Josva 13:1

Original Norsk Bibel 1866

Og Josva var gammel, han var kommen tilaars, og Herren sagde til ham: Du er gammel, du er kommen tilaars, og der er saare meget af Landet blevet tilovers at indtage til Eiendom.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Jos 14:10 : 10 Og nu, see, Herren haver ladet mig leve, saasom han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra (den Tid) Herren talede dette Ord til Mose, da Israel vandrede i Ørken; og nu, see, jeg er idag fem og fiirsindstyve Aar gammel.
  • 5 Mos 31:3 : 3 Herren din Gud, han gaaer over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eie dem; Josva, han skal gaae over for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.
  • 1 Mos 18:11 : 11 Og Abraham og Sara vare gamle, vel ved Alder; det gik ikke mere Sara efter Qvinders Skik.
  • Jos 23:1-2 : 1 Og det skede efter mange Aar, efterat Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen tilaars, 2 da kaldte Josva ad al Israel, ad dets Ældste og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen tilaars.
  • Jos 24:29 : 29 Og det skede efter disse Handeler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.
  • 1 Kong 1:1 : 1 Og Kong David var gammel, var kommen til Alder, og de dækkede ham til med Klæder, og han blev ikke varm.
  • Luk 1:7 : 7 Og de havde intet Barn; thi Elisabeth var ufrugtbar, og de vare begge gamle.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 84%

    1Og det skede efter mange Aar, efterat Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen tilaars,

    2da kaldte Josva ad al Israel, ad dets Ældste og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen tilaars.

  • 2Dette er Landet, som er blevet tilovers: alle Philisternes Grændser og alle Gesuriter,

  • 79%

    2Og der vare (endda) tilovers af Israels Børn, som ikke havde deelt deres Arv, syv Stammer.

    3Og Josva sagde til Israels Børn: Hvorlænge ere I (saa) efterladne at komme til at eie Landet, som Herren, Eders Fædres Gud, haver givet eder?

  • 77%

    11Gaaer midt igjennem Leiren, og byder Folket og siger: Bereder eder Tæring; thi I skulle gaae over denne Jordan inden endnu tre Dage, for at komme til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder, at eie det.

    12Og til de Rubeniter og til de Gaditer og til Halvdelen af Manasse Stamme sagde Josva, sigende:

    13Kommer det Ord ihu, som Mose, Herrens Tjener, bød eder og sagde: Herren eders Gud skaffer eder Rolighed og giver eder dette Land.

  • 28Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.

  • 7Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.

  • 76%

    2Og han sagde til dem: Jeg er idag hundrede og tyve Aar gammel, jeg kan ikke ydermere gaae ud og gaae ind; og Herren sagde til mig: Du skal ikke gaae over denne Jordan.

    3Herren din Gud, han gaaer over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eie dem; Josva, han skal gaae over for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.

  • 76%

    38Josva, Nuns Søn, som staaer for dit Ansigt, han skal komme der; styrk ham, thi han skal dele det til Arv iblandt Israel.

    39Og eders smaae Børn, om hvilke I sagde: De skulle blive til Rov, og eders Sønner, som ikke paa denne Dag forstaae Godt eller Ondt, de skulle komme derind; og jeg vil give dem det, og de skulle arve det.

  • Jos 1:1-2
    2 vers
    76%

    1Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende:

    2Mose, min Tjener, er død; saa gjør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, nemlig Israels Børn, til det Land, som jeg giver dem.

  • 23Og Josva indtog alt Landet efter alt det, som Herren havde talet til Mose, og Josva gav Israel det til Arv efter deres Afdelinger, til deres Stammer; og Landet hvilede fra Krig.

  • Dom 2:7-8
    2 vers
    75%

    7da tjente Folket Herren, saalænge Josva levede, og saalænge de Ældste levede, som levede længe efter Josva, hvilke havde seet al Herrens store Gjerning, som han havde gjort mod Israel.

    8Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,

  • 15indtil at Herren skaffer eders Brødre Rolighed som eder, at ogsaa de kunne eie Landet, som Herren eders Gud skal give dem; saa skulle I vende tilbage til eders Eiendoms Land, og eie det, som Mose, Herrens Tjener, gav eder paa denne Side Jordanen mod Solens Opgang.

  • 23Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.

  • 15Og Herren sagde til Josva, sigende:

  • 31Thi I gaae over Jordanen, at komme ind til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eie det og boe i det.

  • 1Og det skede, der alt Folket havde fuldendt at gaae over Jordanen, da sagde Herren til Josva, sigende:

  • 22Thi jeg døer i dette Land, jeg gaaer ikke over Jordanen; men I skulle gaae over den, og eie dette gode Land.

  • 6Vær frimodig og vær stærk; thi du skal dele Landet til Arv iblandt dette Folk, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.

  • 1Og dette er det, som Israels Børn arvede i Canaans Land, som Eleasar, Præsten, og Josva, Nuns Søn, og de øverste Fædre iblandt Israels Børns Stammer uddeelte dem til Arv,

  • 1Og Herren talede til Josva og sagde:

  • 21Og jeg befoel Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øine have seet alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gjøre ved alle de Riger, som du drager over til.

  • 29Og det skede efter disse Handeler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.

  • 14Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.

  • 1Hør, Israel, du gaaer idag over Jordanen, at komme til at indtage Folk, som ere større og stærkere end du, Stæder, som ere store og faste indtil Himmelen,

  • 73%

    15Ligesom Herren bød Mose, sin Tjener, saa bød Mose Josva, og saa gjorde Josva; han lod ikke fattes Noget af Alt, som Herren havde befalet Mose.

    16Og Josva indtog alt det samme Land paa Bjergene, og alt (det, som ligger) Sønden paa, og alt Gosen Land, og det Lave og den slette Mark, ja Israels Bjerge og det Lave dertil;

  • 49Og de fuldendte at dele Landet til Arv efter dets Landemærker; og Israels Børn gave Josva, Nuns Søn, Arv midt iblandt dem.

  • 8Derfor skulle I holde alt det Bud, som jeg byder dig idag, at I maae blive stærke, og komme ind og eie Landet, hvortil I drage over, for at eie det,

  • 8See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.

  • 2Og Herren sagde til Josva: See, jeg haver givet i din Haand Jericho og dens Konge, som ere vældige til Strid.

  • 51Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Canaans Land,

  • 18Og jeg bød eder paa samme Tid og sagde: Herren eders Gud haver givet eder dette Land, at eie det; I skulle drage bevæbnede over for eders Brødres, Israels Børns, Ansigt, alle de, som ere stærke.