Forkynneren 5:4

Original Norsk Bibel 1866

Det er bedre, at du Intet lover, end at du lover og betaler det ikke.

Tilleggsressurser

Henviste vers

  • Sal 66:13-14 : 13 Jeg vil gaae ind i dit Huus med Brændoffere, jeg vil betale dig mine Løfter, 14 dem, som mine Læber oplode (sig med), og min Mund talede, da jeg var i Angest.
  • Sal 76:11 : 11 Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).
  • 4 Mos 30:2 : 2 Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.
  • Sal 50:14 : 14 Offre Gud Taksigelse, og betal den Høieste dine Løfter.
  • Matt 5:33 : 33 I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.
  • Hebr 10:6 : 6 Brændoffere og Syndoffere havde du ikke Behag i.
  • 5 Mos 23:21-23 : 21 Naar du lover Herren din Gud et Løfte, da skal du ikke tøve at betale det; thi Herren din Gud vil visseligen udkræve det af dig, og det skal være dig til Synd. 22 Men naar du efterlader at love, skal det ikke være dig til Synd. 23 Det, som er udgaaet af dine Læber, skal du holde og gjøre, saasom du haver lovet Herren din Gud frivilligen, som du haver talet med din Mund.
  • 1 Mos 28:20 : 20 Og Jakob gjorde et Løfte og sagde: Dersom Gud vil være med mig og beskjærme mig paa denne Vei, som jeg reiser, og give mig Brød at æde og Klæder at iføre mig,
  • 1 Mos 35:1 : 1 Og Gud sagde til Jakob: Gjør dig rede, far op til Bethel og bliv der, og byg den Gud der et Alter, som aabenbaredes for dig, der du flyede for din Broders Esaus Ansigt.
  • 1 Mos 35:3 : 3 Og lader os gjøre os rede og drage op til Bethel; og jeg vil der gjøre den Gud et Alter, som bønhørte mig paa min Nøds Dag og haver været med mig paa Veien, som jeg haver vandret.
  • Sal 116:14 : 14 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn.
  • Sal 116:16-18 : 16 Kjære Herre! sandelig, jeg er din Tjener; jeg er din Tjener, din Tjenesteqvindes Søn; du haver løst mine Baand. 17 Dig vil jeg offre Takoffers Offer, og paakalde i Herrens Navn. 18 Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn,
  • Sal 119:106 : 106 Jeg haver svoret og vil holde det, at jeg vil bevare din Retfærdigheds Domme.
  • Sal 147:10-11 : 10 Han haver ikke Lyst til Hestens Styrke, han haver ikke Behagelighed til en Mands Been. 11 Herren haver Behagelighed til dem, som ham frygte, som haabe til hans Miskundhed.
  • Jes 19:21 : 21 Og Herren skal kjendes af Ægypterne, og Ægypterne skulle kjende Herren paa den samme Dag, og de skulle tjene (ham) med Slagtoffer og Madoffer, og love Herren Løfte og betale det.
  • Jona 2:9 : 9 De, som tage vare paa falske Forfængeligheder, de forlade deres Fromhed.
  • Mal 1:10 : 10 Hvo er end iblandt eder, som vil tillukke Dørene, at I skulde ikke optænde Noget paa mit Alter forgjæves? jeg haver ingen Lyst til eder, sagde den Herre Zebaoth, og haver ikke Behagelighed til Madoffer af eders Haand.

Lignende vers (AI)

Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.

  • 89%

    5Tilsted ikke din Mund at komme dit Kjød til at synde, og siig ikke for Engelens Ansigt, at det er en Forseelse; hvi skulde Gud fortørnes for din Røst og fordærve dine Hænders Gjerning?

    6Thi (ligesom) hvor mange Drømme ere, (der ere) og Forfængeligheder, (saa) og i mange Ord; men frygt Gud.

    7Dersom du seer, at en Arm fortrykkes, og at Ret og Retfærdighed bortrives i et Landskab, da forundre dig ikke over den Villie; thi der er en Høi over den Høie, som tager vare (derpaa), ja, den Høieste er over dem.

  • 81%

    21Naar du lover Herren din Gud et Løfte, da skal du ikke tøve at betale det; thi Herren din Gud vil visseligen udkræve det af dig, og det skal være dig til Synd.

    22Men naar du efterlader at love, skal det ikke være dig til Synd.

    23Det, som er udgaaet af dine Læber, skal du holde og gjøre, saasom du haver lovet Herren din Gud frivilligen, som du haver talet med din Mund.

  • 76%

    1Vær ikke snar med din Mund, og lad dit Hjerte ikke haste at tale Noget for Guds Ansigt; thi Gud er i Himmelen, og du paa Jorden, derfor lad dine Ord være faa.

    2Thi hvor megen Møie er, komme Drømme, og hvor mange Ord ere, (hører man) en Daares Røst.

    3Naar du lover Gud et Løfte, tøv ikke at betale det, thi (han haver) ingen Lyst til Daarer; hvad du lover, det betal.

