Esekiel 8:5

Original Norsk Bibel 1866

Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! opløft dog dine Øine til Veien imod Norden; og jeg opløftede mine Øine til Veien imod Norden, og see, da var der fra Norden ved Alterets Port dette samme Nidkjærhedens Billede i Indgangen.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Esek 8:3 : 3 Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.
  • Jer 3:2 : 2 Opløft dine Øine til de høie (Stæder) og see, hvor er du ikke skjændet? du sad ved Veiene for dem, som en Araber i Ørken, og du haver besmittet Landet med dine Horerier og med din Ondskab.
  • Jer 32:34 : 34 Men de satte deres Vederstyggeligheder i det Huus, som er kaldet efter mit Navn, til at besmitte det.
  • Sal 48:2 : 2 Herren er stor og saare priselig i vor Guds Stad, paa hans hellige Bjerg.
  • Sal 78:58 : 58 Og de opirrede ham med deres Høie, og gjorde ham nidkjær med deres udskaarne Billeder.
  • Sak 5:5-9 : 5 Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer. 6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet. 7 Og see, der opløftedes et Centner Bly, og der var en Qvinde, som sad midt i den Epha. 8 Og han sagde: Denne er Ugudeligheden, og han kastede hende midt i den Epha, og kastede den Vægt af Bly for Munden derpaa. 9 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, to Qvinder gik ud, og der var en Aand i deres Vinger, og de havde Vinger som en Storks Vinger, og de opløftede den Epha imellem Jorden og imellem Himmelen. 10 Og jeg sagde til Engelen, som talede med mig: Hvorhen føre de den Epha? 11 Og han sagde til mig, at man skulde bygge hende et Huus i Sinears Land, og det skal tilredes og sættes der ned paa sin Grundvold.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 80%

    6Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! seer du, hvad disse gjøre? (nemlig) de store Vederstyggeligheder, som de af Israels Huus gjøre her, at (jeg maa) vige langt fra min Helligdom; men du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder.

    7Og han førte mig til Forgaardens Dør, og jeg saae, og see, der var et Hul i Væggen.

    8Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! bryd dog ind igjennem Væggen; og jeg brød ind igjennem Væggen, og see, (der var) en Dør.

    9Og han sagde til mig: Gak ind, og see de onde Vederstyggeligheder, som de gjøre her.

    10Og jeg gik ind og saae, og see, (da var der) allehaande Ormes og Dyrs Lignelse, Vederstyggelighed, og alle Israels Huses (stygge) Afguder, udgravne paa Væggen trindt omkring.

    11Og halvfjerdsindstyve Mænd af Israels Huses Ældste, samt Jaasanja, Saphans Søn, som stod midt iblandt dem, stode for deres Ansigt, og hver havde sit Røgelsekar i sin Haand, og der opgik en overflødig Taage af Røgelsen.

    12Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.

    13Og han sagde til mig: Du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder, som de gjøre.

    14Og han førte mig til Herrens Huses Ports Dør, som er imod Norden; og see, der sadde Qvinderne, som begræd Thammus.

    15Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet (det); du skal endnu atter see større Vederstyggeligheder end disse.

    16Og han førte mig ind i Herrens Huses inderste Forgaard, og see, for Herrens Tempels Dør, imellem Forhuset og imellem Alteret, vare ved fem og tyve Mænd, (som vendte) deres Bag til Herrens Tempel, og deres Ansigt imod Østen, og de tilbade imod Solens Opgang.

    17Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.

  • 80%

    1Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.

    2Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.

    3Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.

    4Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.

  • 1Og han førte mig ud til den yderste Forgaard paa Veien, (nemlig) den Vei mod Norden, og han førte mig til det Kammer, som var tvært over for den afdeelte (Plads), og som var tvært over for Bygningen, mod Norden,

  • 75%

    4Og han førte mig til Portens Vei mod Norden foran for Huset, og jeg saae, og see, Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus; og jeg faldt paa mit Ansigt.

    5Og Herren sagde til mig: Du Menneskesøn! sæt dit Hjerte (hertil), og see med dine Øine, og hør med dine Øren alt det, som jeg taler med dig om alle Herrens Huses Skikke og om alle dets Love, og sæt dit Hjerte (til at agte) paa Indgangen i Huset (tillige) med alle Helligdommens Udgange.

