5 Mosebok 31:2

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde til dem: Jeg er idag hundrede og tyve Aar gammel, jeg kan ikke ydermere gaae ud og gaae ind; og Herren sagde til mig: Du skal ikke gaae over denne Jordan.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 5 Mos 34:7 : 7 Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øie var ikke dumt, og hans Kraft var ikke vegen fra ham.
  • 4 Mos 27:17 : 17 som kan gaae ud for deres Ansigt, og som kan gaae ind for deres Ansigt, og som kan føre dem ud, og som kan føre dem ind, at Herrens Menighed skal ikke være som Faarene, hvilke have ingen Hyrde!
  • 1 Kong 3:7 : 7 Og nu, Herre min Gud! du, du haver gjort din Tjener til Konge i min Faders Davids Sted, men jeg er en liden Dreng, jeg veed ikke at gaae ud eller gaae ind.
  • 2 Mos 7:7 : 7 Og Mose var fiirsindstyve Aar gammel, og Aron tre og fiirsindstyve Aar gammel, der de talede til Pharao.
  • 5 Mos 3:26-27 : 26 Men Herren blev fortørnet paa mig for eders Skyld, og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag. 27 Gak op paa Pisgæ Top, og opløft dine Øine mod Vesten og mod Norden og mod Sønden og mod Østen, og see det med dine Øine; thi du skal ikke gaae over denne Jordan.
  • 5 Mos 4:21-22 : 21 Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv. 22 Thi jeg døer i dette Land, jeg gaaer ikke over Jordanen; men I skulle gaae over den, og eie dette gode Land.
  • 5 Mos 32:48-52 : 48 Og Herren talede til Mose paa den samme Dag og sagde: 49 Gak op paa dette Abarims Bjerg, paa Nebo Bjerg, som er i Moabs Land, som er lige for Jericho, og besee det Land Canaan, hvilket jeg giver Israels Børn til Eiendom; 50 og dø paa det Bjerg, paa hvilket du skal stige op, og bliv samlet til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, døde paa det Bjerg Hor og blev samlet til sine Folk; 51 fordi at I forgrebe eder imod mig midt iblandt Israels Børn ved Kivevandet i Kades, i den Ørk Zin, fordi I ikke helligede mig midt iblandt Israels Børn. 52 Thi du skal besee Landet tvært over for; men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.
  • Jos 14:10-11 : 10 Og nu, see, Herren haver ladet mig leve, saasom han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra (den Tid) Herren talede dette Ord til Mose, da Israel vandrede i Ørken; og nu, see, jeg er idag fem og fiirsindstyve Aar gammel. 11 Jeg er endnu idag saa stærk som paa den Dag, der Mose sendte mig; som min Kraft var da, saa er og min Kraft nu til Krigen, og til at gaae ud og til at gaae ind.
  • 2 Sam 21:17 : 17 Men Abisai, Zerujas Søn, hjalp denne, og slog Philisteren og dræbte ham; da svore Davids Mænd ham og sagde: Du skal ikke ydermere drage ud med os i Krigen, at du ikke skal udslukke Israels Lygte.
  • 4 Mos 20:12 : 12 Og Herren sagde til Mose og til Aron: Fordi I ikke troede paa mig, at helliggjøre mig for Israels Børns Øine, derfor skulle I ikke føre denne Menighed ind i det Land, som jeg haver givet dem.
  • 4 Mos 27:13-14 : 13 Og naar du haver beseet det, da skal du, (ja) ogsaa du, samles til dine Folk, ligesom Aron, din Broder, blev samlet; 14 efterdi I vare gjenstridige imod min Mund i den Ørk Zin, der Menigheden kivede, der I skulde helliget mig ved Vandet for deres Øine; det er Kivevandet i Kades, udi den Ørk Zin.
  • 5 Mos 1:37 : 37 Herren blev endog vred paa mig for eders Skyld og sagde: Du skal ikke heller komme derind.
  • Sal 90:10 : 10 (Anlangende) vore Aars Dage, de ere halvfjerdsindstyve Aar, og om (Nogen haver) megen Styrke, ere de fiirsindstyve Aar, og det Stolteste af dem er Møie og Uretfærdighed; thi det afskjæres hasteligen, og vi flyve (derfra).
  • Apg 7:23 : 23 Men der han blev fyrretyve Aar gammel, fik han isinde at besøge sine Brødre, Israels Børn.
  • Apg 20:25 : 25 Og nu see, jeg veed, at I ikke skulle mere see mit Ansigt, I alle, iblandt hvilke jeg haver vandret omkring og prædiket Guds Rige.
  • 2 Pet 1:13-14 : 13 Men jeg agter det ret at vække eder ved Paamindelse, saalænge jeg er i dette Paulun, 14 da jeg veed, at mit Pauluns Aflæggelse er snart forhaanden, ligesom og vor Herre Jesus Christus haver aabenbaret mig.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 79%

    21Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.

    22Thi jeg døer i dette Land, jeg gaaer ikke over Jordanen; men I skulle gaae over den, og eie dette gode Land.

  • 1Og Mose gik, og talede disse Ord til al Israel.

  • Jos 1:1-2
    2 vers
    76%

    1Og det skede efter Mose, Herrens Tjeners, Død, da sagde Herren til Josva, Nuns Søn, som havde tjent Mose, sigende:

    2Mose, min Tjener, er død; saa gjør dig nu rede, drag over denne Jordan, du og alt dette Folk, nemlig Israels Børn, til det Land, som jeg giver dem.

  • 76%

    10Og nu, see, Herren haver ladet mig leve, saasom han sagde, disse fyrretyve og fem Aar, fra (den Tid) Herren talede dette Ord til Mose, da Israel vandrede i Ørken; og nu, see, jeg er idag fem og fiirsindstyve Aar gammel.

    11Jeg er endnu idag saa stærk som paa den Dag, der Mose sendte mig; som min Kraft var da, saa er og min Kraft nu til Krigen, og til at gaae ud og til at gaae ind.

  • 76%

    25Kjære, lad mig fare over, og lad mig see det gode Land, som er der over Jordanen, dette gode Bjerg og Libanon.

    26Men Herren blev fortørnet paa mig for eders Skyld, og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag.

    27Gak op paa Pisgæ Top, og opløft dine Øine mod Vesten og mod Norden og mod Sønden og mod Østen, og see det med dine Øine; thi du skal ikke gaae over denne Jordan.

    28Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.

  • 1Og Josva var gammel, han var kommen tilaars, og Herren sagde til ham: Du er gammel, du er kommen tilaars, og der er saare meget af Landet blevet tilovers at indtage til Eiendom.

  • 7Og Mose var hundrede og tyve Aar gammel, der han døde; hans Øie var ikke dumt, og hans Kraft var ikke vegen fra ham.

  • 14Og Herren sagde til Mose: See, dine Dage ere komne nær, at du skal døe, kald Josva, og fremstiller eder ved Forsamlingens Paulun, saa vil jeg give ham Befaling; og Mose gik, og Josva, og de fremstillede sig ved Forsamlingens Paulun.

  • 74%

    1Og det skede efter mange Aar, efterat Herren havde skaffet Israel Rolighed for alle deres Fjender trindt omkring, og Josva var gammel, var kommen tilaars,

    2da kaldte Josva ad al Israel, ad dets Ældste og dets Øverster og dets Dommere og dets Fogeder, og han sagde til dem: Jeg er gammel, jeg er kommen tilaars.

  • 3Herren din Gud, han gaaer over for dit Ansigt, han skal ødelægge disse Folk for dit Ansigt, at du skal eie dem; Josva, han skal gaae over for dit Ansigt, saasom Herren haver sagt.

  • 37Herren blev endog vred paa mig for eders Skyld og sagde: Du skal ikke heller komme derind.

  • 7Og Mose kaldte ad Josva og sagde til ham for al Israels Øine: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal indgaae med dette Folk i det Land, som Herren svoer deres Fædre at give dem; og du, du skal dele det til Arv imellem dem.

