Esekiel 1:7
Og (hver) af deres Fødder var en lige Fod; men deres Fødders Saale var som en Kalvs Fodsaale, og de vare skinnende som Farven af poleret Kobber.
Og (hver) af deres Fødder var en lige Fod; men deres Fødders Saale var som en Kalvs Fodsaale, og de vare skinnende som Farven af poleret Kobber.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
8Og der vare Menneskehænder under deres Vinger, paa deres fire Sider, og de havde (alle) fire deres Ansigter og deres Vinger.
9Deres Vinger vare sammenføiede, den ene til den anden; de vendte ikke om, naar de gik, de gik hver lige for sig.
10Og deres Ansigters Lignelse var et Menneskes Ansigt, og en Løves Ansigt paa den høire Side paa de Fire, og en Oxes Ansigt paa den venstre Side paa de Fire, og en Ørns Ansigt var paa de Fire.
11Og deres Ansigter og deres Vinger vare oventil adskilte; paa hver vare tvende, som vare sammenføiede, den ene til den anden, og tvende skjulte deres Kroppe.
12Og de gik hver lige for sig; derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, de vendte ikke om, naar de gik.
13Og (anlangende) Dyrenes Lignelse, (da) var deres Skikkelse som Ildens gloende Kul, som brænde, som Blus ere af Skikkelse; den samme (Ild) den foer imellem Dyrene, og Ilden skinnede, og der udgik Lyn af Ilden.
14Og Dyrene løb frem og tilbage, som Lynet er af Skikkelse.
15Og jeg saae Dyrene, og see, der var et Hjul paa Jorden hos Dyrene, det var vendt imod fire (Hjørner).
16Hjulenes Skikkelse og deres Arbeide var som Farven af en Turkous, og de fire vare efter een Lignelse; og deres Skikkelser og deres Arbeider vare, saasom der havde været Hjul midt i Hjul.
17Naar de skulde gaae, gik de mod deres fire Sider; de vendte ikke om, naar de gik.
18Og de havde Fælger, og de vare høie, at man maatte frygte for dem; og deres Fælger vare fulde af Øine trindt omkring paa de fire (Hjul).
19Og naar Dyrene gik, gik Hjulene hos dem, og naar Dyrene opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene.
20Derhen, hvor Aanden vilde gaae, gik de, derhen, hvor Aanden vilde gaae; og Hjulene opløftedes hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.
21Naar de gik, gik disse, og naar de stode, stode disse; og naar de opløftedes fra Jorden, opløftedes Hjulene hos dem, thi der var den levende Aand i Hjulene.
22Og over Hovederne af Dyrene var en Lignelse af en udstrakt Befæstning, af Farve som Krystal, forfærdelig; den var udbredt ovenover deres Hoveder.
23Og under den udstrakte Befæstning (stode) deres Vinger lige (op), den ene hos den anden; der vare to paa hver, som skjulte deres Kroppe her, og to paa hver, som skjulte deres Kroppe der.
24Og jeg hørte deres Vingers Lyd som Lyd af store Vande, som den Almægtiges Lyd, naar de gik, (og) et Bulders Lyd som Lyd af en Hær; naar de stode, lode de deres Vinger synke.
25Og der var en Lyd over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved; naar de stode, lode de deres Vinger synke.
26Og over den udstrakte Befæstning, som var over deres Hoved, var en Thrones Lignelse som en Saphirsteens Skikkelse; og over Thronens Lignelse var en Lignelse som et Menneskes Skikkelse, ovenover den.
27Og jeg saae som Farven af (det reneste) Kobber, (det var der) indentil som en Ilds Skikkelse trindt omkring, fra hans Lænders Skikkelse og opad; og fra hans Lænders Skikkelse og nedad saae jeg som en Ilds Skikkelse, og en Glands derudi trindt omkring.
5Og midt derudaf (saaes) fire Dyrs Lignelse, og denne var deres Skikkelse: de havde et Menneskes Lignelse.
6Og ethvert havde fire Ansigter, og ethvert af dem havde fire Vinger.
15og hans Fødder lige det skinnende Kobber, som om de vare glødede i en Ovn, og hans Røst som mange Vandes Lyd.
32Og de fire Hjul vare nedenunder Listerne, og Hjulegerne vare (op) til Stolen, og ethvert Hjuls Høide var halvanden Alen.
33Og Hjulene vare gjorte, som Vognhjul gjøres; deres Axler og deres Naver og deres Fælger og deres Eger vare alle støbte.
