2 Mosebok 40:35
Og Mose kunde ikke gaae ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen boede over det; og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
Og Mose kunde ikke gaae ind i Forsamlingens Paulun, thi Skyen boede over det; og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
33 Og han opreiste Forgaarden omkring Tabernaklet og Alteret, og hængte Dækket i Forgaardens Port; og Mose fuldkommede Gjerningen.
34 Da skjulte en Sky Forsamlingens Paulun, og Herrens Herlighed fyldte Tabernaklet.
7 Men Mose tog Paulunet og slog sig det ud udenfor Leiren, langt fra Leiren, og kaldte det Forsamlingens Paulun; og det skede, at hver, som vilde adspørge Herren, maatte gaae ud til Forsamlingens Paulun, som var udenfor Leiren.
8 Og det skede, naar Mose gik ud til Paulunet, da stod alt Folket op, og de stode hver i sit Pauluns Dør, og de saae efter Mose, indtil han kom til Paulunet.
9 Og det skede, naar Mose kom til Paulunet, kom Skystøtten ned og stod i Paulunets Dør, og talede med Mose.
10 Og alt Folket saae Skystøtten staae i Paulunets Dør, og alt Folket stod op, og de bøiede sig, hver i sit Pauluns Dør.
42 Og det skede, der Menigheden samledes mod Mose og mod Aron, da vendte de sig til Forsamlingens Paulun, og see, Skyen skjulte det, og Herrens Herlighed blev seet.
43 Og Mose og Aron kom foran Forsamlingens Paulun
10 Og det skede, der Præsterne udgik af Helligdommen, da fyldte en Sky Herrens Huus,
11 saa at Præsterne ikke kunde staae at tjene for Skyen; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus.
15 Og Herren blev seet i Paulunet i en Skystøtte, og Skystøtten stod over Paulunets Dør.
6 Og Mose og Aron kom fra Menighedens Ansigt til Forsamlingens Pauluns Dør, og faldt ned paa deres Ansigter; og Herrens Herlighed blev seet for dem.
15 Og Mose steg op paa Bjerget, og en Sky bedækkede Bjerget.
16 Og Herrens Herlighed boede paa Sinai Bjerg, og Skyen bedækkede det i sex Dage, og han kaldte ad Mose paa den syvende Dag midt af Skyen.
17 Og Synet af Herrens Herlighed var som en fortærende Ild, øverst paa Bjerget, for Israels Børns Øine.
18 Og Mose kom midt ind i Skyen og steg op paa Bjerget; og Mose var paa Bjerget fyrretyve Dage og fyrretyve Nætter.
14 Og Præsterne kunde ikke staae at tjene for den Sky; thi Herrens Herlighed fyldte Guds Huus.
36 Og naar Skyen opsteg fra Tabernaklet, reiste Israels Børn, paa alle deres Reiser.
37 Men naar Skyen ikke opsteg, da reiste de ikke, indtil den Dag, den opsteg.
38 Thi Herrens Sky skulde være over Tabernaklet om Dagen, og Ild skulde være deri om Natten, for al Israels Huses Øine, paa alle deres Reiser.
2 Og Præsterne kunde ikke gaae ind i Herrens Huus; thi Herrens Herlighed fyldte Herrens Huus.
23 Og Mose og Aron gik til Forsamlingens Paulun, og de gik ud og velsignede Folket, og Herrens Herlighed saaes af alt Folket.
10 Og det skede, der Aron talede til al Israels Børns Menighed, da saae de hen til Ørken; og see, Herrens Herlighed saaes i Skyen.
19 Og han udbredte Paulunet over Tabernaklet, og lagde Paulunets Dække derpaa, ovenpaa, saasom Herren havde befalet Mose.
15 Og paa den Dag, som Tabernaklet blev opreist, skjulte Skyen Vidnesbyrdets Pauluns Tabernakel; og om Aftenen var, over Tabernaklet som en Ild at see til, indtil om Morgenen.
16 Saaledes skede det stedse, at Skyen skjulte det; og om Natten (var det som) en Ild at see til.
17 Og eftersom Skyen foer op fra at være over Paulunet, derefter reiste Israels Børn; og paa det Sted, hvor Skyen blev, der leirede Israels Børn sig.
21 Og han lod føre Arken i Tabernaklet, og hængte det indre Forhæng og gjorde Skjul for Vidnesbyrdets Ark, saasom Herren havde befalet Mose.
34 Og Herrens Sky var over dem om Dagen, naar de reiste af Leiren.
10 Da sagde den ganske Menighed, at man skulde stene dem med Stene; da blev Herrens Herlighed seet i Forsamlingens Paulun for alle Israels Børn
5 Og de toge det, som Mose havde befalet, foran Forsamlingens Paulun; og al Menigheden kom nær til, og de stode for Herrens Ansigt.
6 Da sagde Mose: Dette Ord, som Herren haver befalet, skulle I gjøre; saa skal Herrens Herlighed sees af eder.
19 Og Korah samlede den ganske Menighed imod dem, til Forsamlingens Pauluns Dør; men Herrens Herlighed blev seet for den ganske Menighed.
34 Og naar Mose gik ind for Herren, til at tale med ham, tog han Skjulet af, indtil han gik ud igjen; og han gik ud og talede til Israels Børn, hvad ham var befalet.
35 Og Israels Børn saae Mose Ansigt, at Mose Ansigts Hud skinnede; saa lagde Mose igjen det Skjul paa sit Ansigt, indtil han kom ind, at tale med ham
4 Og Herrens Herlighed opløftedes fra (at være) over Cherub til Husets Dørtærskel; og Huset blev fuldt af Skyen, og Forgaarden blev fuld af Skin af Herrens Herlighed.
19 Og naar Skyen blev over Tabernaklet mange Dage, da toge Israels Børn vare paa Herrens Varetægt og reiste ikke.
20 Og naar Skyen var faa Dage over Tabernaklet, da leirede de sig efter Herrens Mund og reiste efter Herrens Mund.
1 Og Herren talede til Mose og sagde:
43 Og der vil jeg komme til Israels Børn, og det skal helliggjøres ved min Herlighed.
31 Men der Moses det saae, forundrede han sig over det Syn; men der han gik hen for at betragte (det), skede Herrens Røst til ham:
2 Men Mose skal gaae frem for sig alene til Herren, og de Andre, de skulle ikke gaae frem, og Folket skal ikke stige op med ham.
21 Og Herren talede til Mose og sagde:
7 Men I skulle ikke gaae ud af Forsamlingens Pauluns Dør, at I ikke skulle døe, thi Herrens Salveolie er paa eder; og de gjorde efter Mose Ord.
30 Og Mose forføiede sig til Leiren, (ja) han og de Ældste af Israel.
23 Og Mose sagde til Herren: Folket kan ikke stige op paa Sinai Bjerg; thi du, du vidnede for os og sagde: Sæt Grændser om Bjerget og hellige det.
22 Eller naar Skyen blev to Dage eller en Maaned eller et Aar over Tabernaklet, saa den boede over det, da leirede Israels Børn sig og reiste ikke; men naar den foer op, reiste de.
4 Og Mose gjorde, saasom Herren befoel ham, og Menigheden forsamledes til Forsamlingens Pauluns Dør.