Matteus 24:31
Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
Og han skal udsende sine Engle med Basunens høie Røst, og de skulle forsamle hans Udvalgte fra de fire Verdenshjørner, fra den ene Ende af Himmelen til den anden.
Disse versene er funnet ved hjelp av AI-drevet semantisk likhet basert på mening og kontekst. Resultatene kan av og til inneholde uventede sammenhenger.
26 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyerne med megen Kraft og Herlighed.
27 Og da skal han sende sine Engle og forsamle sine Udvalgte fra de fire Verdens Hjørner, fra Jordens Ende indtil Himmelens Ende.
28 Men lærer Lignelsen af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene og Bladene springe ud, saa vide I, at Sommeren er nær;
29 ligesaa og I, naar I see, at disse Ting skee, vider, at (Christus) er nær for Dørene.
26 Derfor, dersom de sige til eder: See, han er i Ørkenen, da gaaer ikke derud; see, han er i Kammerne, da troer det ikke.
27 Thi ligesom Lynet udgaaer fra Østen og skinner indtil Vesten, saa skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
28 Thi hvor Aadselet er, der skulle Ørnene forsamles.
29 Men strax efter de Dages Trængsel skal Solen formørkes, og Maanen ikke give sit Skin, og Stjernerne falde af Himmelen, og Himmelens Kræfter røres.
30 Og da skal Menneskens Søns Tegn aabenbares i Himmelen, og da skulle alle Jordens Slægter hyle, og de skulle see Menneskens Søn komme i Himmelens Skyer med Kraft og megen Herlighed.
16 Thi Herren selv skal komme ned af Himmelen med et Anskrig, med Overengels Røst og med Guds Basune, og de Døde i Christo skulle opstaae først;
17 derefter skulle vi, som leve, som overblive, rykkes tilligemed dem hen i Skyerne, til at møde Herren i Luften; og saaledes skulle vi altid være med Herren.
39 Men Fjenden, som saaede den, er Djævelen; men Høsten er Verdens Ende; men Høstfolkene ere Englene.
40 Derfor, ligesom Klinten sankes og opbrændes med Ild, saa skal det og skee ved denne Verdens Ende.
41 Menneskens Søn skal udsende sine Engle, og de skulle sanke af hans Rige alle Forargelser og dem, som gjøre Uret.
42 Og de skulle kaste dem i Ildovnen, der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
31 Men naar Menneskens Søn kommer i sin Herlighed, og alle hellige Engle med ham, da skal han sidde paa sin Herligheds Throne.
32 Og alle Folk skulle forsamles for ham, og han skal skille dem fra hverandre, ligesom en Hyrde skiller Faarene fra Bukkene.
14 Og dette Riges Evangelium skal prædikes i den ganske Verden til et Vidnesbyrd for alle Folk; og da skal Enden komme.
49 Saaledes skal det gaae til ved Verdens Ende: Englene skulle udgaae og skille de Onde ud fra de Retfærdige,
32 Men lærer en Lignelse, (tagen) af Figentræet: Naar Vædske allerede er kommen i dets Grene, og Bladene springe ud, da vide I, at Sommeren er nær.
33 Saaledes og I, naar I see alt dette, da vider, at han er nær for Dørene.
34 Sandelig siger jeg eder: Denne Slægt skal ikke forgaae, førend dette skeer altsammen.
15 Og en anden Engel udgik af Templet, som raabte med høi Røst til den, som sad paa Skyen: Udstræk din Segel og høst! thi Timen at høste er kommen, efterdi Jordens Høst er moden.
16 Og den, som sad paa Skyen, lod sin Segel gaae over Jorden; og Jorden blev høstet.
27 Og da skulle de see Menneskens Søn komme i Skyen med megen Kraft og Herlighed.
28 Men naar disse Ting begynde at skee, da seer op og opløfter eders Hoveder, efterdi eders Forløsning stunder til.
24 Thi falske Christi og falske Propheter skulle opstaae og gjøre store Tegn og underlige Gjerninger, at de Udvalgte skulde og forføres, om det var muligt.
1 Og derefter saae jeg fire Engle staae paa Jordens fire Hjørner, som holdt Jordens fire Vinde, paa det ingen Vind skulde blæse over Jorden, ei heller over Havet, ei heller over noget Træ.
2 Og jeg saae en anden Engel opstige fra Solens Opgang, som havde den levende Guds Segl; og han raabte med høi Røst til de fire Engle, hvilke det var givet at skade Jorden og Havet, sigende:
12 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne og sanke Israels Fordrevne, og samle de Adspredte i Juda fra de fire Jordens Hjørner.
21 thi da skal der være saa stor en Trængsel, som ikke haver været fra Verdens Begyndelse hidindtil, og som ikke heller skal blive.
22 Og dersom disse Dage ikke bleve forkortede, da blev intet Menneske frelst; men for de Udvalgtes Skyld skulle disse Dage forkortes.
29 Og de skulle komme fra Østen og Vesten, og fra Norden og Sønden, og sidde tilbords i Guds Rige.
39 og de agtede det ikke, indtil Syndfloden kom og tog dem alle bort, saaledes skal og Menneskens Søns Tilkommelse være.
40 Da skulle To være paa Ageren; den Ene skal tages, og den Anden lades tilbage.
18 Og fra Alteret udgik en anden Engel, som havde Magt over Ilden, og han raabte med stærkt Skrig til den, som havde den skarpe Segel, sigende: Udstræk din skarpe Segel og høst Druerne af Jordens Viintræ; thi dets Druer ere modne.
19 Og Engelen lod sin Segel gaae over Jorden og høstede Frugten af Jordens Viintræ, og kastede den i Guds Vredes store Persekar.
27 Thi Menneskens Søn skal komme i sin Faders Herlighed med sine Engle, og da skal han betale hver efter sin Gjerning.
44 Derfor værer og I rede; thi Menneskens Søn kommer paa den Time, som I ikke mene.
26 Og han skal opløfte et Banner for Hedningerne, (som komme) langt fra, og hvisle efter dem fra Jordens Ende; og see, de skulle komme hasteligen (og) let.
6 Og jeg saae en anden Engel flyve midt igjennem Himmelen, som havde et evigt Evangelium at forkynde dem, som boe paa Jorden, og alle Slægter og Stammer og Tungemaal og Folk,
24 Thi ligesom Lynet, som lyner fra den (ene Side) under Himmelen, skinner til den (anden Side) under Himmelen, saa skal Menneskens Søn være paa sin Dag.
6 Og de syv Engle, som havde de syv Basuner, gjorde sig rede til at basune.
4 Om Nogen af dig blev fordreven til Himmelens Ende, skal Herren din Gud samle dig derfra og tage dig derfra.
51 og skal hugge ham i to, og give ham sin Deel med Øienskalke; der skal være Graad og Tænders Gnidsel.
16 da flye paa Bjergene hvo, som er i Judæa,
17 Og jeg saae en Engel staaende i Solen; og han raabte med høi Røst og sagde til alle Fugle, som flyve midt under Himmelen: Kommer og forsamles til den store Guds Nadvere,
16 Og han forsamlede dem til det Sted, som kaldes paa Ebraisk Harmageddon.
36 Men om den Dag og den Time veed Ingen, ikke engang Himmelens Engle, uden Faderen alene.