8Og der saaes paa Cherubim et Menneskes Haands Skikkelse under deres Vinger.
9Og jeg saae, og see, der vare fire Hjul hos Cherubim, hos (enhver) Cherub et Hjul; og Hjulenes Skikkelse var som en Turkoussteens Farve.
10Og deres Skikkelse var (efter) een Lignelse paa de fire, ligesom det ene Hjul var midt i det (andet) Hjul.
11Naar de gik, gik de mod deres fire Sider, de vendte sig ikke om, naar de gik; men (til) det Sted, hvor det Første vendte sig, der gik de efter, de vendte sig ikke om, naar de gik.
12Og deres ganske Legeme og deres Rygge og deres Hænder og deres Vinger og Hjulene vare fulde af Øine trindt omkring paa de samme fire Hjul.
6Og foran Thronen var et Glarhav, ligt Krystal, og i Thronens Midte og omkring Thronen vare fire Dyr, fulde af Øine fortil og bagtil.
7Og det første Dyr var ligt en Løve, og det andet Dyr var ligt en Oxe, og det tredie Dyr havde Ansigt som et Menneske, og det fjerde Dyr var ligt en flyvende Ørn.
8Og de fire Dyr havde, hvert især, sex Vinger; de vare rundt om og indentil fulde af Øine, og de havde ingen Hvile Dag eller Nat, sigende: Hellig, hellig, hellig er Herren, Gud, den Almægtige, den, som var, og som er, og som kommer.
21Enhver havde fire Ansigter, og enhver, fire Vinger, og under deres Vinger var en Lignelse af Menneskehænder.
22Og deres Ansigters Lignelse var som de Ansigters, hvilke jeg saae ved Chebars Flod, deres Skikkelser og de (selv); de gik, hver ligefrem for sig.
9Og de havde Pantsere som Jernpantsere, og deres Vingers Lyd var som Lyd af Vogne, naar mange Heste løbe i Krig.
6Og hans Legeme var som en Turkous, og hans Ansigt var som en Lynets Skikkelse, og hans Øine som gloende Blus, og hans Arme og hans Fødder som poleret Kobbers Farve, og hans Ords Røst var som et Bulders Røst.
14Og enhver havde fire Ansigter; det første Ansigt var Cherubs Ansigt, og det andet Ansigt var et Menneskes Ansigt, og det tredie en Løves Ansigt, og det fjerde en Ørns Ansigt.
2Og jeg saae, og see, der var en Skikkelse af Udseende som Ild, fra Udseendet af hans Lænder og nedenfor var Ild, og fra hans Lænder og oventil var Udseende af en Klarhed, som Farven af (det reneste) Kobber.
2Seraphim stode over ham, enhver havde sex Vinger; med to skjulte hver sit Ansigt, og med to skjulte hver sine Fødder, og med to fløi den.
4Det første var som en Løve, og det havde Vinger (som) en Ørn; jeg saae til, indtil at dets Vinger bleve afplukkede af det, og det blev opløftet fra Jorden, og det blev opreist paa Fødderne som et Menneske, og det blev givet et Menneskes Hjerte.
10Og de saae Israels Gud; og det var under hans Fødder som et Arbeide af Saphirsteen og som Himmelen selv, naar den er klar.
4Dets Skikkelse er som Hestes Skikkelse, og som Ryttere skulle de rende.
13Disse de Cherubims Vinger vare udbredte tyve Alen, og de stode paa deres Fødder, og deres Ansigter (vare vendte) til Huset.
6Og (han havde) et Beenharnisk af Kobber over sine Fødder, og et Kobberglavind imellem sine Skuldre.
7Og Græshoppernes Skikkelser lignede Heste, udrustede til Krig, og paa deres Hoveder vare som Kroner af Guld, og deres Ansigter vare som Menneskers Ansigter.
18Og skriv til Menighedens Engel i Thyatira: Dette siger Guds Søn, der haver Øine som Ildslue, og hvis Fødder ere som skinnende Kobber:
1Og jeg opløftede atter mine Øine og saae, og see, fire Vogne, som gik ud imellem de to Bjerge, og Bjergene vare Kobberbjerge.
1Og jeg saae, og see, paa den udstrakte Befæstning, som var over Cherubims Hoved, var som en Saphirsteen, efter Udseende som en Thrones Lignelse, (og) han saaes over dem.
16Og naar Cherubim gik, gik Hjulene hos dem, og naar Cherubim hævede deres Vinger at opløfte sig fra Jorden, vendtes Hjulene heller ikke fra at være hos dem.