2 Mosebok 24:10

Original Norsk Bibel 1866

Og de saae Israels Gud; og det var under hans Fødder som et Arbeide af Saphirsteen og som Himmelen selv, naar den er klar.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Joh 1:18 : 18 Ingen haver nogen Tid seet Gud; den eenbaarne Søn, som er i Faderens Skjød, han haver forklaret (ham).
  • Åp 4:3 : 3 Og den, som sad, var at see til lig Jaspissteen og Sarder; og der var en Regnbue trindt omkring Thronen, at see til lig Smaragden.
  • Esek 10:1 : 1 Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.
  • Matt 17:2 : 2 Og han blev forvandlet for dem, og hans Ansigt skinnede som Solen, men hans Klæder bleve hvide som Lyset.
  • 1 Mos 32:30 : 30 Og Jakob kaldte Stedets Navn Pnuel; thi (han sagde:) jeg haver seet Gud, Ansigt til Ansigt, og min Sjæl er frelst.
  • 2 Mos 33:20 : 20 Og han sagde: Du kan ikke see mit Ansigt; thi Mennesket kan ikke see mig og leve.
  • 2 Mos 33:23 : 23 Og naar jeg borttager min Haand, da skal du see mig bag til; men mit Ansigt kan ikke sees.
  • Åp 21:11 : 11 Den havde Guds Herlighed, og dens Glands var som den dyrebareste Steen, som krystalklar Jaspis.
  • 1 Tim 6:16 : 16 han, som alene haver Udødelighed, som boer i et Lys, til hvilket Ingen kan komme, hvem intet Menneske haver seet, ikke heller kan see; ham være Ære og evig Magt! Amen.
  • 1 Joh 4:12 : 12 Ingen haver nogen Tid seet Gud; dersom vi elske hverandre, bliver Gud i os, og hans Kjærlighed er fuldkommet i os.
  • Åp 1:16 : 16 Og han havde syv Stjerner i sin høire Haand, og et tveegget skarpt Sværd udgik af hans Mund, og hans Ansigt var som Solen, naar den skinner i sin Kraft.
  • Joh 6:46 : 46 Ikke at Nogen haver seet Faderen, uden den, som er af Gud, han haver seet Faderen.
  • Joh 14:9 : 9 Jesus siger til ham: Saa lang en Tid er jeg hos eder, og du haver ikke kjendt mig, Philippus? Hvo mig haver seet, haver seet Faderen; og hvorledes siger du da: Viis os Faderen?
  • Åp 21:18-23 : 18 Og dens Muur var fra Grunden opbygget af Jaspis, og Staden var reent Guld, lig det rene Glar. 19 Og Stadens Muurs Grundvolde vare prydede med allehaande dyrebare Stene: Den første Grundvold var Jaspis, den anden Saphir, den tredie Chalcedon, den fjerde Smaragd, 20 den femte Sardonyx, den sjette Sarder, den syvende Chrysolith, den ottende Beryl, den niende Topas, den tiende Chrysopras, den ellevte Hyacinth, den tolvte Amethyst. 21 Og de tolv Porte vare tolv Perler, enhver af Portene (var) af een Perle, og Stadens Gade var reent Guld, som et gjennemsigtigt Glar. 22 Og jeg saae intet Tempel i den; thi dens Tempel er Herren, Gud, den Almægtige, og Lammet. 23 Og Staden behøver ikke Solen eller Maanen til at skinne i den; thi Guds Herlighed oplyser den, og Lammet er dens Lys.
  • Dom 13:21-22 : 21 Og Herrens Engel lod sig ikke ydermere see for Manoah og for hans Hustru; da fornam Manoah, at det var Herrens Engel. 22 Og Manoah sagde til sin Hustru: Vi døe visseligen; thi vi have seet Gud.
  • 1 Kong 22:19 : 19 Og han sagde: Hør derfor Herrens Ord: Jeg saae Herren sidde paa sin Throne, og al Himmelens Hær staaende hos ham ved hans høire og ved hans venstre Side.
  • Høys 6:10 : 10 Hvo er denne, som seer ud som Morgenrøden, deilig som Maanen, reen som Solen, forfærdelig som de, der ere under Bannere?
  • Jes 6:1-5 : 1 I det Aar, der Kong Ussia døde, da saae jeg Herren sidde paa en høi og ophøiet Throne, og Sømmene af hans (Klæder) opfyldte Templet. 2 Seraphim stode over ham, enhver havde sex Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløi den. 3 Og den (ene) raabte til den (anden) og sagde: Hellig, hellig, hellig er den Herre Zebaoth; al Jorden er fuld af hans Ære. 4 Og Dørposterne med Dørtærsklerne rystede af den Raabendes Røst, og Huset blev fuldt af Røg. 5 Da sagde jeg: Vee mig! thi jeg maa (visseligen) udryddes, thi jeg haver urene Læber og boer midt iblandt et Folk, som haver urene Læber; thi mine Øine have seet Kongen, den Herre Zebaoth.
  • Esek 1:26-28 : 26 Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var en Thrones Lignelse som en Saphirsteens Skikkelse; og over Thronens Lignelse var en Lignelse som et Menneskes Skikkelse, ovenover den. 27 Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring. 28 Som Buens Skikkelse, naar den er i Skyen paa den Dag, naar det regner, saa var Glandsens Skikkelse trindt omkring; denne var Herrens Herligheds Lignelses Syn; og jeg saae det og faldt paa mit Ansigt, og hørte en Røst, som talede.
  • 2 Mos 3:6 : 6 Og han sagde (fremdeles): Jeg er din Faders Gud, Abrahams Gud, Isaks Gud og Jakobs Gud; og Mose skjulte sit Ansigt, thi han frygtede for at see paa Gud.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 11Og han lagde ikke sin Haand paa de Ypperste af Israels Børn; og de beskuede Gud, og aade og drak (dog).