  • 74%

    13Og Herrens Ord skede til mig anden Gang, og han sagde: Hvad seer du? og jeg sagde: Jeg seer en sydende Potte, og dens forreste Deel er (vendt hid) fra Norden.

    14Og Herren sagde til mig: Fra Norden skal Ulykken udlades over alle Landets Indbyggere.

    15Thi see, jeg kalder ad alle Rigernes Slægter mod Norden, siger Herren, og de skulle komme og sætte, hver sin Stol for Jerusalems Portes Dør, og trindt omkring imod alle dens Mure og imod alle Judæ Stæder.

  • 8Og han raabte til mig, og talede til mig, og sagde: See, de, som udgaae mod Nordenland, komme min Aand til at hvile i Nordenland.

  • 1Og han førte mig til Porten, den Port, som vender til Veien mod Østen.

  • 1Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port ved Herrens Huus, den, som er vendt imod Østen, og see, i Portens Dør vare fem og tyve Mænd; og jeg saae Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.

  • 19Og han førte mig i Indgangen, som er ved Portens Side, til Helligdommens Kammere, til Præsternes, som vende mod Norden; og see, der var en Plads ved begge Sider, mod Vesten.

  • 73%

    2(Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.

    3Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten.

    4Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.

  • Sak 5:5-6
    2 vers
    72%

    5Og Engelen, den, som talede med mig, gik ud og sagde til mig: Opløft dog dine Øine og see, hvad dette er, som udgaaer.

    6Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet.

  • 20Opløfter eders Øine og seer dem, som komme fra Norden; hvor er (nu) Hjorden, som dig var given, dine deilige Faar?

  • 1Og han førte mig tilbage til den yderste Helligdommens Port, som er vendt mod Østen, og den var tillukket.

  • 71%

    2Og see, der kom sex Mænd paa Veien fra den høie Port, som er vendt imod Norden, og hver havde sit knusende Vaaben i sin Haand, men der var en Mand midt iblandt dem, klædt i Linklæder, og med et Skriverredskab paa sine Lænder; og de gik ind og stode hos det Kobberalter.

    3Og Israels Guds Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub, over hvilken den var, til Husets Dørtærskel; og han kaldte ad den Mand, som var klædt i de Linklæder, som havde det Skriverredskab paa sine Lænder.

  • 4Og Herrens Herlighed kom til Huset paa Veien gjennem Porten, som var vendt mod Østen.

  • 35Og han førte mig til den Port mod Norden, og han afmaalte (den) efter disse Maal,

  • 70%

    1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    2Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.

  • 5da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

  • 1Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.

  • 8idet de satte deres Dørtærskel hos min Dørtærskel, og deres Dørstolpe hos min Dørstolpe, og (der var ikkun) en Væg imellem mig og imellem dem; og de have besmittet mit hellige Navn med deres Vederstyggeligheder, som de have gjort, og jeg haver fortæret dem i min Vrede.

  • 69%

    2Og Herrens Ord skede til mig, sigende:

    3Du Menneskesøn! disse Mænd have (høit) opsat deres (stygge) Afguder i deres Hjerte, og de satte deres Misgjernings Stød ret for deres Ansigt; skulde jeg endeligen adspørges af dem?

  • 1Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der vare) fire Horn.

  • 4Og jeg saae, og see, der kom et Stormveir af Norden, en stor Sky og Ild, som slog sig omkring, og en Glands var hos den trindt omkring; og midt udaf den var som Farven af (det reneste) Kobber, midt udaf Ilden.

  • 44Og udenfor ved den inderste Port vare Kammere til Sangere i den inderste Forgaard, som vare ved Siden af den nordre Port, og de vare vendte til Veien mod Sønden; der var eet ved Siden af Østerporten, (som var) vendt til Veien mod Norden.

  • 23Og Herrens Herlighed opløftede sig fra midt i Staden, og stod paa Bjerget, som er Østen for Staden.

  • 1Og Herrens Ord skede til mig, sigende: