Esekiel 47:6
Og han sagde til mig: Haver du seet det, du Menneskesøn? og han lod mig gaae og førte mig tilbage ved Bækkens Bred.
Og han sagde til mig: Haver du seet det, du Menneskesøn? og han lod mig gaae og førte mig tilbage ved Bækkens Bred.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
7 Idet han førte mig tilbage, see, da (stode der) saare mange Træer ved Bredden af Bækken, (baade) paa denne og paa den (anden Side).
8 Og han sagde til mig: Disse Vande gaae ud til det forreste Galilæa, og flyde ned over den slette Mark, og de gaae i Havet; naar de ere udgangne til Havet, da læges Vandene.
1 Og han førte mig tilbage til Husets Dør, og see, der gik Vand ud fra under Husets Dørtærskel mod Østen; thi Husets forreste Deel var mod Østen, og Vandene løb ned fra under af, fra Husets den høire Side, fra Sønden ved Alteret.
2 Og han førte mig ud paa Veien ad Porten mod Norden, og førte mig omkring paa Veien udenom til den yderste Port ad Veien, som vender mod Østen, og see, der opsprang Vand fra den høire Side.
3 Der Manden gik ud mod Østen, da (havde han) en Maalesnor i sin Haand, og han maalte tusinde Alen, og han førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Anklerne.
4 Og han maalte tusinde (Alen), og førte mig igjennem Vandene, Vand, (som gik) til Knæerne; og han maalte tusinde, og lod mig gaae igjennem Vand, (som gik) til Lænderne.
5 Og han maalte tusinde, (og der var) en Bæk, hvilken jeg ikke kunde gaae igjennem; thi Vandene vare saa høie, (at de vare) Vand at svømme i, en Bæk, som man ikke kunde gaae igjennem.
1 I det fem og tyvende Aar, efterat vi vare bortførte, i Aarets Begyndelse, paa den tiende (Dag) i Maaneden, i det fjortende Aar, efterat Staden blev slagen, paa den selvsamme Dag var Herrens Haand over mig og førte mig derhen.
2 (Ja) i Guds Syner førte han mig til Israels Land, og satte mig ned paa et saare høit Bjerg, og derpaa var der som en bygget Stad mod Sønden.
3 Da han havde ført mig derhen, see, da (var der) en Mand, hans Skikkelse var som Kobberets Skikkelse, og der var en linned Snor i hans Haand, og et Maalerør, og han stod i Porten.
4 Og Manden sagde til mig: Du Menneskesøn! see til med dine Øine, og hør med dine Øren, og sæt dit Hjerte til alt det, som jeg vil lade dig see, thi du er derfor hidført, for at (jeg vil) lade dig see det; forkynd Israels Huus alt det, du seer.
5 Og see, (der gik) en Muur udenom Huset trindt omkring, og i Mandens Haand var det Maalerør, sex Alen (langt, saa hver var en almindelig) Alen og en Haandbred, og han maalte Bygningens Bredde, eet Rør, og Høiden, eet Rør.
1 Herrens Haand var over mig, og Herren udførte mig i en Aand og satte mig ned midt i en Dal, og den var fuld af Been.
2 Og han lod mig gaae forbi dem trindt omkring; og see, (der laae) saare mange ovenpaa (Jorden) i samme Dal, og see, de vare saare tørre.
3 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! mon disse Been kunne blive levende? og jeg sagde: Herre Herre! du veed det.
15 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet (det); du skal endnu atter see større Vederstyggeligheder end disse.
6 Og jeg hørte En tale til mig af Huset, og der var en Mand, som stod hos mig.
6 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! seer du, hvad disse gjøre? (nemlig) de store Vederstyggeligheder, som de af Israels Huus gjøre her, at (jeg maa) vige langt fra min Helligdom; men du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder.
7 Og han førte mig til Forgaardens Dør, og jeg saae, og see, der var et Hul i Væggen.
1 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! staa paa dine Fødder, og jeg vil tale med dig.
17 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! haver du seet (sligt)? er dette ringe agtet for Judæ Huus at gjøre de Vederstyggeligheder, som de gjøre her? thi de have fyldt Landet med Vold, og komme atter til at opirre mig, og see, de holde Stank for deres Næse.
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
2 Du Menneskesøn! sæt dit Ansigt imod Israels Bjerge, og spaa imod dem.
5 Og jeg, Daniel, jeg saae, og see, der stode to Andre, den Ene ved denne (Side) paa Bredden af Floden, og den Anden ved den (anden Side) paa Bredden af Floden.
6 Og (den Ene) sagde til den Mand, (som var) iført i de linnede (Klæder), som (stod) oven ved Flodens Vand: Hvorlænge (skal det vare), til disse underlige Ting (skulle faae) Ende?
12 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! har du seet, hvad de Ældste af Israels Huus gjøre i Mørket, hver i sit med Billeder beprydede (inderste) Kammer? thi de sige: Herren seer os ikke, Herren haver forladt Landet.
13 Og han sagde til mig: Du skal endnu atter see store Vederstyggeligheder, som de gjøre.
15 Og jeg kom til de Bortførte til Thel-Abib, til dem, som boede ved Chebars Flod, og jeg blev hos dem, som boede der; og jeg blev der i syv Dage forskrækket midt iblandt dem.
16 Og det skede, der syv Dage vare til ende, da skede Herrens Ord til mig, sigende:
17 Du Menneskesøn! jeg haver sat dig til en Vægter over Israels Huus, og du skal høre Ord af min Mund, og paaminde dem paa mine Vegne.
4 Og han sagde til mig: Du Menneskesøn! gak, kom hen til Israels Huus, og du skal tale mine Ord til dem.
1 Og han førte mig til Porten, den Port, som vender til Veien mod Østen.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
3 Og det Syn var som det Syn, jeg havde seet, (ja) som det Syn, jeg havde seet, den Tid jeg kom til at fordærve Staden, og de Syner vare som det Syn, hvilket jeg saae ved Chebars Flod; og jeg faldt paa mit Ansigt.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
15 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
9 Og jeg saae, og see, der var en Haand udrakt til mig; og see, en Bogs Rolle var i den.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og han viste mig Livsens Vands rene Flod, skinnende som Krystal, som udvælder fra Guds og Lammets Throne.
9 Og han sagde til mig: Gak ind, og see de onde Vederstyggeligheder, som de gjøre her.
9 Du Menneskesøn! mon ikke de af Israels Huus, det gjenstridige Huus, have sagt til dig: Hvad gjør du?
17 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
4 Og paa den fire og tyvende Dag i den første Maaned, da jeg var ved Bredden af den store Flod, det er Hiddekel,
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
6 Og jeg sagde: Hvad er det? og han sagde: Dette er en Epha, som gaaer ud; og han sagde: Dette er deres Øiemærke i alt Landet.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
2 Og jeg sagde til Engelen, den, som talede med mig: Hvad ere disse? og han sagde til mig: Disse ere de Horn, som adspredte Juda, Israel og Jerusalem.
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende:
1 Og Herrens Ord skede til mig, og han sagde:
1 Og Herrens Ord skede til mig, sigende: