Matteus 24:41
To (Qvinder) skulle male paa Qværnen; den ene skal tages, og den anden lades tilbage.
To (Qvinder) skulle male paa Qværnen; den ene skal tages, og den anden lades tilbage.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
34Jeg siger eder: I den samme Nat skulle To være i een Seng; den Ene, han skal tages, og den Anden lades tilbage.
35To skulle male tilsammen; den Ene, hun skal tages, og den Anden skal lades tilbage.
36To skulle være paa Ageren; den Ene, han skal tages, og den Anden skal lades tilbage.
37Og de svarede og sagde til ham: Herre! hvor (skal det skee)? Men han sagde til dem: Hvor Legemet er, der skulle Ørnene forsamles.
39og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
40Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal tages, og den Anden lades tilbage.
42Vaager derfor, thi I vide ikke, i hvilken Time eders Herre kommer.
43Men dette skulle I vide, at dersom Huusbonden vidste, i hvilken Nattevagt Tyven vilde komme, da vaagede han og lod ikke bryde ind i sit Huus.
44Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
16da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa,
17og hvo, som er paa Taget, stige ikke ned for at hente Noget af sit Huus,
18og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage at hente sine Klæder.
19Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die i de Dage!
20Men beder, at eders Flugt skal ikke skee om Vinteren, ei heller om Sabbaten;
30Paa denne Maade skal det gaae til paa den Dag, paa hvilken Menneskens Søn skal aabenbares.
31Paa den samme Dag, hvo, som er paa Taget, og hans Redskaber i Huset, stige ikke ned at tage dem; og desligeste, hvo, som er paa Ageren, vende ikke om til det, som er bag (ham).
3paa den Dag, Vogterne i Huset bæve, og de stærke Mænd omkastes, og Møllerne holde op, fordi de ere blevne faa, og de, som see igjennem Vinduerne, blive mørke,
4og begge Døre til Gaden lukkes, naar Røsten i Møllen bliver lav, og man opstaaer, naar Fuglen synger, og alle Sangens Døttre bøie sig,
1Da skal Himmeriges Rige lignes ved ti Jomfruer, som toge deres Lamper og gik Brudgommen imøde.
16og hvo, som er paa Ageren, vende ikke tilbage for at hente sit Klædebon.
17Men vee de Frugtsommelige og dem, som give Die, i de Dage!
2Thi jeg vil sanke alle Hedningerne imod Jerusalem til Krigen, og Staden skal indtages, og Husene plyndres, og Qvinderne skjændes, og Halvdelen af Staden, skal gaae ud til at bortføres, men det Øvrige af Folket skal ikke udryddes af Staden.
40Derfor værer og I beredte; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
6Man skal ikke tage begge Møllestene eller (den øverste) Møllesteen til Pant; thi man tager saa Livet til Pant.
17derefter skulle vi, som leve, som overblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren.
10Men der de gik bort at kjøbe, kom Brudgommen, og de, som vare rede, gik ind med ham til Bryllup; og Døren blev tillukt.
11Men siden kom og de andre Jomfruer og sagde: Herre, Herre, lad op for os!
1Og syv Qvinder skulle paa den samme Dag tage fat paa een Mand og sige: Vi ville æde vort (eget) Brød og iføre vore (egne) Klæder; lad os ikkun kaldes efter dit Navn, borttag vor Forsmædelse.
33Seer til, vaager og beder; thi I vide ikke, naar den Tid er.
34Ligesom et Menneske, som drog udenlands, forlod sit Huus og gav sine Tjenere Magten, og hver sin Gjerning, og bød Dørvogteren, at han skulde vaage.
2Men Jesus sagde til dem: See I ikke alt dette? Sandelig siger jeg eder: Her skal ikke lades Steen paa Steen, som jo skal nedbrydes.
50saa skal den Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke forventer, og paa den Time, som han ikke veed,
51og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
34Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.
2Tag Møller og mal Meel; blot din Lok, gjør Skjenklerne bare, blot Laarene, gak over Floderne.
6Men om Midnat skede Anskrig: See, Brudgommen kommer, gaaer ham imøde!
46da skal den samme Tjeners Herre komme paa den Dag, som han ikke tænker, og paa den Time, som han ikke veed, og skal hugge ham i to og give ham hans Deel med de Utroe.
36at han ikke, naar han kommer hastelig, skal finde eder sovende.
26Derfor, dersom de sige til eder: See, han er i Ørkenen, da gaaer ikke derud; see, han er i Kammerne, da troer det ikke.
12Det, som er blevet tilovers i Staden, er Ødelæggelse, og Porten skal sønderslaaes med Bulder.
56Den, som (før) haver været saa øm og kræsen hos dig, at hun haver ikke forsøgt at sætte sin Fodsaale paa Jorden, fordi hun har været saa kræsen og saa øm, skal misunde sin Mand i sin Arm, eller sin Søn eller sin Datter,
10da maa min Hustru male med en Anden, og Andre bøie sig over hende.
37Men ligesom Noæ Dage vare, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
31Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
28Thi hvor Aadselet er, der skulle Ørnene forsamles.
15Thi dette sige vi eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens Tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.
42Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
21Det er ligt en Suurdeig, hvilken en Qvinde tog og skjulte i tre Maader Meel, indtil det blev syret altsammen.
11Forfærdes, I, (som ere saa) rolige! foruroliges, hver af eder, (som ere saa) trygge! før dig af og blot dig, og bind om Lænderne!
2Du Menneskesøn! der vare to Qvinder, een Moders Døttre.