5 Mosebok 24:6
Man skal ikke tage begge Møllestene eller (den øverste) Møllesteen til Pant; thi man tager saa Livet til Pant.
Man skal ikke tage begge Møllestene eller (den øverste) Møllesteen til Pant; thi man tager saa Livet til Pant.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
10Dersom du udlaaner til din Næste noget Laan, da skal du ikke komme ind i hans Huus, at tage hans Pant til Pant.
11Du skal staae udenfor, og den Mand, som du haver laant Noget, skal bære Pantet ud til dig udenfor.
12Men dersom han er en nødtørftig Mand, da skal du ikke lægge dig med hans Pant.
13Du skal give ham Pantet tilbage, naar Solen gaaer ned, at han kan lægge sig i sit Klædebon og velsigne dig; og det skal være dig en Retfærdighed for Herrens din Guds Ansigt.
14Du skal ikke gjøre en nødtørftig eller en fattig Daglønner Vold, (være sig) af dine Brødre eller af din Fremmede, som er i dit Land inden dine Porte.
15Du skal give ham sin Løn paa sin Dag, og Solen skal ikke gaae ned derover, thi han er nødtørftig, og dermed opholder han sit Liv; at han ikke skal raabe over dig til Herren, og det skal være dig til Synd.
16Forældre skulle ikke dødes for Børn, og Børn skulle ikke dødes for Forældrene; de skulle dødes, hver for sin Synd.
17Du skal ikke bøie Retten for den Fremmede, den Faderløse, og ei tage en Enkes Klæder til Pant.
16Naar En bliver Borgen for en Fremmed, tag hans Klæder, og tag Pant af ham for de Ubekjendte.
25Dersom du laaner mit Folk Penge, nemlig den Fattige hos dig, da skal du ikke være ham som en Aagerkarl; du skal ikke lægge Aager paa ham.
26Dersom du tager din Næstes Klædebon til vist Pant, da skal du igjengive ham det, førend Solen gaaer ned.
26Vær ikke iblandt dem, som slaae Haand (i Haand), iblandt dem, som borge for Gjæld.
27Dersom du ikke haver at betale med, hvorfor skulde han da tage din Seng bort under dig?
28Flyt ikke (tilbage) det gamle Landemærke, som dine Fædre have gjort.
13Tag hans Klædebon, som borgede for en Fremmed, og tag Pant af ham for en ubekjendt (Qvindes) Skyld.
36Du skal ikke tage Aager eller Overgift af ham, men du skal frygte for din Gud; at din Broder kan leve med dig.
37Du skal ikke flye ham dine Penge paa Aager, og du skal ikke flye ham din Spise paa Overgift.
6Thi du tog Pant af dine Brødre foruden Aarsag, og afførte de Nøgnes Klæder.
7Om Nogen findes, som stjæler en Person af sine Brødre, af Israels Børn, og driver Handel med ham eller sælger ham, da skal den samme Tyv døe, og du skal borttage den Onde fra dig.
3De drive de Faderløses Asen bort, de tage en Enkes Oxe til Pant.
19Du skal ikke tage Aager af din Broder, Pengeaager, Madaager eller Aager af nogen Ting, som kan aagres med.
16og forfordeler ingen Mand, beholder ikke Pant og røver ikke (noget) Rov, giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
17vender sin Haand af fra en Elendig, tager ikke Aager og Overgivt, gjør mine Rette, vandrer efter mine Skikke — han, han skal ikke døe for sin Faders Misgjernings Skyld, han skal visselig leve.
4Du skal ikke binde Munden til paa en Oxe, naar den tærsker.
7og som ikke forfordeler Nogen, som giver den sit Pant igjen, (som man er) skyldig, som røver ikke Rov, som giver en Hungrig sit Brød og bedækker en Nøgen med Klæder,
8som ikke sætter paa Aager og tager ikke Overgivt, som vender sin Haand fra Uret, som gjør Sandheds Dom imellem Mand og Anden,
16Og hvo, som stjæler et Menneske og sælger det, eller det bliver fundet i hans Vold, han skal visseligen dødes.
14Og naar Nogen laaner Noget af sin Næste, og det fordærves eller døer, er dets Eiermand ikke derhos, da skal han vist betale
15Dersom dets Eiermand er derhos, da skal han ikke betale; dersom det er leiet, da regnes det for sin Leie.
30Du skal trolove dig en Hustru, og en anden Mand skal ligge hos hende; du skal bygge et Huus, men du skal ikke boe derudi; du skal plante en Viingaard, men du skal ikke gjøre den almindelig.
31Din Oxe skal slagtes for dine Øine, og du skal ikke æde deraf; dit Asen skal røves for dit Ansigt, og ikke komme tilbage til dig; dit smaae Qvæg skal gives dine Fjender, og du skal Ingen have, som frelser dig.
12forfordeler en Elendig og Fattig, røver (meget) Rov, giver ikke Pant igjen, og opløfter sine Øine til de (stygge) Afguder, gjør Vederstyggelighed,
13sætter paa Aager og tager Overgivt, skulde han vel leve? han skal ikke leve, han gjorde alle disse Vederstyggeligheder, han skal visseligen dødes, hans Blod skal være paa ham.
30En Mand skal ikke tage sin Faders Hustru, og ei opslaae sin Faders Flige.
6Du skal ikke bøie din Fattiges Ret i hans Trætte.
24da skulle I udføre dem begge til samme Stads Port og stene dem med Stene, og de skulle døe, Pigen for den Sags Skyld, at hun ikke raabte i Staden, og Manden for den Sags Skyld, at han krænkede sin Næstes Hustru; og du skal borttage den Onde midt ud fra dig.
10Naar Nogen flyer til sin Næste Asen eller Oxe eller Lam eller noget Bæst at forvare, og det døer, eller det fordærves, eller det bortføres, at Ingen det seer,
11da skal Herrens Ed være imellem dem begge, om han ikke haver lagt sin Haand paa sin Næstes Gods; og den skal dets Eiermand antage, og (den Anden) skal ikke betale.
9De rive en Faderløs fra Brystet, og (det, som) den Nødtørftige (haver) paa sig, tage de til Pant.
1Naar Nogen stjæler en Oxe eller et Lam, og slagter det eller sælger det, skal han betale fem Nød for Oxen og fire Faar for Lammet.
30Men dersom ham bliver Forsoning paalagt, da skal han give Forsoning for sit Liv, efter alt det, som ham paalægges.
1Min Søn! dersom du er bleven Borgen for din Næste, haver du slaget din Haand (i Haand) til den Fremmede,
30Man foragter ikke en Tyv, om han stjæler for at fylde sin Sjæl, efterdi han er hungrig.
28Brødkorn skal stødes smaat, dog skal man ikke stedse tærske det, og man skal (ei haardeligen) knuge det med sit Vognhjul, ei heller støde det smaat med sine Ryttere.
5den, som ikke sætter sine Penge paa Aager, og ikke tager Gave imod en Uskyldig; hvo disse Ting gjør, skal ikke rokkes evindelig.
41To (Qvinder) skulle male paa Qværnen; den ene skal tages, og den anden lades tilbage.
7Og hvo er den Mand, som haver trolovet sig en Hustru og haver ikke taget hende? han gaae hen og vende tilbage til sit Huus, at han ikke skal døe i Krigen, og en anden Mand skal tage hende.
2Og Mose talede til Høvedsmændene for Israels Børns Stammer, og sagde: Dette er det Ord, som Herren haver befalet.
18og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder.
20Naar du haver rystet dit Olietræ, da skal du ikke afryste Grenene efter dig; det skal høre den Fremmede, den Faderløse og Enken til.