Salmenes bok 78:50
Han afveiede en Sti for sin Vrede, han sparede ikke deres Liv fra Døden, og han overantvordede deres Hob til Pestilentse,
Han afveiede en Sti for sin Vrede, han sparede ikke deres Liv fra Døden, og han overantvordede deres Hob til Pestilentse,
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
48Og han overantvordede deres Dyr til Hagelen, og deres Fæ til Gløder.
49Han sendte sin grumme Vrede paa dem, Grumhed og Vrede og Angest, som sendtes ved onde Tings Bud.
29Og de opirrede ham med deres Idrætter, saa at en Plage gjorde et Rift iblandt dem.
30De havde ikke endnu styret deres Lyst, deres Mad var endnu i deres Mund,
31da opkom Guds Vrede paa dem og ihjelslog Nogle iblandt de Fedeste af dem, og han nedslog de Udvalgte i Israel.
38Dog han, (som er) barmhjertig, forsonede Misgjerning og fordærvede ikke, men vendte sin Vrede mangfoldige Gange af fra dem, og vilde ikke opvække al sin Hastighed.
39Og han kom ihu, at de vare Kjød, et Veir, som bortfarer og kommer ikke tilbage.
40Hvor tidt forbittrede de ham i Ørken, de bedrøvede ham i de øde Stæder.
62Og han overantvordede sit Folk til Sværd, og blev fortørnet paa sin Arv.
63Ild aad dets unge Mandkjøn, og dets Jomfruer bleve ugifte.
28Han sendte Mørkhed og gjorde det mørkt, og de vare ikke gjenstridige imod hans Ord.
29Han vendte deres Vand til Blod, og han dræbte deres Fiske.
33Der Kjødet var endnu imellem Tænderne paa dem, før det blev aldeles fortæret, da optændtes Herrens Vrede imod Folket, og Herren slog paa Folket med en saare stor Plage.
51Og han slog alle Førstefødte i Ægypten, den første Kraft i Chams Pauluner.
8han, som slog de Førstefødte i Ægypten, baade Mennesker og Dyr.
23Og han sagde, at han vilde ødelægge dem, dersom Mose, hans Udvalgte, ikke havde staaet i Revnen for hans Ansigt, for at afvende hans Hastighed fra at fordærve (dem).
44og havde vendt deres Strømme til Blod, og deres flydende Vande, at de ikke kunde drikke dem.
45Han havde sendt allehaande Uting paa dem, som aad dem, og Frøer, som fordærvede dem.
19Eller (om) jeg sendte Pestilentse i det samme Land, og udøste min Grumhed over det med Blod til at udrydde deraf Mennesker og Fæ,
32Han gjorde deres Regn til Hagel; Ildslue var i deres Land.
15Saa lod Herren Pestilentse komme i Israel fra Morgenen og indtil den bestemte Tid; og der døde af Folket fra Dan og indtil Beershaba halvfjerdsindstyve tusinde Mænd.
15Thi jeg havde allerede udrakt min Haand, og havde slaget dig og dit Folk med Pestilentse, og du havde været udslettet af Jorden.
28Og han lod disse falde midt i sin Leir, trindt omkring iblandt sine Boliger.
5Pestilentse gik frem for hans Ansigt, og gloende Gløder udkom fra hans Fødder.
32De fortørnede ham ogsaa ved Trættevandet, og det gik Mose ilde for deres Skyld.
21Herren skal lade Pestilentse hænge ved dig, indtil han gjør Ende med dig fra at være i Landet, hvor du drager hen at eie det.
17Saa skulle alle de Mænd være, som have sat deres Ansigt til at komme i Ægypten at blive fremmede der, de skulle døe ved Sværdet, ved Hungeren og ved Pestilentsen, og der skal Ingen overblive eller undkomme af dem fra den Ulykke, som jeg lader komme over dem.
40Da optændtes Herrens Vrede imod hans Folk, og han fik en Vederstyggelighed til sin Arv.
6Da sendte Herren brændende Slanger iblandt Folket, og de bede Folket; og der døde meget Folk af Israel.
22Og (Gud) skal kaste (Saadant) over ham og ikke spare, han skal ville flye hastig fra hans Haand.
17Men paa hvilke harmedes han i fyrretyve Aar? Mon ikke paa dem, som syndede, hvis Legemer faldt i Ørkenen?
36Han slog og alt Førstefødt i deres Land, al deres første Kraft.
43Men du skjulte (os) med Vrede og forfulgte os, ihjelslog, sparede ikke.
25Derfor udøste han sin Vredes Grumhed og Krigsmagt over ham, og stak Ild paa ham trindt omkring, men han forstod det ikke, og han fortærede ham, men han lagde det ikke paa Hjerte.
19at frie deres Sjæl fra Død og holde dem i Live i Hungeren.
10Jeg sendte Pestilentse iblandt eder efter Ægyptens Viis, jeg ihjelslog eders unge Karle med Sværdet, samt eders Heste, som bleve fangne, og jeg lod Stank af eders Leire opstige i eders Næse; dog omvendte I eder ikke til mig, siger Herren.
15Da gav han dem det, de begjærede, men sendte Fordærvelse paa deres Sjæl.
24Lad deres Øine formørkes, at de ikke see, og lad deres Lænder altid rave.
33Derfor fortærede han deres Dage med Forfængelighed, og deres Aar med Forskrækkelse.
26Og han (svoer) dem med oprakt Haand, at (han vilde) lade dem falde i Ørken,
25Derfor er Herrens Vrede optændt over hans Folk, og han udrakte sin Haand over det og slog det, at Bjergene bævede, og deres (døde) Kroppe vare som Skarnet midt paa Gaderne; i dette altsammen vender hans Vrede ikke tilbage, men hans Haand er endnu udrakt.
53Og han ledede dem tryggeligen, at de ikke frygtede, men Havet skjulte deres Fjender.
21Derfor hørte Herren det og blev fortørnet, og en Ild optændtes i Jakob, og en Vrede kom ogsaa op i Israel,
17Jeg var vred for hans Gjerrigheds Ondskab og slog ham, idet jeg skjulte mig, og jeg var vred; og han gik forvendt paa sit Hjertes Vei.