2 Mosebok 33:22

Original Norsk Bibel 1866

Og det skal skee, naar min Herlighed gaaer forbi, da vil jeg lade dig staae i Kløften paa Klippen; og jeg vil skjule med min Haand over dig, indtil jeg gaaer forbi.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 91:4 : 4 Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
  • Sal 91:1 : 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.
  • Jes 2:21 : 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.
  • Jes 32:2 : 2 Og der skal være en Mand som et Skjul imod Veir, (ja som) et Skjul imod Vandskyl, som Vandbække i et tørt Sted, og som en svar Klippes Skygge i et vansmægtende Land.
  • 1 Kor 10:4 : 4 og de drak alle den samme aandelige Drik; thi de drak af den aandelige Klippe, som fulgte dem; men Klippen var Christus;
  • 2 Kor 5:19 : 19 efterdi Gud i Christo forligte Verden med sig selv, idet han ikke tilregnede dem deres Overtrædelser, og oprettede Forligelsens Ord iblandt os.
  • Høys 2:3 : 3 Ligesom et Æbletræ iblandt Skovens Træer, saa er min Kjæreste iblandt Sønnerne; jeg begjærer (at være) under hans Skygge og sidde (derunder), og hans Frugt er sød for min Gane.
  • 5 Mos 33:12 : 12 Han sagde til Benjamin: Herrens Elskelige skal boe tryggeligen hos ham; han skal skjule over ham den ganske Dag, og han boede imellem hans Skuldre.
  • Sal 18:2 : 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 23 Og naar jeg borttager min Haand, da skal du see mig bag til; men mit Ansigt kan ikke sees.

  • 87%

    16 Og hvorpaa skulde det kjendes her, at jeg haver fundet Naade for dine Øine, jeg og dit Folk? mon ikke, naar du gaaer med os? og saaledes skulle vi, jeg og dit Folk, adskilles fra hvert Folk, som er paa Jorderiges Kreds.

    17 Da sagde Herren til Mose: Jeg vil ogsaa gjøre dette Ord, som du haver sagt; thi du haver fundet Naade for mine Øine, og jeg kjender dig ved Navn.

    18 Men han sagde: Kjære, lad mig see din Herlighed.

    19 Og han sagde: Jeg vil lade al min Godhed fare frem for dit Ansigt, og jeg vil kalde paa Herrens Navn for dit Ansigt; og jeg vil være den naadig, som jeg vorder naadig, og forbarme mig over den, hvilken jeg forbarmer mig over.

    20 Og han sagde: Du kan ikke see mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke see mig og leve.

    21 Og Herren sagde: See, (her er) et Sted hos mig; og du skal staae paa Klippen.

  • 5 Thi han skal gjemme mig i sin Hytte paa den onde Dag, han skal skjule mig i sit Pauluns Skjul, han skal ophøie mig paa en Klippe.

  • 21 til at komme i Klippernes Kløfter, i Steenklippernes Huler for Herrens frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld, naar han gjør sig rede til at forfærde Jorden.

  • 10 Gak ind i Klippen og skjul dig i Støvet for Herrens Frygts Skyld og for hans Majestæts Herligheds Skyld.

  • 71%

    16 Hvad (haver) du her (at gjøre)? og hvem haver du her, at du haver hugget dig her en Grav, (som) den, der lader hugge sin Grav i det Høie, (som) den, der lader beskikke sig en Bolig i Klippen?

    17 See, Herren skal bortkaste dig, (som) en (stærk) Mand bortkaster En, og aldeles skjule dig.

  • 6 See, jeg vil staae der for dig, paa Klippen i Horeb, og du skal slaae paa Klippen, saa skal der flyde Vand ud af den, at Folket maa drikke; og Mose gjorde saa for de Ældstes Øine af Israel.

  • 16 Og jeg lagde mine Ord i din Mund, og skjulte dig under min Haands Skygge til at plante Himlene og til at grundfæste Jorden, og til at sige til Zion: Du er mit Folk.

  • 7 Og jeg, jeg sagde i min Rolighed: Jeg skal ikke rokkes evindelig.

  • 71%

    17 Og naar min Vrede optændes imod det paa den samme Dag, og jeg skal forlade dem og skjule mit Ansigt for dem, saa at de skulle blive fortærede, og mangfoldige onde Ting og Angester skulle ramme det, da skal det sige paa den samme Dag: Have ikke disse onde Ting rammet mig, fordi at min Gud er ikke midt iblandt mig?

