Esekiel 8:4
Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.
Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 Og han førte mig til Porten, den Port, som vender til Veien mod Østen.
2 Og see, Israels Guds Herlighed kom fra Veien mod Østen, og hans Lyd var som store Vandes Lyd, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
3 Og det Syn var som det Syn, jeg havde seet, (ja) som det Syn, jeg havde seet, den Tid jeg kom til at fordærve Staden, og de Syner vare som det Syn, hvilket jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
4 Og Herrens Herlighed kom til Huset paa Veien gjennem Porten, som var vendt mod Østen.
5 Og en Aand opløftede mig og førte mig til den inderste Forgaard, og see, Herrens Herlighed fyldte Huset.
6 Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.
1 Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.
2 Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.
3 Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.
4 Og han førte mig til Portens Vei mod Norden foran for Huset, og jeg saae, og see, Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus; og jeg faldt paa mit Ansigt.
1 I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen.
2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.
3 Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten.
4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
22 Og Herrens Haand var der over mig, og han sagde til mig: Gjør dig rede, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.
23 Og jeg gjorde mig rede og gik ud i Dalen, og see, der stod Herrens Herlighed, ligesom den Herlighed, hvilken jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
5 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! opløft dog dine Øine til Veien imod Norden; og jeg opløftede mine Øine til Veien imod Norden, og see, da var der fra Norden ved Alterets Port dette samme Nidkjærhedens Billede i Indgangen.
6 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! seer du, hvad disse gjøre? (nemlig) de store Vederstyggeligheder, som de af Israels Huus gjøre her, at (jeg maa) vige langt fra min Helligdom; men du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder.
7 Og han førte mig til Forgaardens Dør, og jeg saae, og see, der var et Hul i Væggen.
8 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! bryd dog ind igjennem Væggen; og jeg brød ind igjennem Væggen, og see, (der var) en Dør.
9 Og han sagde til mig: Gak ind, og see de onde Vederstyggeligheder, som de gjøre her.
10 Og jeg gik ind og saae, og see, (da var der) allehaande Ormes og Dyrs Lignelse, Vederstyggelighed, og alle Israels Huses (stygge) Afguder, udgravne paa Væggen trindt omkring.
22 Da opløftede Cherubim deres Vinger, og Hjulene vare tvært over for dem, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
23 Og Herrens Herlighed opløftede sig fra midt i Staden, og stod paa Bjerget, som er Østen for Staden.
24 Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
3 Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.
18 Og Herrens Herlighed gik ud fra Dørtærskelen paa Huset, og stod over Cherubim.
19 Da hævede Cherubim deres Vinger, og opløftedes fra Jorden for mine Øine, der de udgik, og Hjulene vare tvært over for dem; og de stode i Herrens Huses Østreports Dør, og Israels Guds Herlighed var ovenover dem.
27 Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring.
28 Som Buens Skikkelse, naar den er i Skyen paa den Dag, naar det regner, saa var Glandsens Skikkelse trindt omkring; denne var Herrens Herligheds Lignelses Syn; og jeg saae det og faldt paa mit Ansigt, og hørte en Røst, som talede.
12 Da løftede en Aand mig op, og jeg hørte bag mig et stort Bulders Røst, sigende: Lovet være Herrens Herlighed fra sit Sted!
4 Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.
5 Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.
1 Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.
5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.
4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed.
10 Og de saae Israels Gud; og det var under hans Fødder som et Arbeide af Saphirsteen og som Himmelen selv, naar den er klar.
17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.
12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.
13 Og han sagde til mig: Du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder, som de gjøre.
15 Og det skede, der jeg, Daniel, jeg saae samme Syn, da søgte jeg at forstaae det, og see, der stod for mig som en Mands Skikkelse.
17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.
15 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet (det); du skal endnu atter see større Vederstyggeligheder end disse.
1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
16 Den stod, og jeg kunde ikke kjende dens Skikkelse, der var et Billede for mine Øine; det var stille, og jeg hørte en Røst, (som sagde:)
8 Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.
17 Og han kom (derhen) hos, hvor jeg stod, og der han kom, blev jeg forfærdet og faldt paa mit Ansigt; og han sagde til mig: Giv Agt paa, du Menneskesøn! thi det Syn (hører) til Endens Tid.
18 Og der han talede med mig, faldt jeg i en dyb Søvn paa mit Ansigt til Jorden; da rørte han ved mig og kom mig til at staae paa mit Sted.
9 Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.