Esekiel 40:2
(Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.
(Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
1 I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen.
3 Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten.
4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
5 Og see, (der gik) en Muur udenom Huset trindt omkring, og i Mandens Haand var det Maalerør, sex Alen (langt, saa hver var en almindelig) Alen og en Haandbred, og han maalte Bygningens Bredde, eet Rør, og Høiden, eet Rør.
6 Og han kom til Porten, som var vendt til Veien, mod Østen, og gik op ad dens Trapper, og han maalte Portens Dørtærskel, eet Rør i Bredden, og den anden Dørtærskel, eet Rør i Bredden;
3 Og han udrakte (Noget, som havde) Skikkelse (som) en Haand, og tog mig ved Haaret paa mit Hoved; og en Aand opløftede mig imellem Jorden og imellem Himmelen, og førte mig til Jerusalem i Guds Syner, til den inderste Ports Dør, som vender til Norden, der hvor Nidkjærhedens Billede sad, som vakte Nidkjærhed.
4 Og see, der var Israels Guds Herlighed efter den Skikkelse, som jeg havde seet i Dalen.
1 Og jeg opløftede mine Øine og saae, og see, (der vare) fire Horn.
2 Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.
35 Og han førte mig til den Port mod Norden, og han afmaalte (den) efter disse Maal,
10 Og han førte mig i Aanden hen paa et stort og høit Bjerg, og viste mig den store Stad, det hellige Jerusalem, som nedsteg af Himmelen fra Gud.
24 Og han førte mig paa Veien mod Sønden, og see, (der var) en Port paa Veien mod Sønden, og han maalte dens øverste Dørtræer og dens Forhuse efter disse Maal.
23 Og Herrens Herlighed opløftede sig fra midt i Staden, og stod paa Bjerget, som er Østen for Staden.
24 Og Aanden opløftede mig og førte mig til Chaldæa, til de Bortførte, i Synet, i Guds Aand; og det Syn, som jeg havde seet, foer op fra mig.
1 Og han førte mig til Porten, den Port, som vender til Veien mod Østen.
2 Og see, Israels Guds Herlighed kom fra Veien mod Østen, og hans Lyd var som store Vandes Lyd, og Jorden blev oplyst af hans Herlighed.
3 Og det Syn var som det Syn, jeg havde seet, (ja) som det Syn, jeg havde seet, den Tid jeg kom til at fordærve Staden, og de Syner vare som det Syn, hvilket jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
27 Og (han maalte) Porten til den inderste Forgaard mod Sønden, og maalte fra den (ene) Port til den anden mod Sønden hundrede Alen.
28 Og han førte mig til den inderste Forgaard, til den Port mod Sønden, og han maalte den Port mod Sønden efter disse Maal.
32 Og han førte mig til den inderste Forgaard paa Veien mod Østen, og han maalte den Port efter disse Maal,
17 Og han førte mig til den yderste Forgaard, og see, der vare Kammere og et Gulv, lagt i Forgaarden trindt omkring; der vare tredive Kammere paa Gulvet.
1 Og han førte mig ud til den yderste Forgaard paa Veien, (nemlig) den Vei mod Norden, og han førte mig til det Kammer, som var tvært over for den afdeelte (Plads), og som var tvært over for Bygningen, mod Norden,
5 Og en Aand opløftede mig og førte mig til den inderste Forgaard, og see, Herrens Herlighed fyldte Huset.
6 Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.
38 See, de Dage komme, siger Herren, at denne Stad skal bygges for Herren fra Hananeels Taarn indtil Hjørneporten.
15 Og han fuldendte Maalene i det inderste Huus og førte mig ud til Portens Vei, som var vendt mod Østen, og han maalte den trindt omkring.
4 Og han førte mig til Portens Vei mod Norden foran for Huset, og jeg saae, og see, Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus; og jeg faldt paa mit Ansigt.
22 Og Herrens Haand var der over mig, og han sagde til mig: Gjør dig rede, gak ud i Dalen, og der vil jeg tale med dig.
6 Og han sagde til mig: Haver du seet det, du Menneskesøn? og han lod mig gaae og førte mig tilbage ved Bækkens Bred.
1 Og mig blev givet et Rør, ligesom en Maalestok; og Engelen stod der, sigende: Staa op og maal Guds Tempel og Alteret og dem, som tilbede derudi.
8 Du skal blive hjemsøgt efter mange Dage, i de sidste Aar skal du komme til det Land, som er tilbageført fra Sværd, som er samlet af mange Folk, (nemlig) paa Israels Bjerge, som have stedse været øde, naar det er udført fra Folkene, og de boe allesammen tryggeligen.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Jerusalem, og lad (din Tale) dryppe imod Helligdommene, og spaa imod Israels Land.
48 Og han førte mig til Husets Forhuus, og maalte Forhusets øverste Dørtræ, fem Alen paa denne, og fem Alen paa den (anden Side), og Portens Bredde var tre Alen paa denne, og tre Alen paa den (anden Side).
49 Forhusets Længde var tyve Alen, og Bredden elleve Alen, og det havde Trapper, som man gik op ad til det, og der stode Piller ved de øverste Dørtræer, een paa denne, og een paa den (anden Side).
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem.
1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, og jeg vil tale med dig.
2 Og der kom en Aand i mig, der han talede til mig, og den stillede mig paa mine Fødder; og jeg hørte ham, der talede til mig.
1 Og du Menneskesøn! tag dig en Muursteen, og du skal lægge den for dit Ansigt og tegne derpaa Jerusalems Stad.
1 Og Aanden opløftede mig og førte mig til den østre Port ved Herrens Huus, den, som er vendt imod Østen, og see, i Portens Dør vare fem og tyve Mænd; og jeg saae Jaasanja, Assurs Søn, midt iblandt dem, og Pelatja, Benajas Søn, Folkets Fyrster.
4 derfor, Israels Bjerge! hører den Herre Herres Ord: Saa sagde den Herre Herre til Bjergene og til Høiene, til Strømmene og til Dalene, til de ødelagte Ørkener og til de forladte Stæder, som ere blevne det Overblevne iblandt Hedningerne, der ere trindt omkring, til Rov og Bespottelse;
10 Man skal gaae omkring i det ganske Land, som paa en slet Mark, fra Geba indtil Rimmon, Sønden for Jerusalem, og den skal ophøies og beboes paa sit Sted, fra Benjamins Port indtil den første Ports Sted, indtil Hjørneporten, og fra Hananeels Taarn indtil Kongens Persekar.
5 da opløftede jeg mine Øine og saae, og see (der stod) en Mand, iført i (linnede) Klæder, og hans Lænder vare ombundne med kosteligt Guld af Uphas.
15 Og den, som talede med mig, havde et Guldrør, at han skulde maale Staden og dens Porte og dens Muur.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 En Byrde over Skuedal: Hvad (fattes) dig nu, at du saaledes stiger op paa Tagene?
8 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og det skede i det sjette Aar, i den sjette (Maaned), paa den femte (Dag) i Maaneden, at jeg sad i mit Huus, og de Ældste af Juda sadde for mit Ansigt, og den Herre Herres Haand faldt paa mig der.