  • 73%

    50Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho, og sagde:

    51Tal til Israels Børn, og du skal sige til dem: Naar I ere gangne over Jordanen ind i Canaans Land,

  • 8Men der Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, var død, hundrede og ti Aar gammel,

  • 23Og han bød Josva, Nuns Søn, og sagde: Vær frimodig og vær stærk, thi du, du skal føre Israels Børn ind i det Land, som jeg haver svoret dem; og jeg, jeg vil være med dig.

  • 4Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob, og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg haver ladet dig see det med dine Øine, men du skal ikke gaae derhen over.

  • 11Disse Mænd, som ere opgangne af Ægypten, fra tyve Aar gamle og derover, skulle ikke see det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob; thi de have ikke fuldkommeligen efterfulgt mig;

  • 29Og det skede efter disse Handeler, da døde Josva, Nuns Søn, Herrens Tjener, hundrede og ti Aar gammel.

  • 7Jeg var fyrretyve Aar gammel, der Mose, Herrens Tjener, sendte mig fra Kades-Barnea til at speide Landet; og jeg sagde ham Svar igjen, ligesom jeg meente.

  • 71%

    48Og Herren talede til Mose paa den samme Dag og sagde:

    49Gak op paa dette Abarims Bjerg, paa Nebo Bjerg, som er i Moabs Land, som er lige for Jericho, og besee det Land Canaan, hvilket jeg giver Israels Børn til Eiendom;

  • 14Og see, jeg gaaer idag al Verdens Vei; og I skulle vide i eders ganske Hjerte og i eders ganske Sjæl, at ikke eet Ord er faldet af alle de gode Ord, som Herren eders Gud har talet over eder, at de jo alle ere komne for eder; der faldt ikke eet Ord af dem.

  • 3Og Mose og Eleasar, Præsten, talede med dem paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen mod Jericho, og sagde:

  • 18da forkynder jeg eder idag, at I skulle aldeles omkomme; I skulle ikke forlænge eders Dage i Landet, hvorhen du drager over Jordanen, for at komme derhen til at eie det.

  • 52Thi du skal besee Landet tvært over for; men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.

  • 21da vil jeg og ikke ydermere fordrive Nogen fra deres Ansigt af Hedningerne, som Josva lod efter, der han døde;

  • 16Og Herren talede til Mose og sagde:

  • 2Og han sagde: See nu, jeg er gammel og veed ikke min Dødsdag.

  • 31Thi I gaae over Jordanen, at komme ind til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eie det og boe i det.

  • 1Og Mose gik op af Moabs slette Marker paa Nebo Bjerg, paa Pisgæ Top, som er lige imod Jericho; og Herren lod ham see alt Gileads Land indtil Dan,

  • 12Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim, og besee Landet, som jeg haver givet Israels Børn.

  • 42Da sagde Herren til mig: Siig dem: I skulle ikke drage op, og I skulle ikke stride, thi jeg er ikke midt iblandt eder; at I skulle ikke blive slagne for eders Fjenders Ansigt.

  • 21Og jeg befoel Josva paa den samme Tid og sagde: Dine Øine have seet alt det, som Herren eders Gud haver gjort ved disse to Konger; saaledes skal Herren gjøre ved alle de Riger, som du drager over til.

  • 16Og Herren sagde til Mose: See, du skal ligge med dine Fædre; og dette Folk skal opstaae og bedrive Hor efter det fremmede Lands Guder, hvor det gaaer hen midt i det, og forlade mig og gjøre min Pagt til Intet, som jeg haver gjort med det.

  • 29— ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.

  • 30Og han sagde til ham: Jeg vil ikke gaae (med eder), men jeg vil gaae til mit Land og til min Slægt.

  • 69%

    17da talede Herren til mig og sagde:

    18Du drager idag igjennem Moabiternes Landemærke ved Ar.

  • 34Men Barsillai sagde til Kongen: Hvad er det, jeg endnu haver at leve, at jeg skulde fare op med Kongen til Jerusalem?