  • 78%

    15Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.

    16Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.

    17Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.

    18Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.

  • 1Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.

  • 9Og Mose og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste af Israel stege op.

  • 74%

    26Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var en Thrones Lignelse som en Saphirsteens Skikkelse; og over Thronens Lignelse var en Lignelse som et Menneskes Skikkelse, ovenover den.

    27Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring.

    28Som Buens Skikkelse, naar den er i Skyen paa den Dag, naar det regner, saa var Glandsens Skikkelse trindt omkring; denne var Herrens Herligheds Lignelses Syn; og jeg saae det og faldt paa mit Ansigt, og hørte en Røst, som talede.

  • 10Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn

  • 4Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.

  • 14Og de skulle sige til dette Lands Indbyggere, — naar de høre, at du, Herre, er midt iblandt dette Folk, for hvilke du, Herre, sees øiensynligen, og din Sky staaer over dem, og du gaaer for deres Ansigt i en Skystøtte om Dagen og i en Ildstøtte om Natten;

  • 7Og (hver) af deres Fødder var en lige Fod; men deres Fødders Saale var som en Kalvs Fodsaale, og de vare skinnende som Farven af poleret Kobber.

  • 10Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.

  • 22Og over Hovederne af Dyrene var en Lignelse af en udstrakt Befæstning, af Farve som Krystal, forfærdelig; den var udbredt ovenover deres Hoveder.

  • 70%

    8Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.

    9Og jeg saae, og see, der vare fire Hjul hos Cherubim, hos (enhver) Cherub et Hjul; og Hjulenes Skikkelse var som en Turkoussteens Farve.

    10Og deres Skikkelse var (efter) een Lignelse paa de fire, ligesom det ene Hjul var midt i det (andet) Hjul.

  • 6Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.

  • 3Der alle Israels Børn saae Ilden nedfalde og Herrens Herlighed over Huset, da bøiede de sig ned med Ansigterne til Jorden mod Gulvet, og tilbade og takkede Herren, at han er god, at hans Miskundhed er evindelig.

