2 Mosebok 33:10
Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.
Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Men Mose tog Paulunet og slog sig det ud udenfor Leiren, langt fra Leiren, og kaldte det Forsamlingens Paulun; og det skede, at hver, som vilde adspørge Herren, maatte gaae ud til Forsamlingens Paulun, som var udenfor Leiren.
8 Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet.
9 Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.
15 Og Herren blev seet i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.
34 Da skjulte en Sky Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
35 Og Mose kunde ikke gaae ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen boede over det; og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
36 Og naar Skyen opsteg fra Tabernaklet, reiste Israels Børn, paa alle deres Reiser.
37 Men naar Skyen ikke opsteg, da reiste de ikke, indtil den Dag, den opsteg.
38 Thi Herrens Sky skulde være over Tabernaklet om Dagen, og Ild skulde være deri om Natten, for al Israels Huses Øine, paa alle deres Reiser.
15 Og paa den Dag, som Tabernaklet blev opreist, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var, over Tabernaklet som en Ild at see til, indtil om Morgenen.
16 Saaledes skede det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten (var det som) en Ild at see til.
17 Og eftersom Skyen foer op fra at være over Paulunet, derefter reiste Israels Børn; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der leirede Israels Børn sig.
18 Efter Herrens Mund reiste Israels Børn, og efter Herrens Mund leirede de sig; alle de Dage, som Skyen boede over Tabernaklet, leirede de sig.
34 Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren.
23 Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.
24 Og Ild udkom fra Herrens Ansigt og fortærede paa Alteret Brændofferet og det Fede; og alt Folket saae det, og de frydede sig, og de faldt ned paa deres Ansigter.
6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.
10 Og det skede, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saae de hen til Ørken; og see, Herrens Herlighed saaes i Skyen.
5 Og de toge det, som Mose havde befalet, foran Forsamlingens Paulun; og al Menigheden kom nær til, og de stode for Herrens Ansigt.
10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
14 Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;
16 Og det skede paa den tredie Dag, der det blev Morgen, at der var Torden og Lyn og en tyk Sky paa Bjerget, og en saare stærk Basuns Lyd, og det ganske Folk bævede, som var i Leiren.
17 Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.
42 Og det skede, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte de sig til Forsamlingens Paulun, og see, Skyen skjulte det, og Herrens Herlighed blev seet.
43 Og Mose og Aron kom foran Forsamlingens Paulun
18 Og alt Folket saae Tordenen og Blussene og Basunens Lyd, og Bjerget ryge; ja Folket saae det, og de flyede og stode langt borte.
33 som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
20 Og naar Skyen var faa Dage over Tabernaklet, da leirede de sig efter Herrens Mund og reiste efter Herrens Mund.
5 Da kom Herren ned i en Skystøtte og stod i Paulunets Dør; og han kaldte ad Aron og Maria, og de gik begge ud.
10 Og det skede, der Præsterne udgik af Helligdommen, da fyldte en Sky Herrens Huus,
21 Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
22 Han lod ikke vige den Skystøtte om Dagen, eller den Ildstøtte om Natten, (som gik) for Folkets Aasyn.
19 Og Korah samlede den ganske Menighed imod dem, til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed blev seet for den ganske Menighed.
3 Men Cherubim stode ved Husets høire Side, der den Mand gik ind, og en Sky fyldte den inderste Forgaard.
4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed.
31 Og Folket troede; og der de hørte, at Herren besøgte Israels Børn, og at han havde seet deres Elendighed, da bøiede de sig og tilbade.
4 Og Mose gjorde, saasom Herren befoel ham, og Menigheden forsamledes til Forsamlingens Pauluns Dør.
3 Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.
10 Og de saae Israels Gud; og det var under hans Fødder som et Arbeide af Saphirsteen og som Himmelen selv, naar den er klar.
15 Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.
16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.
7 Han talede til dem udi en Skystøtte; de holdt hans Vidnesbyrd og den Skik, som han gav dem.
19 Da drog den Guds Engel afsted, som gik for Israels Hær, og gik bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem.
11 Men Herren talede til Mose Ansigt mod Ansigt, ligesom en Mand taler med sin Næste; og han vendte om til Leiren, men hans Tjener Josva, Nuns Søn, den unge Karl, veg ikke fra Paulunet.
21 Og Folket stod langt borte; og Mose gik nær til Mørket, hvor Gud var.
12 Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
33 Og de førte Tabernaklet til Mose, Paulunet og alle dets Redskaber, dets Hager, dets Fjæle, dets Stænger, og dets Støtter og dets Fødder,
9 Da sagde Herren til Mose: See, jeg vil komme til dig i en tyk Sky, paa det Folket maa høre, naar jeg taler med dig, og troe dig evindeligen; og Mose havde forkyndt Folkets Ord for Herren.
3 Og de skulle blæse (langsomt) i dem, saa skal al Menigheden samles til dig, til Forsamlingens Pauluns Dør.