5 Mosebok 3:25

Original Norsk Bibel 1866

Kjære, lad mig fare over, og lad mig see det gode Land, som er der over Jordanen, dette gode Bjerg og Libanon.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • 2 Mos 3:8 : 8 Og jeg er nedfaren for at redde dem af Ægypternes Haand og for at føre dem op af dette Land, til et godt og vidt Land, til et Land, som flyder med Melk og Honning, til Cananitens og Hethitens og Amoritens og Pheresitens og Hevitens og Jebusitens Sted.
  • 5 Mos 4:21-22 : 21 Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv. 22 Thi jeg døer i dette Land, jeg gaaer ikke over Jordanen; men I skulle gaae over den, og eie dette gode Land.
  • 5 Mos 11:11-12 : 11 Men det Land, hvortil I drage over, for at eie det, er et Land med Bjerge og Dale, det drikker Vand af Himmelens Regn. 12 (Det er) et Land, som Herren din Gud har nøie Agt paa; Herrens din Guds Øine (see) stedse derpaa, fra Aarets Begyndelse og indtil Aarets Ende.
  • Esek 20:6 : 6 Jeg opløftede min Haand paa den samme Dag til dem, at udføre dem af Ægypti Land til et Land, som jeg havde udseet for dem, som flyder med Melk og Honning, det er det deiligste af alle Landene.
  • 4 Mos 32:5 : 5 Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    26Men Herren blev fortørnet paa mig for eders Skyld, og vilde ikke høre mig; men Herren sagde til mig: Lad det være dig nok, bliv ikke ved at tale til mig ydermere om denne Sag.

    27Gak op paa Pisgæ Top, og opløft dine Øine mod Vesten og mod Norden og mod Sønden og mod Østen, og see det med dine Øine; thi du skal ikke gaae over denne Jordan.

    28Og byd Josva, og gjør ham frimodig og styrk ham; thi han, han skal gaae over for dette Folks Ansigt, og han skal dele dem Landet til Arv, hvilket du skal see.

  • 77%

    21Og Herren blev vred paa mig for eders Handelers Skyld, og svoer, at jeg skulde ikke gaae over Jordanen, ei heller komme ind i det gode Land, som Herren din Gud giver dig til Arv.

    22Thi jeg døer i dette Land, jeg gaaer ikke over Jordanen; men I skulle gaae over den, og eie dette gode Land.

  • 27Jeg vil drage igjennem dit Land, jeg vil gaae alene paa Veien, jeg vil ikke vige til den høire eller venstre Side.

  • 75%

    7Vender om, og reiser, og kommer til Amoriternes Bjerg og til alle Naboerne derhos, paa den slette Mark, paa Bjerget, og i det Lave, og i Sønden, og hos Havets Havn, til Cananiternes Land og til Libanon, indtil den store Flod, den Flod Phrat.

    8See, jeg haver givet det Land for eders Ansigt; kommer og indtager det Land (til Arv), som Herren haver svoret eders Fædre, Abraham, Isak og Jakob, at give dem og deres Sæd efter dem.

  • 49Gak op paa dette Abarims Bjerg, paa Nebo Bjerg, som er i Moabs Land, som er lige for Jericho, og besee det Land Canaan, hvilket jeg giver Israels Børn til Eiendom;

  • 5Og de sagde: Dersom vi have fundet Naade for dine Øine, da lad dette Land gives dine Tjenere til Eiendom, lad os ikke gaae over Jordanen.

  • 12Og Herren sagde til Mose: Gak op paa dette Bjerg Abarim, og besee Landet, som jeg haver givet Israels Børn.

  • 74%

    1Og Mose gik op af Moabs slette Marker paa Nebo Bjerg, paa Pisgæ Top, som er lige imod Jericho; og Herren lod ham see alt Gileads Land indtil Dan,

    2og al Naphthali, og Ephraims og Manasse Land, og alt Judæ Land indtil det yderste Hav,

  • 73%

    23Og jeg bad Herren om Naade paa den samme Tid, og sagde:

    24Herre, Herre, du, du haver begyndt at lade din Tjener see din Storhed og din stærke Haand; thi hvo er en Gud i Himmelen og paa Jorden, som kan gjøre efter dine Gjerninger og efter din Styrke?

  • 3til et Land, som flyder med Melk og Honning; men jeg vil ikke fare op med dig, thi du er et haardnakket Folk, at jeg ikke skal fortære dig paa Veien.

  • 11Og Herren sagde til mig: Staa op, gak hen at reise for Folkets Ansigt, at de maae komme ind at eie Landet, hvilket jeg svoer deres Fædre at give dem.

  • 3Og den Ene sagde: Kjære, vil du, da gak med dine Tjenere; og han sagde: Jeg, jeg vil gaae med.

  • 29— ligesom Esaus Børn gjorde imod mig, de, som boe i Seir, og Moabiterne, som boe i Ar — indtil at jeg kommer over Jordanen, til det Land, som Herren vor Gud giver os.

  • 17Kjære, lad os gaae igjennem dit Land, vi ville hverken gaae igjennem Ager eller Viingaard, og ei drikke Vandet af (nogen) Brønd; vi ville gaae ad Kongeveien, vi ville hverken bøie til den høire eller til den venstre Side, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.

  • 17Og nu, Kjære, lad Herrens Kraft blive stor, saasom du haver talet og sagt:

  • 18Men han sagde: Kjære, lad mig see din Herlighed.