  • 70%

    31Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:

    32Jeg er dine Fædres Gud, Abrahams Gud, og Isaks Gud, og Jakobs Gud. Da bævede Moses og turde ikke see derhen.

    33Men Herren sagde til ham: Løs Skoene af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er hellig Jord.

  • 17Og Mose førte Folket ud af Leiren, Gud imøde, og de bleve staaende nedenfor Bjerget.

  • 1Og han sagde til Mose: Stig op til Herren, du og Aron, Nadab og Abihu, og halvfjerdsindstyve af de Ældste i Israel; og I skulle tilbede langt fra.

  • 10Og det skede, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saae de hen til Ørken; og see, Herrens Herlighed saaes i Skyen.

  • 22Og Herren sagde til Mose: Saa skal du sige til Israels Børn: I have seet, at jeg haver talet af Himmelen med eder.

  • 5Og han sagde: Kom ikke nær her hid, drag dine Skoe af dine Fødder; thi det Sted, som du staaer paa, er en hellig Jord.

  • 30Og Aron og alle Israels Børn saae Mose, og see, hans Ansigts Hud skinnede; da frygtede de for at komme nær til ham.

  • 18Og alt Folket saae Tordenen og Blussene og Basunens Lyd, og Bjerget ryge; ja Folket saae det, og de flyede og stode langt borte.

  • 22Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.

  • 10Og han sagde: See, jeg vil gjøre en Pagt: For alt dit Folk vil jeg gjøre underlige Ting, som ikke ere skabte i noget Land eller iblandt nogle Hedninger; og alt det Folk, som du er midt iblandt, skal see Herrens Gjerning, thi det er forfærdeligt, hvad jeg skal gjøre med dig.

  • 21og saa frygteligt var Synet, at Moses sagde: Jeg er forfærdet og bæver;

  • 21Og Herren sagde: See, (her er) et Sted hos mig; og du skal staae paa Klippen.

  • 16Og de Tavler vare Guds Arbeide, og den Skrift var Guds Skrift, som var graven i Tavlerne.

  • 5Men Mose og Aron faldt ned paa deres Ansigter, for Israels Børns ganske Menigheds Forsamlings Ansigt.

  • 5Hvor behagelige ere dine Pauluner, Jakob! (ja) dine Boliger, Israel!

  • 2Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.

  • 23Ikke Een saae den Anden, og Ingen opstod af sit Sted i tre Dage; men hos alle Israels Børn var lyst i deres Boliger.

  • 31Og Israel saae den store Haand, som Herren havde beviist paa Ægypterne, og Folket frygtede Herren, og de troede paa Herren og paa Mose, hans Tjener.

  • 10Og han bøiede Himmelen og foer ned, og der var Mørkhed under hans Fødder.

  • 18Og han gav Mose, der han havde udtalet med ham paa Sinai Bjerg, to Vidnesbyrdets Tavler, Steentavler, skrevne med Guds Finger.

  • 24Og Ild udkom fra Herrens Ansigt og fortærede paa Alteret Brændofferet og det Fede; og alt Folket saae det, og de frydede sig, og de faldt ned paa deres Ansigter.

  • 25Og Gud saae Israels Børn, og Gud kjendte dem.

  • 3Og den, som sad, var at see til lig Jaspissteen og Sarder; og der var en Regnbue trindt omkring Thronen, at see til lig Smaragden.

  • 10Og Herren gav mig de to Steentavler, skrevne med Guds Finger; og paa dem (var skrevet) efter alle de Ord, som Herren talede med eder paa Bjerget, midt af Ilden, paa Forsamlingens Dag.

  • 4Og Mose skrev alle Herrens Ord, og stod tidlig op om Morgenen og byggede et Alter neden ved Bjerget, og tolv Støtter, efter de tolv Israels Stammer.

  • 16Hjulenes Skikkelse og deres Arbeide var som Farven af en Turkous, og de fire vare efter een Lignelse; og deres Skikkelser og deres Arbeider vare, saasom der havde været Hjul midt i Hjul.

  • 19Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.