    18 Og jeg, jeg vil aldeles skjule mit Ansigt paa den samme Dag, for alt det Ondes Skyld, som det haver gjort; thi det haver vendt sit Ansigt til andre Guder.

  • 16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.

  • 70%

    2 Og han sagde: Herren er min Klippe og min Befæstning og den, som befrier mig.

    3 (Han er) Gud, min Klippe, paa hvilken jeg troer, mit Skjold og min Saligheds Horn, min Ophøielse og min Tilflugt, min Frelser; fra Vold haver du frelst mig.

  • 3 Bøi dit Øre til mig, red mig hasteligen; vær mig en stærk Klippe, et saare fast Huus til at frelse mig.

  • 14 Og han sagde: Mit Ansigt skal gaae (med), og jeg vil skaffe dig Hvile

  • 3 Jeg raaber fra Landets Ende til dig, naar mit Hjerte forsmægter; du fører mig paa en Klippe, (som ellers) bliver mig for høi.

  • 22 Men Herren har været mig en Ophøielse, og min Gud var min Tillids Klippe.

  • 70%

    5 Og Herren kom ned i Skyen og stod der hos ham; og han kaldte paa det Navn, Herre.

    6 Og Herren gik forbi for hans Ansigt og raabte: Herren, Herren, en barmhjertig og naadig Gud, langmodig og af megen Miskundhed og Sandhed,

  • 25 Men min Sandhed og min Miskundhed skulle være med ham, og hans Horn skal ophøies i mit Navn.

  • 33 Og Mose lod af at tale med dem; og han havde lagt et Skjul paa sit Ansigt.

  • 70%

    7 Beviis underligen dine Miskundheder, (du, som er) deres Frelser, som troe, fra dem, som opreise sig imod din høire Haand.

    8 Bevar mig som en Øiesteen i Øiet, skjul mig under dine Vingers Skygge,

  • 2 Og vær aarle rede, og stig aarle op paa Sinai Bjerg, og staa der for mig paa Bjergets Top.

  • 20 Hvor meget er dit Gode, som du haver gjemt for dem, som dig frygte, (som) du haver beviist mod dem, der troe paa dig, for Menneskens Børn!

  • 2 Og han sagde: Herre! jeg haver dig hjertelig kjær, min Styrke!

  • 6 (De gave sig) til Kløfter i Dalene til at boe udi, til Huler i Jorden og Klipperne.

  • 7 Du er mit Skjul, du bevarer mig for Angest, at jeg kan prise dig ganske gladerligen, naar jeg frelses. Sela.

  • 5 Bag og for haver du dannet mig, og lagt din Haand paa mig.

  • 43 Og der vil jeg komme til Israels Børn, og det skal helliggjøres ved min Herlighed.

  • 22 Og der vil jeg komme til dig og tale med dig ovenfra Naadestolen imellem de to Cherubim, som ere paa Vidnesbyrdets Ark, nemlig alt det, jeg vil byde dig til Israels Børn.

  • 9 Han lægger sin Haand paa den haarde Steen, han omkaster Bjergene fra Roden af.

  • 20 Dog, gjør ikke to Ting imod mig, da vil jeg ikke skjule mig for dit Ansigt:

  • 12 De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.

  • 11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.

  • 12 Og han sagde: Sandelig, jeg vil være med dig, og dette skal være dig et Tegn, at jeg, jeg haver sendt dig: Naar du udfører Folket af Ægypten, da skulle I tjene Gud ved dette Bjerg.

  • 2 Gud! du er min Gud, jeg vil søg aarle til dig; min Sjæl tørster efter dig, mit Kjød længes efter dig udi et tørt og træt Land, hvor intet Vand er.

  • 6 Og det skal du sætte for Forhænget, som er for Vidnesbyrdets Ark, for Naadestolen, som er paa Vidnesbyrdet, hvor jeg vil komme til dig.

  • 3 Og du skal sætte der Vidnesbyrdets Ark og hænge Forhænget for Arken.

  • 1 Den, som boer i den Høiestes Skjul, han skal blive om Natten i den Almægtiges Skygge.

  • 22 Lovet være Herren, thi han haver underlig beviist sin Miskundhed imod mig (og ført mig) i en fast Stad.

  • 2 Og han haver gjort min Mund som et skarpt Sværd, han haver skjult mig med sin Haands Skygge, og gjort mig til en reen Piil, og skjult mig i sit Kogger.

  • 27 Den evige Gud er Boligen, og nedentil ere de evige Arme; og han har uddrevet Fjenden for dit Ansigt, og sagt: Ødelæg!