Lukas 4:11
og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Dig skal intet Ondt vederfares, og der skal ingen Plage komme nær til dit Paulun.
11Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
12De skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa en Steen.
13Du skal træde paa en grum Løve og Øgle, du skal nedtræde en ung Løve og Drage.
9Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra.
10Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
5Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad, og satte ham paa Tindingen af Templet, og sagde til ham:
6Er du Guds Søn, da kast dig selv her ned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
7Da sagde Jesus til ham: Der er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud.
12Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.
12(at) naar du gaaer, din Gang ikke skal blive snever, og naar du løber, du ikke skal støde dig.
3Han skal ikke lade din Fod snuble, han, som bevarer dig, skal ikke slumre.
23Da skal du vandre tryggeligen paa din Vei, og du skal ikke støde din Fod.
26Thi Herren skal være dit Haab, og han skal bevare din Fod, at (den) ikke fanges.
10Seer til, at I ikke foragte een af disse Smaae; thi jeg siger eder: Deres Engle i Himlene see altid min Faders Ansigt, som er i Himlene.
4Han skal bedække dig med sine Vingefjædre, og du skal haabe under hans Vinger; hans Sandhed er et Skjold og Pantser.
24Naar han falder, da skal han ikke bortkastes; thi Herren opholder hans Haand.
11Da forlod Djævelen ham; og see, Englene gik til ham og tjente ham.
7(Om) Tusinde falde ved din Side, og ti Tusinde ved din høire Haand, skal det dog ikke komme nær til dig.
18Sandeligen, du sætter dem paa de slibrige (Stæder), du lader dem falde til at ødelægges.
4Dine Taler have opreist den Faldne, og du haver styrket de bøiede Knæ.
36Og du giver mig din Saligheds Skjold, og din høire Haand understøtter mig, og din Sagtmodighed gjør mig stor.
13Thi jeg er Herren din Gud, som tager fat paa din høire Haand, som siger til dig: Frygt ikke, jeg, jeg hjælper dig.
13Men til hvilken af Englene sagde han nogen Tid: Sæt dig hos min høire Haand, indtil jeg lægger dine Fjender til en Skammel for dine Fødder?
37Du gjør mine Trin vide under mig, og mine Knogler snublede ikke.
5Hold mine Gange paa dine Veie, at mine Trin ikke skulle rokkes.
4Naar jeg end skal vandre i Dødens Skygges Dal, vil jeg ikke frygte for Ondt, thi du er med mig; din Kjep og din Stav, de skulle trøste mig.
5Herren er den, som bevarer dig; Herren er din Skygge over din høire Haand.
9(han,) som holder vor Sjæl ilive og lader vor Fod ikke snuble.
21Og Herren sagde: See, (her er) et Sted hos mig; og du skal staae paa Klippen.
22Og det skal skee, naar min Herlighed gaaer forbi, da vil jeg lade dig staae i Kløften paa Klippen; og jeg vil skjule med min Haand over dig, indtil jeg gaaer forbi.
34Han gjør mine Fødder som Hindernes, og skal lade mig staae paa mine Høie.
10saa skulde ogsaa der din Haand føre mig, og din høire Haand holde mig fast.
14Du var (som) en salvet Cherub, der skjuler (Arken), og jeg havde sat dig, du var paa Guds hellige Bjerg, du vandrede midt iblandt gloende Stene.
33den Gud, som omgjorder mig med Kraft og gjør min Vei fuldkommen.
17Det er opbrændt med Ild, det er ophugget; de omkomme for dit Ansigts Trudsel.
31og i Ørken, som du haver seet, hvorledes Herren din Gud haver baaret dig, ligesom en Mand bærer sin Søn, paa al den Vei, I have vandret, indtil I ere komne til dette Sted.
40Og de skulle opføre en Forsamling over dig, og stene dig (ihjel) med Stene, og igjennemstikke dig med deres Sværd.
19See, jeg giver eder Magt at træde paa Slanger og Skorpioner, og over al Fjendens Kraft; og slet Intet skal skade eder.
13Du stødte mig haardt, at jeg skulde falde, men Herren hjalp mig.
4De skjærpe deres Tunge som en Slange, der er Øglers Forgift under deres Læber. Sela.
15Og Mange af dem skulle støde sig og falde og sønderbrydes, og besnæres og fanges.
4Dit Klædebon blev ikke gammelt paa dig, og din Fod blev ikke hoven disse fyrretyve Aar.
27Og du haver lagt mine Fødder i Stokken og tager vare paa alle mine Stier, du indtrykker (Mærke) over mine Fødders Saaler.
9Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.
6Og du haver ladet ham lidet blive ringere end Englene, men du skal krone ham med Ære og Hæder.
12De staae op paa den høire Side, (der ere som) en ung Dreng, de udstøde mine Fødder, og de bane deres Fordærvelses Veie imod mig.
26Overvei din Fods Sti, og alle dine Veie skulle befæstes.
3Og I skulle undertræde de Ugudelige, thi de skulle vorde Aske under eders Fødders Saaler, paa den Dag, hvilken jeg gjør, siger den Herre Zebaoth.
13og gjører sikkre Trin med eders Fødder, at ikke det Halte skal drages (mere) af Lave, men snarere helbredes.