  • 76%

    2Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.

    3Naar en Mand lover Herren et Løfte eller sværger en Ed, saa han med en Forpligtelse forpligter sin Sjæl, han skal ikke vanhellige sit Ord; han skal gjøre efter alt det, som er udgaaet af hans Mund.

    4Og naar en Qvinde lover Herren et Løfte og forpligter sig med en Forpligtelse i sin Faders Huus, i sin Ungdom,

  • 27(Saa) skal du bede til ham, og han skal høre dig, og du skal betale dine Løfter.

  • 73%

    4Du skal ikke svare en Daare efter hans Daarlighed, at ikke maaskee ogsaa du skal blive ham lig.

    5Svar en Daare efter hans Daarlighed, at han ikke skal for sine (egne) Øine synes at være viis.

  • 4Eller naar en Person sværger og taler ubetænksomt med (sine) Læber om at gjøre ilde eller at gjøre vel, efter alt det, som et Menneske kan tale ubetænksomt med Ed, og det er skjult for ham, og han faaer det (siden) at vide, da er han bleven skyldig imod eet af disse.

  • 25Det er Mennesket en Snare, (om) han vil opsluge det Hellige, og efter (han har gjort) Løfter, (da først) at undersøge (dem).

  • 10En Mægtig gjør Enhver Smerte, og (baade) lønner en Daare og lønner Overtrædere.

  • 2Jeg (siger dig): Bevar Kongens Munds (Ord), dog efter Guds Eds Ord.

  • 70%

    26Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.

    27Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?

  • 33I have fremdeles hørt, at der er sagt de Gamle: Du skal ikke gjøre nogen falsk Ed, men du skal holde Herren dine Eder.

  • 9Tal ikke for Daarens Øren; thi han foragter din Tales Klogskab.

  • 11Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.

  • 4Ja du, du gjør Gudsfrygt til Intet, og formindsker Bønnen for Guds Ansigt.

  • 4den, for hvis Øine den Forskudte er foragtelig, men som ærer dem, der frygte Herren; den, som haver svoret (sig) til Skade, og vil (dog) ikke forandre det;

  • 14Offre Gud Taksigelse, og betal den Høieste dine Løfter.

  • 20Seer du, (at) en Mand er hastig i sine Ord, (da er der) mere Forhaabning til en Daare end til ham.

  • 16Hvortil skal (Penges) Værd i Daarens Haand at kjøbe Viisdom, (efterdi han haver) ikke Forstand (derpaa)?

  • 1Bedre er en Arm, som vandrer i sin Fuldkommenhed, end en Vanartig med sine Læber, naar han er en Daare.

  • 11Thi et Menneskes Vrede skal gjøre, at man takker dig; det Overblevne fra (deres) store Vrede skal du ombinde (som med et Bælte).

  • 12Men for Alting, mine Brødre! sværger ikke, hverken ved Himmelen eller ved Jorden, eller nogen anden Ed; men eders Ja være Ja, og Nei være Nei, at I ikke skulle falde under Dommen.

  • 17Vær ikke meget ugudelig, og vær ikke daarlig; hvorfor skulde du døe i Utide?

  • 15Naar En borger for en Fremmed, da faaer han vist Ulykke, men den, som hader dem, som slaae Haand (i Haand), er tryg.

  • 10Det staaer ikke en Daare vel an at forlyste sig, meget mindre en Tjener at herske over Fyrster.

  • 6Læg Intet til hans Ord, at han skal ikke straffe dig, og du skal findes løgnagtig.

  • 25Thi han haver ikke foragtet og ei havt en Vederstyggelighed til den Elendiges Elendighed, og ikke skjult sit Ansigt for ham; men der han raabte til ham, hørte han det.

  • 5En Daare foragter sin Faders Tugt, men den, som bevarer Straffen, handler snildeligen.

  • 7(II.) Du skal ikke tage Herrens din Guds Navn forfængeligen; thi Herren skal ikke lade den være uskyldig, som tager hans Navn forfængeligen.

  • 18Jeg vil betale Herren mine Løfter, ja for alt hans Folks Aasyn,

  • 18(Men) efterdi at der er Vrede (hos dig, da vogt dig), at han ikke skal bortstøde dig med et Slag, og megen Forsoning skal ikke lade dig undvige (derfor).

  • 1Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,

  • 9at du ikke maaskee skal give Andre din Ære, og en Grum dine Aar;

  • 9Vær ikke hastig i dit Sind til at fortørnes; thi Fortørnelse hviler i Daarers Barm.

  • 27Hold ikke det Gode tilbage fra den, som bør have det, om din Haand haver Evne at gjøre det.

  • 3Menneskets Daarlighed omkaster hans Vei, og hans Hjerte vredes imod Herren.

  • 21Den, som avler en Daare, (avler ham) sig til Bedrøvelse, og en Daares Fader skal ikke glædes.

  • 5Det er bedre at høre den Vises Skjælden, end at Nogen hører Daarers Sang.