Matteus 4:11
Da forlod Djævelen ham; og see, Englene gik til ham og tjente ham.
Da forlod Djævelen ham; og see, Englene gik til ham og tjente ham.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
11 Og der skede en Røst af Himlene: Du er min Søn den Elskelige, i hvilken jeg haver Velbehag.
12 Og strax drev Aanden ham udi Ørkenen.
13 Og han var der i Ørkenen fyrretyve Dage og blev fristet af Satan, og var hos Dyrene: og Englene tjente ham.
14 Men efterat Johannes var overantvordet, kom Jesus til Galilæa og prædikede Guds Riges Evangelium,
1 Men Jesus, fuld af den Hellig-Aand, kom tilbage fra Jordan og blev ført af Aanden i Ørkenen;
2 og han blev fristet fyrretyve Dage af Djævelen. Og han aad slet Intet i de samme Dage, og der de havde Ende, hungrede han omsider.
3 Og Djævelen sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da siig til denne Steen, at den bliver Brød.
4 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er skrevet: Mennesket skal ikke leve aleneste af Brød, men af hvert Guds Ord.
5 Og Djævelen førte ham op paa et høit Bjerg og viste ham alle Verdens Riger i et Øieblik.
6 Og Djævelen sagde til ham: Jeg vil give dig al denne Magt og disse (Rigers) Herlighed; thi den er mig overantvordet, og jeg giver den til hvem jeg vil.
7 Dersom du nu vil tilbede mig, skal det altsammen høre dig til.
8 Og Jesus svarede ham og sagde: Vig bort bag mig, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.
9 Og han førte ham til Jerusalem, og satte ham paa Tindingen af Templet og sagde til ham: Dersom du er Guds Søn, da kast dig selv ned herfra.
10 Thi der er skrevet: Han skal befale sine Engle angaaende dig, at bevare dig,
11 og at de skulle bære dig paa Hænderne, paa det du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
12 Og Jesus svarede og sagde til ham: Der er sagt: Du skal ikke friste Herren din Gud.
13 Og der Djævelen havde gjort Ende paa al Fristelsen, veg han fra ham til en Tid.
1 Da blev Jesus ført af Aanden til Ørkenen, for at fristes af Djævelen.
2 Og der han havde fastet fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter, hungrede han omsider.
3 Og Fristeren gik til ham og sagde: Er du Guds Søn, da siig, at disse Stene blive Brød.
4 Men han svarede og sagde: Der er skrevet: Mennesket lever ikke alene ved Brød, men ved hvert Ord, som udgaaer igjennem Guds Mund.
5 Da tog Djævelen ham med sig til den hellige Stad, og satte ham paa Tindingen af Templet, og sagde til ham:
6 Er du Guds Søn, da kast dig selv her ned; thi der er skrevet: Han skal give sine Engle Befaling om dig, og de skulle bære dig paa Hænderne, at du ikke skal støde din Fod paa nogen Steen.
7 Da sagde Jesus til ham: Der er atter skrevet: Du skal ikke friste Herren din Gud.
8 Atter tog Djævelen ham med sig op paa et saare høit Bjerg, og viste ham alle Verdens Riger og deres Herlighed, og sagde til ham:
9 Alt dette vil jeg give dig, om du vil falde ned og tilbede mig.
10 Da sagde Jesus til ham: Vig bort, Satan! thi der er skrevet: Du skal tilbede Herren din Gud og tjene ham alene.
12 Men der Jesus hørte, at Johannes var overantvordet, veg han hen til Galilæa.
43 Men en Engel af Himmelen blev seet af ham og styrkede ham.
18 Og Jesus truede ham, og Djævelen foer ud af ham; og Drengen blev karsk fra den samme Stund.
18 Men han sagde til dem: Jeg saae, at Satanas faldt ned af Himmelen som et Lyn.
7 Værer derfor Gud underdanige; imodstaaer Djævelen, saa skal han flye fra eder;
35 Og Jesus truede ham og sagde: Ti, og far ud af ham! og Djævelen kastede ham midt iblandt dem, og foer ud af ham og gjorde ham ingen Skade.
41 Da skal han og sige til dem ved den venstre Side: Gaaer bort fra mig, I Forbandede! i den evige Ild, som er beredt Djævelen og hans Engle.
9 Og den store Drage blev nedstyrtet; den gamle Slange, som kaldes Djævelen og Satanas, som forfører det ganske Jorderige, blev nedstyrtet paa Jorden, og hans Engle bleve nedstyrtede med ham.
39 Og han prædikede i deres Synagoger udi hele Galilæa og uddrev Djævle.
11 Thi han skal befale sine Engle om dig, at bevare dig paa alle dine Veie.
14 og det er ikke Under; thi Satanas selv paatager sig Skikkelse af en Lysets Engel;
31 Men Djævlene bade ham og sagde: Dersom du uddriver os, da tilsted os at fare hen i Svinehjorden.
41 Men ogsaa Djævle fore ud af Mange, raabte og sagde: Du er Christus, den Guds Søn; og han truede dem og lod dem ikke tale, thi de vidste, at han var Christus.
42 Men der det var blevet Dag, gik han ud og drog til et øde Sted, og Folket ledte efter ham, og de kom hen til ham, og de holdt ham, at han ikke skulde gaae fra dem.
29 Og han sagde til hende: For dette Ords Skyld gak bort; Djævelen er udfaren af din Datter.
11 Og naar de urene Aander saae ham, faldt de ned for ham, og raabte og sagde: Du er den Guds Søn.
14 Ere de ikke alle tjenende Aander, udsendte til Tjeneste for dem, som skulle arve Salighed?
38 Men Manden, som Djævlene vare farne ud af, bad ham, at han maatte være hos ham; men Jesus lod ham fare og sagde:
23 Og han kaldte dem til sig og sagde til dem i Lignelser: Hvorledes kan Satan uddrive Satan?
42 Men der han kom til ham, rev Djævelen ham endnu, og sled ham tilmed. Men Jesus truede den urene Aand og helbredede Drengen; og han gav hans Fader ham igjen.
34 Og see, den ganske Stad gik ud at møde Jesum; og der de saae ham, bade de ham, at han vilde vige fra deres Egne.
14 Og han drev en Djævel ud, og den var stum; men det skede, der Djævelen var udfaren, talede den Stumme, og Folket forundrede sig.
15 Men Nogle af dem sagde: Han uddriver Djævle ved Beelzebul, Djævlenes Øverste.