Saa gik de ud, al Israels Børns Menighed, fra Mose Aasyn.

  • 7 Men dersom den dødbringende Bogstavs Tjeneste, som var indgraven i Stene, skede i Herlighed, saa at Israels Børn ikke kunde betragte Mose Ansigt formedelst hans Ansigts Herlighed, som dog skulde forsvinde,

  • 34 Disse ere Budene, hvilke Herren befoel Mose til Israels Børn, paa Sinai Bjerg.

  • 25 Og Mose steg ned til Folket og sagde det til dem.

  • 2 Og vær aarle rede, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.

  • 34 og Dækket af rødfarvede Væderskind, og Dækket af Grævlingeskind, og det indre Forhæng,

  • 15 Og Mose vendte sig og gik ned af Bjerget, og havde to Vidnesbyrdets Tavler i sin Haand, Tavler, som vare beskrevne paa begge deres Sider, de vare beskrevne baade paa den ene og paa den anden.