  • 17og den slette Mark, og Jordanen og Landemærket, fra Cinnereth og indtil Havet ved den slette Mark, nemlig det salte Hav, nede ved Pisgæ Vandløb imod Østen.

  • Jos 1:3-4
    2 vers
    72%

    3Alt det Sted, som eders Fodsaale skal træde paa, det haver jeg givet eder, saasom jeg sagde til Mose.

    4Fra Ørken og dette Libanon, og indtil den store Flod, den Flod Phrat, alt Hethiternes Land, og indtil det store Hav imod Solens Nedgang, det skal være eders Landemærke.

  • 13Og nu, Kjære, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, da viis mig, Kjære, dine Veie, at jeg kan kjende dig, paa det jeg maa (visseligen) finde Naade for dine Øine; og see (dog), at dette Folk er dit Folk.

  • 4Og Herren sagde til ham: Dette er det Land, som jeg haver svoret Abraham, Isak og Jakob, og sagt: Din Sæd vil jeg give det; jeg haver ladet dig see det med dine Øine, men du skal ikke gaae derhen over.

  • 2Og han sagde til dem: Jeg er idag hundrede og tyve Aar gammel, jeg kan ikke ydermere gaae ud og gaae ind; og Herren sagde til mig: Du skal ikke gaae over denne Jordan.

  • 52Thi du skal besee Landet tvært over for; men du skal ikke komme derhen, ind i det Land, som jeg giver Israels Børn.

  • 50Og Herren talede til Mose paa Moabiternes slette Marker, ved Jordanen imod Jericho, og sagde:

  • 71%

    19Saa reiste vi fra Horeb og gik igjennem hele denne store og forfærdelige Ørk, hvilken I saae, paa Veien til det amoritiske Bjerg, saasom Herren vor Gud befoel os; og vi kom til Kades-Barnea.

    20Da sagde jeg til eder: I ere komne til det amoritiske Bjerg, hvilket Herren vor Gud vil give os.

    21See, Herren din Gud haver givet det Land for dit Ansigt; drag op, indtag det, saasom Herren, dine Fædres Gud, haver sagt dig, frygt ikke og ræddes ikke.

    22Da kom I alle frem til mig og sagde: Lader os sende Mænd for vort Ansigt, som kunne udforske os Landet, og de skulle give os Svar igjen, ad hvilken Vei vi skulle drage op, og de Stæder, som vi skulle komme til.

  • 15See ned af din Helligheds Bolig, af Himmelen, og velsign dit Folk Israel og det Land, som du haver givet os, ligesom du haver svoret vore Fædre, et Land, som flyder med Melk og Honning.

  • 31Thi I gaae over Jordanen, at komme ind til at eie Landet, som Herren eders Gud giver eder; og I skulle eie det og boe i det.

  • 37Herren blev endog vred paa mig for eders Skyld og sagde: Du skal ikke heller komme derind.

  • 1Og Herren sagde til Mose: Gak, drag op herfra, du og Folket, som du førte op af Ægypti Land, til det Land, som jeg tilsvoer Abraham, Isak og Jakob, sigende: Din Sæd vil jeg give det —

  • 15Og vil du saa gjøre ved mig, da slaa mig (heller) ihjel, dersom jeg haver fundet Naade for dine Øine, og lad mig ikke see paa min Ulykke.

  • 25Og de toge i deres Haand af Landets Frugt og førte ned til os, og de førte os Svar tilbage og sagde: Det er et godt Land, som Herren vor Gud haver givet os.

  • 12Saa giv mig nu dette Bjerg, som Herren talede om paa den samme Dag; thi du hørte paa den samme Dag, at de Anakim ere der, og (der) ere store (og) faste Stæder, maaskee Herren vil være med mig, at jeg kan fordrive dem, saasom Herren haver sagt.

  • 31Og han sagde: Kjære, forlad os ikke; thi efterdi du veed, hvorledes vi skulle leire os i Ørken, saa skal du (fremdeles) være vore Øine.

  • 16efter alt det, du begjærede af Herren din Gud i Horeb paa Forsamlingens Dag, og sagde: Jeg kan ikke blive ved at høre Herrens min Guds Røst, og ikke ydermere see denne store Ild, at jeg skal ikke døe.

  • 7Thi Herren din Gud fører dig i et godt Land, et Land, hvorudi Vandbække, Kilder og dybe (Vande) ere, som udgaae udi Dalene og hos Bjergene,

  • 17Og jeg haver sagt: Jeg vil opføre eder af Ægyptens Elendighed til Cananitens og Hethitens og Amoritens og Pheresitens og Hevitens og Jebusitens Land, til et Land, som flyder med Melk og Honning.

  • 11See, al Jordens Herres Pagtes Ark, den gaaer over for eders Ansigt igjennem Jordanen.

  • 8Og han sagde: Ad hvilken Vei skulle vi drage op? og han sagde: Ad den Vei igjennem Edoms Ørk.

  • 8Dersom Herren haver Behagelighed til os, da fører han os ind i dette Land og giver os det, et Land, som flyder med Melk og Honning.

  • 22Lad mig gaae igjennem dit Land, vi ville ikke bøie til Ager eller til Viingaard, vi ville ikke drikke Vand af (nogen) Brønd, vi ville drage ad Kongeveien, indtil vi komme igjennem dit Landemærke.

  • 19Og Israel sendte Bud til Sihon, Amoriternes Konge, Konge i Hesbon, og Israel lod ham sige: Kjære, lad os drage igjennem dit Land indtil mit Sted.