4 Mosebok 10:34
Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren.
Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Da skjulte en Sky Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
35Og Mose kunde ikke gaae ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen boede over det; og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
36Og naar Skyen opsteg fra Tabernaklet, reiste Israels Børn, paa alle deres Reiser.
37Men naar Skyen ikke opsteg, da reiste de ikke, indtil den Dag, den opsteg.
38Thi Herrens Sky skulde være over Tabernaklet om Dagen, og Ild skulde være deri om Natten, for al Israels Huses Øine, paa alle deres Reiser.
33Saa reiste de fra Herrens Bjerg tre Dages Reise, og Herrens Pagtes Ark drog for deres Ansigt (samme) tre Dages Reise, at opsøge for dem Hvilestedet.
15Og paa den Dag, som Tabernaklet blev opreist, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var, over Tabernaklet som en Ild at see til, indtil om Morgenen.
16Saaledes skede det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten (var det som) en Ild at see til.
17Og eftersom Skyen foer op fra at være over Paulunet, derefter reiste Israels Børn; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der leirede Israels Børn sig.
18Efter Herrens Mund reiste Israels Børn, og efter Herrens Mund leirede de sig; alle de Dage, som Skyen boede over Tabernaklet, leirede de sig.
19Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn vare paa Herrens Varetægt og reiste ikke.
20Og naar Skyen var faa Dage over Tabernaklet, da leirede de sig efter Herrens Mund og reiste efter Herrens Mund.
21Og naar Skyen var der fra Aftenen indtil Morgenen, og Skyen foer op om Morgenen, da reiste de; eller (det skede) om Dagen eller om Natten, at Skyen foer op, da reiste de.
22Eller naar Skyen blev to Dage eller en Maaned eller et Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da leirede Israels Børn sig og reiste ikke; men naar den foer op, reiste de.
23Efter Herrens Mund leirede de sig, og efter Herrens Mund reiste de; de toge vare paa Herrens Varetægt efter Herrens Mund formedelst Mose.
21Og Herren gik for dem, om Dagen i en Skystøtte, at lede dem paa Veien, og om Natten i en Ildstøtte, at lyse for dem, at de kunde vandre Dag og Nat.
22Han lod ikke vige den Skystøtte om Dagen, eller den Ildstøtte om Natten, (som gik) for Folkets Aasyn.
33som gik for eders Ansigt paa Veien, at opsøge for eder Stedet, hvor I skulde leire eder, i en Ild om Natten, at vise eder Veien, som I skulde gaae paa, og i en Sky om Dagen.
35Og det skede, naar Arken reiste, da sagde Mose: Herre, staa op, saa skulle dine Fjender adspredes, og de, som dig hade, skulle flye fra dit Ansigt.
14Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;
19Da drog den Guds Engel afsted, som gik for Israels Hær, og gik bag dem; og Skystøtten drog fra deres Ansigt og stod bag dem.
20Og den kom imellem Ægypternes Hær og imellem Israels Hær, og den var Skyen og Mørket (for hine), men oplyste Natten (for disse); og den Ene kom ikke til den Anden den ganske Nat.
14Og han ledede dem om Dagen ved en Sky, og den ganske Nat ved Ildens Lys.
12Og du ledede dem om Dagen ved en Skystøtte, og om Natten ved en Ildstøtte til at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
44Men de formastede sig hovmodeligen til at drage op ovenpaa Bjerget; men Herrens Pagtes Ark og Mose, de vege ikke midt ud af Leiren.
10Og det skede, der Præsterne udgik af Helligdommen, da fyldte en Sky Herrens Huus,
8Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet.
9Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.
10Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.
15Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.
16Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.
28Denne var Israels Børns Reises (Orden) efter deres Hære, naar de reiste.
11Og det skede i det andet Aar, i den anden Maaned, paa den tyvende (Dag) i Maaneden, da foer Skyen op fra at være over Vidnesbyrdets Tabernakel.
12Og Israels Børn reiste frem, at drage fra Sinai Ørk; og Skyen blev i den Ørk Paran.
13Saa reiste de første (Gang) efter Herrens Mund formedelst Mose.
10Og det skede, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saae de hen til Ørken; og see, Herrens Herlighed saaes i Skyen.
15Og Herren blev seet i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.
1Disse ere Israels Børns Reiser, som vare uddragne af Ægypti Land, efter deres Hære, formedelst Mose og Aron.
2Og Mose skrev deres Udgange, efter deres Reiser, efter Herrens Mund, og disse ere deres Reiser, efter deres Udgange:
24Og det skede, der Morgenvagten kom, da saae Herren til de Ægypters Hær i Ildens og Skyens Støtte, og forfærdede de Ægypters Hær.
19Og du, du forlod dem ikke i Ørken efter dine mange Barmhjertigheder; den Skystøtte veg ikke fra dem om Dagen at lede dem paa Veien, eller Ildstøtten om Natten at lyse for dem paa Veien, som de skulde gaae paa.
42Og det skede, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte de sig til Forsamlingens Paulun, og see, Skyen skjulte det, og Herrens Herlighed blev seet.
3Og de bøde Folket og sagde: Naar I see Herrens eders Guds Pagtes Ark, og Præsterne, Leviterne, som bære den, saa skulle I reise ud fra eders Sted og gaae efter den.
18Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
9Og Herrens Vrede optændtes imod dem, og han gik bort.
39Han udbredte en Sky til et Skjul, og en Ild til at oplyse Natten.
10Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
14Og det skede, der Folket reiste fra deres Pauluner for at gaae over Jordanen, da optoge Præsterne Pagtens Ark for Folkets Ansigt.
34Men der han sagde dette, kom en Sky og overskyggede dem; men de forfærdedes, der de kom ind i Skyen.
9Og naar Duggen faldt over Leiren om Natten, da faldt Man ned derpaa.