1 Tessalonikerbrev 4:17
derefter skulle vi, som leve, som overblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren.
derefter skulle vi, som leve, som overblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
18 Saa trøster hverandre med disse Ord!
13 Men jeg vil ikke, at I skulle være uvidende, Brødre! om de Hensovede, paa det I ikke skulle sørge, som de Andre, der ikke have Haab.
14 Thi dersom vi troe, at Jesus er død og opstanden, da skal og Gud saaledes føre de Hensovede ved Jesum frem med ham.
15 Thi dette sige vi eder som Herrens Ord, at vi, som leve, som overblive til Herrens Tilkommelse, vi skulle ikke komme forud for de Hensovede.
16 Thi Herren selv skal komme ned af Himmelen med et Anskrig, med Overengels Røst og med Guds Basune, og de Døde i Christo skulle opstaae først;
51 See, jeg siger eder en Hemmelighed: Vi skulle vel ikke alle hensove, men vi skulle alle forandres,
52 i en Hast, i et Øieblik, ved den sidste Basune; thi Basunen skal lyde, og de Døde skulle opstaae uforkrænkelige, og vi skulle forandres.
53 Thi det bør dette Forkrænkelige at iføres Uforkrænkelighed, og dette Dødelige at iføres Udødelighed.
14 idet vi vide, at den, som opreiste den Herre Jesum, skal og opreise os formedelst Jesum og fremstille os med eder.
8 Dog ere vi frimodige og have mere Behag i at vandre bort fra Legemet og være hjemme hos Herren.
9 Derfor beflitte vi os ogsaa paa, hvad enten vi ere hjemme eller ikke hjemme, at være ham velbehagelige.
9 Thi Gud bestemte os ikke til Vrede, men til at bekomme Saliggjørelse ved vor Herre Jesum Christum,
10 som døde for os, at enten vi vaage eller sove, skulle vi leve tilligemed ham.
40 Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal tages, og den Anden lades tilbage.
41 To (Qvinder) skulle male paa Qværnen; den ene skal tages, og den anden lades tilbage.
1 Men vi bede eder, Brødre! angaaende vor Herres Jesu Christi Tilkommelse og vor Forsamling til ham,
35 To skulle male tilsammen; den Ene, hun skal tages, og den Anden skal lades tilbage.
36 To skulle være paa Ageren; den Ene, han skal tages, og den Anden skal lades tilbage.
37 Og de svarede og sagde til ham: Herre! hvor (skal det skee)? Men han sagde til dem: Hvor Legemet er, der skulle Ørnene forsamles.
30 Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
31 Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
12 Og de hørte en stærk Røst fra Himmelen, som sagde til dem: Stiger hid op! Og de stege op til Himmelen i en Sky, og deres Fjender saae dem.
7 men (give) eder, som trænges, Ro med os i den Herres Jesu Aabenbarelse af Himmelen med sin Magts Engle,
26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27 Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
6 Derfor ere vi altid frimodige, enddog vi vide, at medens vi ere tilhuse i Legemet, ere vi borte fra Herren.
3 og naar jeg er gaaen bort, og faaer beredt eder Sted, kommer jeg igjen og vil tage eder til mig, at hvor jeg er, skulle ogsaa I være.
2 I Elskelige! nu ere vi Guds Børn, og det er endnu ikke aabenbaret, hvad vi skulle vorde; men vi vide, at naar han aabenbares, vi da skulle vorde ham lige; thi vi skulle see ham, som han er.
10 og at forvente hans Søn fra Himlene, hvilken han opreiste fra de Døde, Jesum, som os frier fra den tilkommende Vrede.
4 Naar Christus, vort Liv, aabenbares, da skulle ogsaa I aabenbares med ham i Herlighed.
1 Derefter saae jeg, og see, der var en Dør opladt i Himmelen, og den første Røst, som jeg havde hørt som en Basunes, der talede med mig, sagde: Stig hid op, og jeg vil vise dig, hvad herefter skal skee.
2 thi og i dette sukke vi, idet vi længes efter at blive overklædte med vor himmelske Bolig;
3 dog saa, at vi og skulle findes iklædte, ikke nøgne.
4 Thi saalænge vi ere i denne Hytte, sukke vi og under Byrden, efterdi vi ikke ville afklædes, men overklædes, saa at det Dødelige kunde blive opslugt af Livet.
4 Men I, Brødre! I ere ikke i Mørket, saa at den Dag skulde som en Tyv overraske eder.
8 thi baade, dersom vi leve, leve vi for Herren, og dersom vi døe, døe vi for Herren; derfor, enten vi leve, eller vi døe, ere vi Herrens.
10 naar han kommer paa hiin Dag, at herliggjøres i sine Hellige og beundres i alle dem, som troe; thi vort Vidnesbyrd er blevet troet hos eder.
20 Thi vort Borgerskab er i Himlene, hvorfra vi og forvente Frelseren, den Herre Jesum Christum,
11 hvilke og sagde: I galilæiske Mænd! hvi staae I og see op til Himmelen? Denne Jesus, som er optagen fra eder til Himmelen, skal komme (igjen) paa samme Maade, som I have seet ham fare til Himmelen.
16 Men vor Herre Jesus Christus selv og vor Gud og Fader, som os haver elsket og givet (os) en evig Trøst og et godt Haab i Naade,
28 Thi hvor Aadselet er, der skulle Ørnene forsamles.
6 og opreiste os tillige og satte os tillige i det himmelske Rige i Christo Jesu,
4 som os trøster i al vor Trængsel, saa at vi kunne trøste dem, som ere i allehaande Trængsel, med den Trøst, hvormed vi selv blive trøstede af Gud!
8 Men dersom vi, ere døde med Christo, da troe vi, at vi og skulle leve med ham;
18 saa ere og de fortabte, som ere hensovede i Christo.
17 Derudi er Kjærligheden bleven fuldkommen hos os, at vi have Frimodighed paa Dommens Dag, fordi, ligesom han er, saa ere og vi i denne Verden.
49 Og ligesom vi have baaret den Jordiskes Billede, saa skulle vi og bære den Himmelskes Billede.
11 thi skjøndt vi leve, hengives vi stedse til Døden for Jesu Skyld, at Jesu Liv maa og aabenbares i vort dødelige Kjød.
12 Saa er da Døden kraftig i os, men Livet i eder.
19 Endnu et Lidet, og Verden seer mig ikke mere, men I see mig; thi jeg lever, og I skulle leve.